Annonce:
Annonce:

Grotesk pengefest: Partier svømmer i DINE skattekroner

Svimlende formue: Folketingets partier giver sig selv så mange støttemillioner, at de ikke kan nå at bruge dem. Sparegrisene bugner, og millionerne samler støv

Pengefesten hos partierne bliver større år for år, viser Ekstra Bladets gennemgang. Foto: Emil Helms
Pengefesten hos partierne bliver større år for år, viser Ekstra Bladets gennemgang. Foto: Emil Helms
Annonce:
Følg Politik

Folketingets partier svømmer i dine skattekroner.

Ekstra Bladet kan afdække, at pengefesten hos partierne bliver større år for år. Det svimlende millionbeløb, som partierne for få år siden hævede voldsomt til fordel for dem selv, går i stor stil til at gøre partiernes formue større og større ved at fore deres pengetanke med skattekroner.

En gennemgang, Ekstra Bladet har foretaget af 20 års samlede regnskaber for gruppestøtte, viser, at Folketingets partier har knap 117 millioner kroner stående i rede penge på diverse bankkonti.

Og på baggrund af regnskaber fra 2020 offentliggjort i april står det klart, at formuen accelererer. Hurtigt.

Annonce:

Formue eksploderer
For at sætte det svimlende millionbeløb i kontekst har Ekstra Bladet gennemgået alle tilgængelige gruppestøtteregnskaber siden 2001. Og billedet er soleklart: Folketingets partier gør sig selv og hinanden hovedrige på skattekroner.

På blot fire år er formuen på bankkonti steget 137 procent fra ca. 49,2 mio. kroner i 2016 til 116,7 mio. i 2020, hvorfra de seneste tal stammer.

Dyk ned, og se, hvordan formuen er eksploderet. Artiklen fortsætter under grafikken ...

'Lokumsaftale'
Det var i november 2016, at et flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Liberal Alliance, de konservative, Alternativet, de radikale og SF besluttede at tildele million-gaven til sig selv.

Det førte ikke mindst til hård kritik fra Enhedslisten, der dengang betegnede det som en ’lokumsaftale’, fordi de konservative fik lov til at indsupplere folketingsmedlemmer for de politikere, der blev ministre i VLAK-regeringen.

Aftalen var også kontroversiel alene på grund af det økonomiske omfang. Partiernes årlige gruppestøtte voksede således med ca. 40 procent.

Annonce:

Ikke mere rådgivning
Folketingets daværende formand, Pia Kjærsgaard, tog dengang bladet fra munden i Berlingske:

– Hvis du går ud og spørger hr. og fru menigmand, tror jeg ikke, at de synes, det er okay. Men partierne har nu engang besluttet det, sagde Kjærsgaard om aftalen og slog fast, at politikerne ikke har behov for mere rådgivning.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Henrik Sass Larsen og Søren Gade, der var blandt bannerførerne i Folketinget, dengang aftalen om den øgede gruppestøtte blev vedtaget.

Ingen af de to eks-folketingsmedlemmer er dog vendt tilbage på vore henvendelser.

Formand: God revision
Ekstra Bladet har også kontaktet den nuværende formand for Folketinget, Henrik Dam Kristensen (S).

Annonce:

Men han ønsker ikke at knytte videre bombastiske kommentarer til gruppestøttens forvaltning, ud over at han noterer sig, at regnskaberne er 'revideret i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik og forsynet med en påtegning underskrevet af en statsautoriseret eller registreret revisor.'

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Var ikke planen

Pia Kjærsgaard (DF) var trods posten som formand for Folketinget uenig i beslutningen om at hæve gruppestøtten. Foto: Jens Dresling
Pia Kjærsgaard (DF) var trods posten som formand for Folketinget uenig i beslutningen om at hæve gruppestøtten. Foto: Jens Dresling
 

Med et trylleslag begavede partierne i november 2016 sig selv ekstra 52 mio. kroner årligt i november 2016 uden større debat eller sværdslag i Folketinget.

Men den oprindelige salgstale - ført af bl.a. Henrik Sass Larsen og Søren Gade - for at hæve partiernes gruppestøtte med 40 procent var imidlertid ikke at sikre større pengetanke til partierne. Penge, der i parentes bemærket kan gemmes af de for tiden valgte partier og bruges i demokratiske nedgangstider, når vælgerne vender dem ryggen.

Ifølge et folketingsnotat fra 2016 bundede politikernes gave til sig selv i stedet ’i et voksende behov for at anvende ekspertbistand og særligt kvalificeret arbejdskraft i forbindelse med kommunikation.’

Desuden fik partierne som noget nyt mulighed for at benytte støtte-millionerne til bl.a. vælgeranalyser og medietræning til folketingsmedlemmer.

Annonce:

Men Ekstra Bladets gennemgang af pengene viser altså, at de i stedet i vidt omfang bliver brugt på at pumpe penge i partiernes formuer.

Notatet satte samtidig tal på, hvor mange nye medarbejdere partierne kunne ansætte for de mange ekstra millioner:

’Partiernes aftale indebærer, at folketingsgrupperne vil have mulighed for at udvide med 50-60 årsværk,’ hed det i notatet.

En gennemgang af partiernes forvaltning af gruppestøtten viser, at partierne til fulde har indfriet dette, da der i 2020 var 70 ekstra årsværk sammenlignet med 2016.

Dyre i drift
Så mange nye medarbejdere ville ifølge notatet som minimum betyde en ekstraudgift til Folketinget på fire millioner kroner, hvilket altså kommer oven i de 52 millioner skattekroner, partierne har bevilget til sig selv.

Folketingets Administration skal således afholde ’ekstra udgifter til etablering, drift og servicering af medarbejdere og arbejdspladser.’

 

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Kæmpe lønstigning til partisoldaterne

Annonce:

Det gennemsnitlige årsværk hos Folketingets partigrupper koster nu mere en 520.000 kroner, viser en udregning foretaget af Ekstra Bladet. Det er en stigning på ca. 76.000 kroner årligt pr. årsværk på blot fire år - altså mellem 2016 og 2020.

Også her har gruppestøtten altså fået ben at gå på:

Så meget bruger partierne:

Partierne fik 215 millioner udbetalt i 2015. Det er en stigning på svimlende 70 pct. siden 2016, hvor reglerne blev lavet om, og partierne fra den ene dag til den anden gav sig selv 40 pct. mere i gruppestøtte svarende til 52 mio. kroner.

Og partierne har som afdækket af Ekstra Bladet mere end rigelig luft i økonomien til at fore bankbøgerne med millioner.

Samtidig viser et kig i regnskaberne, at de også har haft rigelig råd til at bruge gruppestøtte på det, pengene blev afsat til:

---

Udbetalt gruppestøtte 2016: 127,0 mio. kroner

Udbetalt gruppestøtte 2020: 215,3 mio. kroner - En stigning på 70 pct.

---

Brugt på personale:

Antal årsværk i 2016: 231

Antal årsværk i 2020: 301 - En stigning på 70 personer. Der blev regnet med 50-60 flere årsværk.

---

Lønudgifter i 2016: 103,8 mio. kroner

Lønudgifter i 2020: 158,4 mio. kroner - En stigning på 54,6 mio. kroner og 52 pct.

---

Gennemsnitlig lønudgift pr. årsværk 2016: 449.350 kroner

Gennemsnitlig lønudgift pr. årsværk 2020: 526.345 kroner - En stigning på 17,1 pct. I samme periode steg almindelige danske lønmodtageres løn med 8,8 pct. Altså 8,3 procentpoint mindre end partiansattes.

----

Udgift til konsulenter, advokater og vikarbureauer i 2016: 1,75 mio. kroner

Udgift til konsulenter, advokater og vikarbureauer i 2020: 3,79 mio. kroner - En stigning på 117 pct. på fire år.

kilde: Folketinget og Danmarks Statistik

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Gruppeformænd trækker corona-kortet

Leif Lahn Jensen, gruppeformand i Socialdemokratiet, mener ikke, at gruppestøtten bruges som opsparing. Foto: Jens Dresling
Leif Lahn Jensen, gruppeformand i Socialdemokratiet, mener ikke, at gruppestøtten bruges som opsparing. Foto: Jens Dresling
 
Venstres gruppeformand, Thomas Danielsen, afviser, at gruppestøtten bliver brugt som pengetank. Foto: Jens Dresling/Polfoto
Venstres gruppeformand, Thomas Danielsen, afviser, at gruppestøtten bliver brugt som pengetank. Foto: Jens Dresling/Polfoto

Hos Socialdemokratiet mener gruppeformand Leif Lahn Jensen ikke, at partiet bruger gruppestøtten på at spare sig rige, selvom S har øget de indestående aktiver med 17 mio. på fire år.

Det siger han i et skriftligt svar til Ekstra Bladet, hvor han giver coronapandemien skylden for, at Socialdemokratiet ikke har kunnet gøre indhug i flæsket.

- I Socialdemokratiet sparer vi ikke op af gruppestøttemidlerne - men bruger dem løbende. Coronakrisen betød, at vi var nødt til at udskyde en række aktiviteter, rejser, møder og oplysningsindsatser, siger gruppeformanden.

Annonce:

- Det resulterede i et overskud på næsten ni millioner i 2020. Nu indhenter vi det forsømte, og vi har budgetteret med, at midlerne bruges på det, som de er tiltænkt. I Socialdemokratiet er det passende at have en mindre egenkapital, hvis der er behov for eksempelvis at justere i sekretariatet.

- Vi mener i øvrigt, at gruppestøtten er passende, afslutter socialdemokraten, der sidste år fik overført 40 mio. kroner til sin folketingsgruppe.

Også Venstre
Venstres gruppeformand, Thomas Danielsen, afviser ligeledes, at gruppestøtten bliver brugt som pengetank trods en voksende millionopsparing.

- Det er helt normalt, at vi bruger lidt mindre i begyndelse for så at skrue op frem mod valget. Og vi bruger den gruppestøtte, vi modtager i en valperiode minus en lille smule, som vi har som buffer lige efter et valg, siger Thomas Danielsen til Ekstra Bladet.

- Gruppestøtten går ikke til at opbygge formue. Men coronakrisen har betydet, at vi har været nødt til at udskyde og ændre end række møder og aktiviteter, og derfor er der også et større overskud lige nu, siger den formuende gruppeformand.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Mest læste lige nu

Kritikken af Færøerne fremtræder som hykleri, der skal dække over eget fedtspil
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: