Håndskrevet referat afslører: Nick H's højrehånd foreslog først nedslagtning

Håndskrevet notat fra det afgørende koordinationsudvalgsmøde 3. november 2020 afslører, at Justitsministeriets departementschef var den første til at foreslå nedslagtning af mink på vegne af Nick Hækkerup

Heunicke forlader Minkkommisionen og svarer sammen med sin besidder på spørgsmål om de manglende håndskrevne noter.

Et hidtil uset referat - skrevet hastigt og svært læsbart i hånden - af det afgørende koordinationsudvalgsmøde 3. november 2020 har netop set lyset i Minkkommissionen.

Det var på dette møde, at beslutningen om at slå alle mink ihjel blev truffet.

Af mødereferatet, som Magnus Heunicke har skrevet i hånden og læst op i Minkkommissionen, fremgår det, at det var departmentschef i Justitsministeriet, Johan Legarth, der første gang foreslog en nedslagtning af alle mink på skæbnemødet.

Det skete ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke på vegne af den dengang coronasmittede justitsminister, Nick Hækkerup, der var så syg, at han ikke selv kunne deltage.

Af mødereferatet fremgår det blandt andet:

'Mette F:
Der er nogen, der ikke tager det alvorligt nok. Hvis vi har vaccine i vores hænder, så skal de mink slås ned.

Johan JM:
Min minister er hjemme. Mink skal slås ned. Iværksæt Nordjylland + genomsekvens på tværs af landet.'

Heunicke understreger under afhøringen, at Johan Legarth taler på vegne af Nick Hækkerup på KU-mødet. Heunicke gentager dog undervejs i afhøringen, at det var Justitsministeriet med Johan Legarth i spidsen, der forelagde sagen om nedslagning af mink på KU-mødet.

Artiklen fortsætter under 'referatet'...

Heunickes referat

Magnus Heunickes håndskrevne referat følger herunder. Der er grundet den sporadiske notering og svært læsbare karakter mange huller, og Ekstra Bladet understreger, at det følgende kun er en delvis gennemgang af noterne.

Her følger en gennemgang af, hvad der (blandt andet) blev sagt undervejs på mødet:

---

Mette F

Hvorfor først opdaget nu?

MH (Magnus Heunicke red.)

Opdyrket virus og i går resultatet (...)

Wammen

Ekstremt alvorlig situation i Dk og for Dk. Gør vi nok? Slå alle mink ned i det her land. Vi kan ikke løbe risikoen med, at det spreder sig samt verdenssamfundet ser på os (...) Hvor hurtigt kan de slås ned? Økonomi i det (...) Det her et kritisk øjeblik, hvis vi ikke har fuld styrke til at slå ned. Mink erhvervet vil bevare 20 procent til at avle på. Er det klogt? Enorm beslutning, men det rigtige at gøre.

(...)

Mette F

Global pandemi. Ikke en option ikke at dele viden om vores beslutningsbaggrund. Hvis Kina havde gjort det samme, havde vi undgået noget. Vi har grundlæggende forpligtigelse til at dele den her viden. Måske knap så malerisk.

Mogens Jensen

Ingen tvivl om folkesundhed. DK ikke skabe et nyt Wuhan. Slå minkene ned. Henvise til ny viden fra Sundhedsmyndighederne. Vi skal have politi og forsvar ud på de smittede farme. Avlerne skal medvirke, derfor nok ikke melde ud fra staten at avlsdyr skal slås ned.

(...)

Mette F

Delkonklusion: Desværre slå alle mink ned. Empati smertefuldt. Det er deres livsværk. Avlsdyr også slås ned. Jeg vil anbefale at kommunikation: Slå alt ned nu. Betyder ikke, at når det er sundhedsfagligt forsvarligt på den anden side af covid-19, så ja. Men det kan også være (...)

Vigtigt at kommunikation ligges på vaccinen. Skal kommunikeres i morgen.

Mogens Jensen

Værdifuld minkstamme i DK

Simon Kollerup

Vigtigt at gi mulighed for ny mink

Mette F

Kommunikation: Vi er helt bekendt med at når avlsdyr skal væk så ikke det samme som at om 2 år har vi mink på dette igen i DK. Derfor ikke beslutning om ikke mink.

(...)

Mette F

Det går ikke, at der torsdag kommer en historie om lige lidt for drastisk.

(...)

Mette F

Er det her for vidtgående? Magnus?

MH

SSIs konklusion er så klar. Hvis ikke vi gør det, så forklaring på hvorfor det

(...)

Ekstra Bladet understreger, at Heunickes notat er håndskrevet, at det er et år gammelt og bygger på hurtigt nedfældede citater. Magnus Heunicke selv understregede også flere gange, at hans noter skal tages med forbehold, fordi der blev sagt meget andet end det, han fik noteret.

Bisidderne er undervejs i afhøringen uenige i rammen for afhøringen, da de først til januar vil kunne stille opfølgende spørgsmål under en planlagt genafhøring af Magnus Heunicke.

Det er særligt Johan Legarths bisidder, der fører ordet, da oplysningerne her, kan være belastende for departementchefen i Justitsministeriet.

Spurgte fire gange, om det var for drastisk
Magnus Heunicke fortæller, at Mette Frederiksen undervejs på mødet 3. november 2020 - ifølge hans noter - på forskellig vis spørger fire gange, om det er for drastisk at slå alle mink ned.

- Hvorfor skal det gå så stærkt? Er vi sikre på, at myndighederne er med? Det spørger hun om, siger Magnus Heunicke.

Han forklarer desuden, at det at Johan Legarth foreslår at slå alle mink ned er et oplæg til diskussion og ikke en beslutning på mødet.

– Det var klart et oplæg, men der var så ingen, der sagde det imod, siger Magnus Heunicke i retten.

Det er første gang, at et vidne i kommissionen på den måde kommer med et bud på, hvem der først foreslår at aflive alle mink, inklusive avlsdyr. Hidtil har alle andre afhørte sagt, at de ikke kunne huske det.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fik skældud

Referaterne fra mødet, der er svære at tyde og kræver Magnus Heunickes egen oplæsning for at forstå noterne, er først afleveret i tirsdags til kommissionen.

Minkkommissionens udspørger, Jakob Lund Poulsen, har i kommissionen uddelt gedigne voksen-skældud til Heunicke, da referaterne f.eks. ikke var kommissionen i hænde, da den udspurgte Mogens Jensen så sent som 11. november.

Heunicke og Sundhedsministeriet er tidligere blevet bedt om at udlevere alt materiale til kommissionen, men har altså i den forbindelse ikke fundet det relevant at indlevere sine håndskrevne noter fra blandt andet mødet 30. september 2020.

Dem har han først indleveret for ganske nylig.

- Forstår du godt, hvor jeg vil hen? I bliver bedt om at udlevere alt materiale, og så er der bl.a. et meget omfattende håndskrevet notat, som ikke kommer frem, lyder det fra udspørger Jakob Lund Poulsen.

- Ja. Vi vurderede, at det nok var relevant, siger Magnus Heunicke, der er tydeligt beklemt.

- Det er så sandelig relevant, udbryder udspørger Jakob Lund Poulsen.

- Det havde også været relevant at have, da vi udspurgte Mogens Jensen, lyder det surt fra udspørgeren.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Finansminister Nicolai Wammen efter afhøring i minkommissionen,

Joachim B: Mette F 'var optaget' - regeringen er med mink/sms-sagen fanget i et sort hul.

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.