Hård kritik af Danmark: - Vi knækker børnene

NY BOG: Der er brug for mere menneskelighed og mindre karakterræs i det danske samfund, mener direktøren for Børns Vilkår

Det er ikke alle børn og unge, der får den gode opvækst, vi burde kunne give dem, mener Rasmus Kjeldahl. Foto: Christian Lykking/Ritzau Scanpix
Det er ikke alle børn og unge, der får den gode opvækst, vi burde kunne give dem, mener Rasmus Kjeldahl. Foto: Christian Lykking/Ritzau Scanpix

Hvis man tager temperaturen på de vilkår, vi giver en række af Danmarks børn og unge, så ligger den langt under frysepunktet.

For ifølge en ny debatbog, ’Verdens bedste barndom?’, går det den helt forkerte vej, når man lytter til de mange børnestemmer, der hvert år kontakter Børnetelefonen hos Børns Vilkår.

- Vi har faktisk en mulighed for at give vores børn verdens bedste barndom. Det er min grundlæggende hypotese, siger Rasmus Kjeldahl, der er bogens forfatter og direktør for organisationen, til Ekstra Bladet.

- Der er bare sket noget fra 00’erne og frem.

Foto: Sisse Dupont/Ritzau Scanpix Politik Forfatter: Staten kupper vores børn

- Hvad er det, der får det til at gå i den forkerte retning?

- Vi er som land blevet meget disponeret mod den internationale konkurrence. Det vil sige, at de danske arbejdere ikke kun konkurrerer mod svenskere og nordmænd, men mod hele verden. Og det gør de danske skolebørn også.

- Derfor er der kommet PISA-undersøgelser med kæmpe fokus på, om vi nu bliver dygtige nok til at klare os i en international konkurrence. Også med kulturer der har andre værdier end os, hvor man pisker børn og unge meget hårdere, end vi indtil videre har kunnet finde på.

Og problemet er ikke, at man har ambitioner på vegne af både børn og samfund, understreger Rasmus Kjeldahl. Det er bare meget ensidige mål, man har valgt at forfølge, mener han.

- Vores politikere ryster på hånden og strammer skruen, fordi vi er midt i en stor globalisering. De bliver simpelthen bange for, at vi taber konkurrencen.

- Konsekvensen er, at uddannelsessystemet har så meget fokus på læring og præstationer, fordi det kan sammenlignes internationalt. Det bliver til nationale tests, adgangskrav og karakterer. Alt skal kunne måles her og nu, så man får et tal for, om vi bliver bedre eller dårligere.

Forsiden af bogen.
Forsiden af bogen.

Mikael Kamber stikker højt op og er heller ikke bange for at stå på mål for sin mission for flere smil og mere fokuserede liv. Foto: Linda Johansen Krop og træning Tv-vært på mission: Du skal turde være glad

- Hvad er problemet med det?

- Det lægger et enormt pres og kan skabe en generel angst for at lykkes på den rigtige måde. Det bliver fremstillet som en frygteligt ting, hvor man ikke får et godt liv, hvis man ikke lever op til et tal.

- Så er man pludselig færdig allerede i 8. klasse og skal måske leve et liv på bistand.

- Det er tidligt at give op?

- Ja, også når man tror, at det er den eneste chance, man har. Det mener jeg er fuldstændigt forkert.

- For hvis man kigger på folk i min alder og yngre, ville det jo betyde, at halvdelen af cheferne i dansk erhvervsliv ville være på bistand i dag. De har selv haft alle mulige omveje, selvom de i dag er blandt nogle af landets rigeste mennesker.

- Der er mange veje til både velstand og trivsel. Det har vi mistet, mener Rasmus Kjeldahl, der samtidig er stærkt kritisk over for den påvirkning, som informationsteknologi og særligt sociale medier udsætter de unge for.

- Der er så mange muligheder og fælder, hvor man hele tiden kan sammenligne sig med andre, der er bedre end os. Det giver angst og tager enorm meget energi og timer.

Både børn og forældre bruger den telefonrådgiving, som Børns Vilkår har lavet. Foto: Christian Lykking/Ritzau Scanpix
Både børn og forældre bruger den telefonrådgiving, som Børns Vilkår har lavet. Foto: Christian Lykking/Ritzau Scanpix
 

Politik betyder alt

Landets politikere har en del at skulle have sagt, når det gælder det liv, vi giver børn og unge, mener Rasmus Kjeldahl.

- Jeg har den måske naive opfattelse, at vores politikere er meget vigtige som værdiskabere. Uanset at vi har mistillid til politikerne, så har de en helt særlig platform til at italesætte værdier. Og hvis de italesætter, at den vigtigste værdi er, at vi står godt i en PISA-undersøgelse, så er det jo det, vi gør.

- Hvis de derimod siger, at dannelse og det mere helstøbte liv betyder noget – at vi har værdi som andet end arbejdskraft – kan det også skabe en forandring.

- Gør man ikke det i dag?

- Nej, slet ikke i tilstrækkelig grad, fordi i dag handler den danske uddannelses- og beskæftigelsespolitik kun om mennesker som en arbejdskraft. Og ikke andet.

- Så hvis du ikke kan blive til en arbejdskraft, er du pr. definition helt mislykket som menneske. Det er godt nok en meget ensidig måde at betragte et menneskeliv på og næsten en form for antihumanisme. Der kan politikere gøre meget for at ændre retningen, mener han.

- Men vi har jo også brug for eliten og for at blive verdens bedste?

- Vi har brug for, at vi får verdens bedste liv. Det må være det, vi stræber efter. Ikke nødvendigvis at vi har den største produktivitet i verden. Eller at vi arbejder flest timer pr. familie på arbejdsmarkedet. Eller at vi går længst tid i skole.

- Det er mangel på fantasi at tro, at det i sig selv kan være målet for samfundet.

Ifølge Rasmus Kjeldahl er konsekvensen af den retning, som livet for nogle børn og unge har taget, at man risikerer at tabe mange.

- Den måde, vi oplever det på Børnetelefonen på, er følelsen af meningsløshed. Det er, når børn ringer ind og fortæller, at det hele er meningsløst. Deres eneste vision er at undgå at skuffe andre. Skuffe deres forældre.

- De føler bare, at der ingen mening er med det, de laver i deres liv. De tænker måske, at de får alligevel aldrig et godt liv, fordi de har ikke fået 12 i det hele. Så er det helt meningsløst, at jeg er til. Derfor ser vi også et voldsomt antal med selvmordstanker og selvskader.

- Og jeg er alvorligt bange for, at vi får en meget stor del af en ungdomsårgang, som knækker. Nogle bliver ’slået helt hjem’ og kommer aldrig i gang med at få et godt voksenliv. Andre mister to-tre år af deres liv. Vi kommer til at presse citronen så hårdt, at citronen går i stykker.

Foto: Christian Lykking/Ritzau Scanpix
Foto: Christian Lykking/Ritzau Scanpix
 

Bag om forfatteren

Rasmus Kjeldahl har tre nu voksne børn og er 55 år.

Har netop udgivet debatbogen ’Verdens bedste barndom?’

Han har siden 2013 været direktør for organisationen Børns Vilkår.

Tidligere stod han i spidsen for Forbrugerrådet Tænk.

Han er uddannet økonom og var fra 1997 til 1999 vicekabinetchef og medlem af Ritt Bjerregaards kabinet i EU.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Teenager anmelder: - En vigtig bog

Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson
 

Ekstra Bladet har bedt 15-årige Theresa Joensen anmelde bogen, som hun giver fem ud af seks stjerner:

Jeg synes, at bogen er meget god og velformuleret. Jeg kan også godt genkende en del af tingene, der bliver nævnt i den.

Jeg synes helt klart, at alle forældre burde læse bogen. Især de forældre der har svært ved at påtage sig forældrerollen. Jeg synes også, at lærere og pædagoger burde læse bogen og endda inddrage den i undervisningen.

For ikke nok med at de selv kan få meget ud af den. Jeg tror også, at børn og unge kunne få meget ud af ’Verdens bedste barndom?’. Og muligvis få nogle svar på de spørgsmål de sidder med om deres liv.

Bogen handler nemlig om nogle meget vigtige emner, hvor forfatteren samtidig giver gode råd til, hvordan forældre bedst muligt kan hjælpe deres børn. Man får virkelig meget ud af bogen, og selv jeg som 15-årig er blevet meget klogere af den.

Jeg kan godt lide, at der er eksempler fra virkeligheden. I næsten hvert – hvis ikke alle – kapitler er der eksempler fra for eksempel børnetelefonen, forældretelefonen og endda forfatterens eget liv. Det er virkelig en øjenåbner, og man ser, hvor svært det det kan være at få et godt liv som barn eller ung.

Det er godt, at Rasmus Kjeldahl ikke opfører sig som den ’perfekte forælder’, men erkender, at også han kunne have gjort nogle ting bedre i opdragelsen af sine børn.

Der er samtidig mange stærke kilder som rapporter og undersøgelser med i bogen, hvilket understøtter det, han fortæller.

126 kommentarer
Vis kommentarer