Hård kritik af skattely-salg: Dobbeltmoralsk

Fortroligt notat afslører, at Finansudvalget var advaret om, at vaccinekøber var i skattely

Se Mette Frederiksen tordne mod skattely. Video: Altinget/Foto: Ekstra Bladet, Linda Johansen/Redigering: Kristian

1. maj 2016 giver socialdemokraternes partileder, Mette Frederiksen, en dundertale mod brug af skattely i Fælledparken i København.

- De såkaldte Panama-papirer har jo vist os, at nogle af dem, der har de bredeste skuldre, har valgt ikke at betale deres. Rigmænd har systematisk flyttet deres penge fra Danmark til skattely på den modsatte side af jordkloden (...).

- Jeg vil ikke finde mig i det. I skal ikke finde jer i det.

(SE TALEN I TV-KLIPPET HEROVER)

Talen bliver fulgt op 20. maj, hvor partiet lancerer 17 forslag til bekæmpelse af skattely.

Blot en måned senere – 23. juni – giver Socialdemokratiet uden så meget som at stille et spørgsmål grønt lys i Finansudvalget til, at staten kan sælge statens vaccineproduktion til sheik Abdulaziz Hamad Aljomaih og hans firma AJ Vaccines for 15 mio. kr. Dét på trods af, at man sort på hvidt bliver orienteret om, at sheikens virksomhed er i skattely.

Det afslører et fortroligt aktstykke fra 8. juni fra Sundhedsministeriet til Finansudvalget, som Ekstra Bladet er i besiddelse af. Heri står der blandt andet om den saudiske køber, der omtales som AJ Biologics:

 

I Panama-papirerne – som Mette Frederiksen refererer til – kom det i april 2016 frem, at over halvdelen af de 214.000 selskaber, der blev afsløret i skattely, lå på de De Britiske Jomfruøer. Og i 72 procent af tilfældene var det uvist, hvem de reelle ejere var.

Samtidig var Malaysia året før kommet i søgelyset i forbindelse med den store udbytteskandale, fordi Danmark giver afkald på skat af udbytte, der overføres til det sydøstasiatiske land.

Fik millioner i hjælpepakke

 

Sheikens firma AJ Vaccine er blandt dem, der under coronakrisen har fået udbetalt en lønkompensation. I alt 3.355.920 kroner. Folketinget besluttede ellers i april måned, at hjælpepakker ikke må ende i skattely.

I den forbindelse sagde Socialdemokraternes skatteordfører, Troels Ravn, blandt andet til Politiken:

– Denne regering har – om nogen – sat sig i spidsen for at komme efter dem, som skatteplanlægger. Vi skal betale den skat, vi skal, man skal ikke snyde fællesskabet. Det er helt i tråd med vores indsats, hvor vi senest i forbindelse med finansloven har afsat store midler til netop denne indsats.

Men som det har været meget fremme i medierne i den seneste tid, så kræver det, at firmaer i skattely har en direkte ejerandel af det danske firma, hvis de skal afskæres fra hjælpepakkerne – og det har hverken AJ Vaccines eller en række andre omdiskuterede firmaer som Gate Gourmet.

Det undrer derfor skatteekspert Christian Hallum fra Oxfam IBIS, at politikerne ikke var mere påpasselige.

- Det er et svigt, at Finansudvalget ikke reagerer på det, inden de godkender et salg. Når man ser den struktur, selskabet har med både Malaysia og åbenlyse skattely, så står de første ti opfølgende spørgsmål i kø, fordi meget tyder på, at man har valgt de her lande for at få nogle skattefordele. Præcis hvilke kan man ikke sige, fordi der er meget lidt gennemsigtighed i de her strukturer.

- Problemet med skattely er jo ikke kun skattehensyn. Uigennemsigtigheden gør også, at man ikke ved, hvem der i sidste ende er de reelle ejere, og hvem der får indkomsten, når de er på De Britiske Jomfruøer. Det er jo kritisk infrastruktur, man sælger fra, så det burde man bestemt også have spurgt til, siger han.

Sheik Abdulaziz Hamad Aljomaih fik forhandlet en huslejerabat hjem på 200 mio. kr., da han købte statens vaccineproduktion. PR-foto Dagsorden - 18. apr. 2020 - kl. 08:55 Vaccine-vanvid: Du betaler sharia-sheikens husleje

 

 

Christen Amby, skatteekspert og medlem af af Skatterådet, mener også, at sheikens struktur burde efterlade en byge af spørgsmål.

– De er delvist ejet fra Malaysia, hvilket er meget gunstigt, fordi der er en dobbeltbeskatningsaftale med Danmark, så man ikke betaler udbytteskat herhjemme. Og så gør de jo brug af velkendte skattely, der ofte bruges til at sløre, hvem der egentlig ejer dem, og hvad de får af penge.

– Man kan derfor med rette spørge sig selv her, hvad de tænkte på i Finansudvalget, da de godkendte det her salg. Det er meget mærkeligt, at de ikke fik mere styr på, hvem de egentlig solgte til, siger han.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Mette F.: Sender aben videre

Statsminister Mette Frederiksen(S) vil ikke svare på, hvorfor Socialdemokratiet advarede mod skattely 1. maj 2016 - og måneden efter var med til at sælge statens vaccinefabrik til en sheik i skattely. Foto: Ritzau Scanpix/ Liselotte Sabroe
Statsminister Mette Frederiksen(S) vil ikke svare på, hvorfor Socialdemokratiet advarede mod skattely 1. maj 2016 - og måneden efter var med til at sælge statens vaccinefabrik til en sheik i skattely. Foto: Ritzau Scanpix/ Liselotte Sabroe

Ekstra Bladet har stillet en række spørgsmål til statsministeren om, hvordan Socialdemokratiet kunne kritisere skattely og samtidig give grønt lys til, at køberen af statens vaccinefabrik er i skattely.

Mette Frederiksen på dagens pressemøde. Foto: Philip Davali Dansk politik - 12. maj. 2020 - kl. 11:43 Mette F.: Vacciner skal blive i Europa

Det vil hun dog ikke svare på. Fra statsministeriet lyder meldingen, at spørgsmål angående vaccinefabrikken skal rettes til Sundhedsministeriet. Spørgsmål om regeringens politik om skattely skal rettes til Skatteministeriet. Ingen af de to ministerier har dog svaret på Ekstra Bladets henvendelse.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Pelle Dragsted: - Absolut dobbeltmoralsk

Tidligere medlem af Folketinget Pelle Dragsted(EL) kritiserer Socialdemokratiets dobbeltmoral. Foto: Jakob Jørgensen
Tidligere medlem af Folketinget Pelle Dragsted(EL) kritiserer Socialdemokratiets dobbeltmoral. Foto: Jakob Jørgensen
 

Det var kun Enhedslisten, Alternativet og SF, der gik i mod et salg af statens vaccinefabrik.

Enhedslistens tidligere Folketingsmedlem Pelle Dragsted sad med til mødet i Finansudvalget 23 juni 2016, da der blev givet grønt lys til at sælge til sheik Abdulaziz Hamad Aljomaih og hans firma i skattely.

– Hverken Socialdemokratiet eller nogen af de andre, der stemte for, stillede nogen spørgsmål. De ville bare have det hurtigt overstået. Folk blev meget lange i blikket, da jeg tog problemet med skattely og selskabets baggrund op, men det var som at slå i en dyne. Det var dybt frustrerende, siger han.

– Og det her er jo endt med en skandale gange tre. En ting var, at vi valgte at sætte den her i mine øjne vitale infrastruktur til salg. Når man så kommer frem til salget, så viser det sig, at køberen er et relativt dubiøst selskab, som tilmed er placeret i skattely, – og ovenikøbet har Rigsrevisionen slået fast, at salget er endt med at koste staten over en milliard kroner, siger han.

Abdulaziz Al Jomaih står bag selskabet AJ Vaccines, som i øjeblikket er igang med at udvikle en vaccine mod covid-19. Pr-foto Dansk politik - 17. apr. 2020 - kl. 12:51 Vi var advaret: Nu udvikler shariasheik coronavaccine

Pelle Dragsted giver i dag ikke meget for, at Socialdemokratiet har gjort kampen mod skattely til en mærkesag, men alligevel ikke så meget som rynkede brynene over sheiken i skattely.

– Det er absolut dobbeltmoralsk.

– Staten bestemmer selv, hvem vi sælger vores virksomheder til, så vi kunne godt have sagt nej. Det så vi også med frasalget af Radius, hvor Socialdemokratiet og SF hoppede fra, siger han.

Se også: Corydon og Elbæks aftale: Skabte underskud på vaccinefabrik

 

Det var tilbage i januar 2019, at Socialdemokratiet gik mod den daværende VLAC-regering om et salg af elselskabet Radius.

Mette Frederiksen sagde dengang:

– Det er vigtigt, når vi taler infrastruktur, herunder el-distribution, så er det ikke kun et spørgsmål om el, kroner og øre. Det er også et spørgsmål om demokratisk kontrol og spørgsmålet om værdien af det, vi er fælles om.

– Når vi taler om infrastruktur, så skal det være på en sådan måde, at der er demokratisk kontrol. Det vil sige, at staten skal eje mere end 50 procent, eller også skal det være forbrugerejet.

– Trygheden til de to principper har regeringen ikke kunnet give os, og derfor modsætter vi os et salg af Radius på det grundlag, der ligger fra regeringens side nu.

Radius endte senere på året med at blive solgt til det kundeejede andelsselskab SEAS-NVE.

723 kommentarer
Vis kommentarer