Hård tone i Folketinget: Mage til arrogance er der langt imellem

Det gik ikke stille for sig, da der i går var debat i folketingssalen om Dansk Folkeparti og Venstres nye kontanthjælpsregler. Stine Brix fra Enhedslisten blev kaldt naiv, mens Dansk Folkepartis Marlene Harpsøe fik at vide, at hun er uforskammet

Var politikernes sprog for hårdt i folketingssalen i går? Se en del af debatten her. (Video: Folketings-tv)

- Jeg ville ønske, at Fru Stine Brix ville give sig tid til at læse lovforslaget

- Fru Marlene Harpsøe siger noget, der er direkte løgn

Sådan lød en del af kappestriden mellem de to politikere Stine Brix (EL) og Marlene Harpsøe (DF) i går, da konsekvenserne af Venstres og Dansk Folkepartis nye kontanthjælpsregler blev diskuteret mens Marlene Harpsøe stod for skud på talerstolen.

Også andre af de i folketingssalen tilstedeværende politikere gav deres mening til kende råt for usødet, og Marlene Harpsøe var ikke langsom til at give igen.

Marlene Harpsøe er kommet under angreb for de goder, der følger med hendes dobbeltmandat (Foto: POLFOTO) Dansk politik - 16. mar. 2016 - kl. 20:14 Mens fattige forældre får pisk: DF'er scorer skattebetalte special-børnepenge

- Sådan er det tit med Pernille Rosenkrantz-Theil, hun forsøger at fordreje ordene, sagde Marlene Harpsøe med henvisning til den socialdemokratiske politiker, mens hun fik igen af flere andre folketingsmedlemmer.

- Jeg tror, ordføreren skal være lidt selvkritisk, lød det fra Christian Juhl (EL)

- Det giver ikke nogen mening, hvad ordføreren siger, istemmede Peter Hummelgaard Thomsen (S)

Se også: Døve advarer mod nye kontanthjælpsregler: Der er jo ikke arbejde til os

I dag tager Enhedslisten også debatten op på deres facebook-profil, og giver også her deres mening til kende i direkte vendinger:

- Marlene Harpsøe kan selv hæve over 50.000 i løn om måneden. Hun har Danmark mest lukrative pensionsordning. Og så står hun og fortæller arbejdsløse danskere ramt af sygdom og handicap, at de skal tage sig sammen og finde et arbejde? Dansk Folkepartis angreb på arbejdsløse, mennesker med handicap og syge er ikke bare et vælgersvigt. Det er direkte uforskammet.

170 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere