Haarder: Ville ikke støde nogen

Et vers i den årlige julesang fra Bertel Haarder har skabt et ramaskrig. Haarder siger selv, at han ikke havde til hensigt at støde nogen

Henrik Qvortrup om Haarders sang: - Han har tabt sutten. Producer: Lasse Brøndal

Folketings-veteranen Bertel Haarder (V) er kendt som en af Christiansborgs spøgefugle, men i år møder hans traditionsrige julesang modvind fra flere kanter.

Da Ekstra Bladet er i kontakt med Bertel Haarder for at høre, om han vil komme med en offentlig undskyldning, sådan som Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, opfordrer ham til, henviser han til sin sekretær.

Hun læser følgende kommentar fra Bertel Haarder op:

'Kære alle. Hvis jeg havde vidst, at sidste vers ville blive opfattet, som nogen har gjort det, så ville jeg ikke have skrevet det. Det var ikke min hensigt at støde nogen, og jeg er ked af, hvis nogen er blevet såret. Jeg ringede straks til Pernille Skipper, og vi fik en god snak om det. Jeg ville lave sjov, men bestemt ikke med voldtægt. Bertel.'

Haarder refererer i sidste vers af sangen til sagen, hvor et tidligere bestyrelsesmedlem i Enhedslisten København er blevet dømt for voldtægt af en kvinde i Københavns Kommunes teknik- og miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsens (EL), lejlighed.

Pernille Skipper (EL) er bannerfører for kritikken. Hun kalder over for Ekstra Bladet verset for 'uværdigt og meget rystende'.

Pernille Skipper. Foto: Jwens Dresling/Ritzau Scanpix Dansk politik - 28. nov. 2019 - kl. 13:44 Rasende over Bertels voldtægts-vers

Julesangen er blevet delt på mail med alle medlemmer af Folketinget og ansatte på Christiansborg.

Ikke første gang
Den 75-årige fritidsdigter har før mødt modstand for sine politiske festsange. Tilbage i 2004 bragte Politiken en sang, som Bertel Haarder havde forfattet til en ministermiddag.

Den daværende integrationsminister skrev blandt andet:

'Tag en udlænding som din kone, en lille villig, taknemmelig gås! Tag til Malmø og skrot den gamle, der si’r man välkommen til enhver.'

Til Politiken fortæller Bertel Haarder om denne episode, at han følte sig både beluret og hængt ud.

- Og det kom jo med i den radikale valgvideo ved det følgende valg, og de radikale havde jo heller ikke sans for humor. Så den blev i hvert fald brugt, og jeg vil også sige misbrugt af både Politiken og de radikale. Jeg var faktisk ikke særlig glad for det, jeg følte mig beluret og hængt ud, siger han.

79 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere