Halvdelen af 2. g'ere: Forbyd kritik af religion

Langt flere efterkommere end etniske danskere vil forbyde religionskritik

Efterkommere bliver ifølge forkvinden for Rådet for Etniske Minoriteter ofte mere religiøse end deres forældre. Her en kvinde i niqab, der har været forbudt at bære offentligt i Danmark siden sidste år. Foto: Shutterstock
Efterkommere bliver ifølge forkvinden for Rådet for Etniske Minoriteter ofte mere religiøse end deres forældre. Her en kvinde i niqab, der har været forbudt at bære offentligt i Danmark siden sidste år. Foto: Shutterstock

Nedsættende kommentarer om profeten Muhammed eller Jesus bør være forbudt.

Det mener hele 48 pct. af efterkommere af indvandrere i Danmark, viser den årlige undersøgelse af nydanskeres medborgerskab.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Når efterkommere får spørgsmålet, 'hvor enig eller uenig er du i, at det bør være forbudt at kritisere religion', erklærer 48 procent af efterkommerne sig 'helt enig'. Det er lavere end for deres forældres generation. Indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i minimum tre år er for 42 procents vedkommende enige.

Tallet for etniske danskere er blot 20 procent.

Se også: 12-årig tvunget til at fjerne hijab i lufthavnen

Medborgerskabsundersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse blandt godt 2500 personer, som Udlændinge- og Integrationsministeriet står bag. Den er blevet udgivet siden 2012.

Kristeligt Dagblad, der har set resultaterne af årets undersøgelse, beretter, at indvandrere og efterkommere også på andre områder om værdier har helt andre holdninger end etniske danskere.

Når det drejer sig om homo-ægteskaber mener 28 procent af indvandrere og 24 procent af efterkommere, at de er moralsk forkerte. Blandt etnisk danske deltagere i undersøgelsen er tallet 11 procent.

36 procent af indvandrere og 31 procent af efterkommere ser manden som familiens naturlige overhoved. Hos etniske danskere er det blot 10 pct., der har det sådan.

Ifølge forkvinden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, bør tallene ikke ses som en overraskelse, da det kan hænge sammen med, efterkommere bliver mere religiøse end deres forældre, forklarer hun til Kristeligt Dagblad.

- Når man står uden for samfundet, så kan religion blive et trækplaster for at få identitet og føle sig som en del af et fællesskab. Det er i sig selv ikke et problem – problemet opstår, hvis det er ens eneste tilhørsforhold. På den anden side har indvandrere (i modsætning til efterkommere, red.) i mindre grad forventet at blive en del af det danske samfund, og de føler sig derfor ikke på samme måde ekskluderet, siger Halima El Abassi til avisen.

1339 kommentarer
Vis kommentarer