Annonce:
Annonce:

Han er favoritten

 

Søren Pape går til valg som statsministerkandidat.
Annonce:
Følg Politik

DET GÅR HURTIGT i showbizz – og i dansk politik. I weekenden var Søren Pape Poulsen end ikke kandidat til statsministerposten. Nu er han faktisk favorit.

SOM TINGENE SER UD lige nu, er det mere sandsynligt, at det bliver Pape, som rydder bordet – end at Mette Frederiksen eller Jakob Ellemann-Jensen gør det.

ERKENDT: Det er en frisk analyse. Meget kan ændre sig, når først valgkampen går i gang. Og efterfølgende komplicerede regeringsforhandlinger kan også ende uforudsigeligt.

IKKE DESTO MINDRE: Med afsæt i de tre statsministerkandidaters helt aktuelle formkurve er det vanskeligt at nå frem til anden konklusion, end at Søren Pape sammenlignet med Ellemann og Frederiksen har den største chance for senere på året at kunne indtage det eftertragtede hjørnekontor i Prins Jørgens Gård.

KOGT IND TIL BENET taler tre forhold til hans fordel:

  • Han er mere populær blandt borgerlige vælgere end Jakob Ellemann-Jensen. Flere målinger har vist det hen over de seneste dage. Målinger, der virkelig er en streg i regningen for Ellemann.
  • De andre borgerlige partier (naturligvis fraregnet Venstre) ser hellere Pape end Ellemann som statsminister. Det betyder, at han ligger mere end lunt i svinget – selv hvis de konservative bliver mindre end Venstre. Bare der er rent blåt flertal (ikke med Løkke).
  • Vælgerne er nu så tilpas langt fra coronapanikken, at de er klar til nye kræfter på broen. Og de er i øvrigt helt ligeglade med, om det er støtte fra en politiker dømt ved Rigsretten. Den slags anfægtelser overlader de trygt til Twitter-menigheden.
Annonce:

UANSET HVAD MAN MÅTTE mene om Papes kandidatur, må man erkende, at han har spillet sine kort taktisk smart: Længe lurepassede han – lod andre om at omtale sig som mulig statsministerkandidat. Derved undgik han meget af det kritiske søgelys, der rimeligvis kommer de erklærede statsministerkandidater til del.

HAN SEJLEDE UNDER bekvemmelighedsflag – og fik et langt stykke hen ad vejen lov til det. I øvrigt også af Mette Frederiksen, som i medvindstider, hvor hun så sig selv som urørlig, koketterede med, hvordan Pape var hendes yndlingsmodstander, ’krammebamse’. Mon ikke denne kælne tilgang én gang for alle er aflyst nu?

FØRST DA PAPE ikke kunne trække den længere – på grund af tilstundende valg og fortsat stigende meningsmålinger – meldte han så officielt ud i mandags.

DET VAR INTET MINDRE end super timing. Selvom Venstre lidt senere på dagen også tog scenen med Søren Gades comeback, er det alligevel Pape, der står som nyheden.

PAPE UNDERSTREGER GERNE sin store erfaring, herunder som minister. Men mon ikke vælgerne trods alt mere ser ham som et frisk pust?

Annonce:

I POLITIK ER MOMENTUM tæt på at være Gud. Man skal have tur i den. Være inde i en positiv spiral. Vælgerne elsker vindere. De elsker også comeback-kids, hvad Pape i høj grad er efter længe at være dømt ude og erklæret uegnet som leder.

DER SKAL SELVFØLGELIG også være noget politik. Og i den forbindelse kan man sagtens – og lidt uvenligt – argumentere for, at Søren Papes politiske udmeldinger mere er runde og uforpligtende, end de er vanvittigt konkrete. Godt nok præsenterede partiet i går et skatteudspil, men næppe meget kom bag på ret mange dér.

KOGT IND TIL BENET er sagen bare den, at hvis Pape går hele vejen, bliver det først og fremmest på grund af hans likeability. Hvor meget man end kan beklage det, så er sandheden, at vælgernes stemmeafgivelse et langt stykke hen ad vejen er betinget af sympati og antipati for politikerne som personer.

Annonce:

DET ER SELVFØLGELIG OGSÅ grunden til, at Inger Støjberg står til et kanonvalg. Det er hverken på grund af hendes politik (hvad er den i øvrigt?) eller på grund af de kandidater, der just er præsenteret. Med al respekt for dem er det Støjberg-navnet, der er attraktionen. Lige så foragtet hun er i visse kredse, lige så stor en helt er hun i andre (jyske) dele af landet. Og dét i en sådan grad, at hun nemt kan vise sig at trække socialdemokratiske vælgere over til blå blok og dermed sikre det borgerlige flertal, der kan føre Pape helt til tops.

I DEN SAMMENHÆNG må Støjberg (og dermed Pape) virkelig takke socialdemokraterne for den helt uvurderlige håndsrækning nu at foreslå, at børn helt ned til nul år kan få juridisk kønsskifte. Det er lige præcis den slags storby-forslag, som kan trække vælgere til de politikere, som slår sig op på at være anti-elitære/anti-woke.

Det vidste du ikke: Søren Papes vilde fortid

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette har spillet magtbingo hele sit liv
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: