Han havde et øgenavn på Christiansborgs gange

Peter Christensen blev tirsdag udnævnt som ny forsvarsminister (Foto: Jakob Jørgensen)
Peter Christensen blev tirsdag udnævnt som ny forsvarsminister (Foto: Jakob Jørgensen)

Da Danmarks nyudnævnte forsvarsminister, Peter Christensen, stadig var folkevalgt, havde han et øgenavn på Christiansborgs gange:

’Bilagsordføreren,’ kaldte man ham.

Denne anekdote satte på mange måder en ramme om makkerparret Løkke og P.C., da de genforenede trådte ud fra Amalienborg onsdag formiddag.

For kom det bag på os i medierne, at Peter Christensen, kaldet P.C., afløser Carl Holst som forsvarsminister, skyldes det, at vores hukommelse ofte er kort. Nogenlunde som hos en hund, der bliver ved at støde hovedet mod sig selv i et spejl. Man skal som bekendt tjekke bagved det, man umiddelbart ser for at opdage, hvad dette er for noget.

Vi havde glemt, hvor sviende nederlaget var for Venstre ved valget. Nok vandt Dansk Folkeparti, men næppe så meget som Venstre tabte med sine mistede 13 mandater. P.C. symboliserer om nogen dette. Han mistede omkring 60 procent af sine stemmer i det sydjyske. Andre venstrefolk i Aabenraa gik også tilbage, men kun med omkring 30 procent. Der kan spekuleres i de ekstra 30 procent tæsk til den nye forsvarsminister. Men nævner man hans tætte forbindelse til Lars Løkke og en ofte tv-transmitteret optræden som ’bilagsordfører’, er man formentlig ikke gået helt galt i byen.

Lars Løkke blev som bekendt en statsminister, langt de fleste danskere ikke ønskede at få. Nu har han tre måneder efter og i afmagt udnævnt en forsvarsminister, der ikke kunne komme i top fem ved Venstres valg i Aabenraa.

Peter Christensen blev dømt ude af sine vælgere. Han tog dertil officielt sin afsked med politik. Bagdøren tilbage og ind i magtens korridorer blotlægger på mange måder hele Venstres historie de seneste par år. Som rammes en sindrig låsemekanisme, der skubber alle skuffer i partiets gemmekommode ud.

For vi havde i medierne tillige glemt, at når Carl Holst forlader forsvarsministerposten, er det på grund af, at han ikke har været i stand til at kende forskel på egne og andres penge. Og hvor er det, man kender dette fra? Var det ikke præcis, hvad statsministeren selv var tæt på blive fældet på for ikke så længe siden?

Det er ikke mere end godt et år siden, der herskede tvivl om, hvorvidt Lars Løkke Rasmussen skulle fortsætte som formand i Venstre. Løkke var ude i sin tredje bilagssag. Efter først bar-, cigaret-, taxa-og hotelregninger af omfattende omfang og tvivlsom relevans, dernæst luksusrejser for grøn udviklingsorganisation og derpå 15.000 kroner i månedligt tøjbudget for Venstre-kroner, mens han var statsminister.

På Venstres hovedbestyrelsesmøde 3. juni i Odense Kongrescenter var det ikke bilagenes valør eller karakter, det handlede om. Det var Løkkes. Det var ikke sagen, det handlede om. Det var summen. Det var mønstret. Og har Carl Holst ikke netop nu med mimikers præcision spejlet sin formand?

Lars Løkke blev som bekendt reddet. Han blev faktisk reddet af folk som netop Holst. Og Peter Christensen.

Vi i medierne havde ved udnævnelsen af Peter Christensen som forsvarsminister glemt, at det formandsopgør, der blev lagt op til i Odense, stadig sidder som en revne, som alvorlig K3-skade, i Venstres hus. Der er lagt et tæppe over af angivelig fred og fordragelighed hen over, men bruddet er der endnu.

Og når et af ofrene for slaget i Odense, P.C., dukker op som trold af en kommodeskuffe, bliver man netop mindet om, at revnen er der. Lige så vel som hele Carl Holst sagen minder os om det. Den minder os om, at der kan være ’udgifter som i dag ser lidt skæve ud,’ som Løkke selv udtrykte det om sine bilag i 2008.

Vi i medierne med vores korte hukommelse havde glemt, at Venstres hovedbestyrelse mødtes i Odense for at en snak om, ’hvordan Venstre kommer tilbage i sadlen og i mål. For lige nu er det op ad bakke og med vinden direkte ind i ansigtet. Det kan man godt overkomme, hvis man vil. Og det er jeg indstillet på - hvis I vil,’ som Løkke udtrykte det.

Det ville Venstre. Efter at formanden havde angret, forsikret og sværget i syv timer. Og efter folk som Carl Holst og Peter Christensen havde bakket ham op. I øvrigt på et møde, hvor Lars Løkke lovede, at der ikke kom flere bilag. Men det gjaldt så åbenbart ikke Carl Holst.

Både ’skæve bilag’ og ’bilagsordføreren’ er således tilbage.

Sidstnævnte på trods af, at vælgerne ret udtrykkeligt havde valgt ham fra.

Alt dette er værd at huske på, når statsministerens valg af først Carl Holst, dernæst Peter Christensen som forsvarsminister, ifølge ham selv, handler om at finde den bedste til jobbet, og flere medier 'analyserer' ’driftssikre’ eller ’ikke så driftssikre’ politikere.

Det handler også om en hel del andet. Ikke mindst om at så mange nære og ligesindede har Løkke heller ikke tilbage.

103 kommentarer
Vis kommentarer