Hans Engell: - Forventer ikke stor genåbning

Det var en forvirrende partilederdebat, der stillede flere spørgsmål, end den gav svar, mener Ekstra Bladets politiske kommentator Hans Engell

Mange danskere sad klar foran skærmen torsdag aften klokken 20 for at se partilederne debattere i anledningen af, at det i dag er et år siden, at landet lukkede ned på grund af coronavirussen.

Men hvis danskerne havde forventet at få indsigt i en stor genåbningsplan af samfundet, så går de skuffede i seng.

Det mener Ekstra Bladets politiske kommentator Hans Engell.

- Jeg synes, det var en forvirrende debat. Alle talte i munden på hinanden. Der er en fælles vilje til, at der skal åbnes, men det er meget uklart, hvad vi kan forvente, siger han.

- Det går godt nok langsomt. Samlet set tror jeg, at de fleste, der har set den debat i aften, forlader den med forvirring på et højere niveau.

Mange spørgsmål
Alle partilederne var enige om, at skoleeleverne snart skal tilbage i skole, men derudover blev seerne ikke meget klogere på, hvordan eller hvornår resten af samfundet vil åbne.

Brian Weichardt har tidligere spurgt Mette Frederiksen ind til genåbning for børn.

Fredag skal partierne forhandle om genåbningen, men aftenens debat vakte ikke stor optimisme hos Hans Engell.

- Jeg tror, vi får en afklaring om skoleklasserne, men så ikke meget mere. Måske tager de hul på dele af detailhandlen og det liberale erhverv, men jeg forventer ikke den store genåbning efter i morgen, siger han.

Men statsministeren rakte hånden op - og svarede dermed 'ja' - til spørgsmålet om, hvorvidt hun regnede med at skulle til frisøren inden udgangen af april. Giver det ikke grund til optimisme for det liberale erhverv?

- Der kommer en åbning af det liberale erhverv og måske butikkerne i storcentre. Men vi mangler svar i forhold til oplevelsesindustrien og store begivenheder, hvor der kommer mange mennesker.

Mette Frederiksen regner også med at skulle til musikfestival til sommer, kunne vi jo se?

- Ja, så skal hun godt nok være heldig. Jeg tror ikke, Mette Frederiksen tager på Roskilde Festival. Flere svarede også, at der ikke var sikkerhed for, at alle havde fået tilbudt en vaccine inden sommerferien, og mange forventede heller ikke at skulle rejse til udlandet. Debatten stillede flere spørgsmål, end den gav svar på mange emner.

Én får skylden
Ifølge Hans Engell havde Mette Frederiksen en klar overhånd i aftenens debat, fordi hun har indblikket fra sundhedsmyndighederne.

- Det var tydeligt at mærke. Hun ville ikke give flere løfter, end hun havde lyst til. Nogle gik ud på meget tynd is, men hun ved, at hun vil blive straffet hårdt, hvis hun lover for meget. Bordet fanger for hende, og det var hun bevidst om.

- Så snart det blusser op igen, så er der kun én, der får skylden. Det er regeringen, siger Hans Engell.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Voxpop på Frederiksberg: Skal Danmark åbnes mere?

 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers