Hans Engell punkterer fagbevægelsens våde drøm

Ekstra Bladets politiske kommentator tvivler på, at lønmodtagerne får den store gevinst ud af eventuel fusion mellem FTF og LO

FTF-boss Bente Sorgenfrey hilser på Lars Løkke. Hvorvidt en ny kæmpeorganisation vil give fagbevægelsens ny politisk slagkraft er yderst tvivlsomt, vurderer Hans Engell. Arkivfoto: Jens Dresling
FTF-boss Bente Sorgenfrey hilser på Lars Løkke. Hvorvidt en ny kæmpeorganisation vil give fagbevægelsens ny politisk slagkraft er yderst tvivlsomt, vurderer Hans Engell. Arkivfoto: Jens Dresling

NÅR ET FLERTAL af LO's og FTF's tillidsfolk i dag på ekstraordinære kongresser vedtager en fusion med over en million medlemmer, sker det bag lukkede døre og nedrullede gardiner. Ingen adgang for medierne.

Forklaringen er, at de delegerede skal have lov at handle sagen af i fred og ro.

ET ARGUMENT, som må give bange anelser om den fremtidige faglige mastodonts evne til moderne, offensiv kommunikation, sætte dagsorden og i det hele taget komme til at spille en rolle - udover bare at være stor.

Og der er ellers god grund til at genvinde dagsordenen. LO bløder 20.000 medlemmer om året og medlemssituationen blev ikke bedre, fordi Harald Børsting gik og Lizette Risgaard tog over. Det var ellers planen. Men både LO og FTF lider af et meget stort problem: Trods meget store ressourcer, får de ikke meget ud af det hverken i forhold til Christiansborg eller medierne. Og dermed medlemmerne.

TIDSPUNKTET FOR fusionen kan heller ikke være mere skæbnetungt: Fredag. 13.

På vej til en mulig storkonflikt af historisk omfang.

Hidtil har landets største forbund, 3F, med en enstemmig hovedbestyrelsesbeslutning, været imod fusionen, og dermed skabt stor usikkerhed om, hvorvidt den overhovedet kunne vedtages. Men i 11. time har 3F skiftet kurs. Nu mener stort set 100 pct., man skal sige ja, fordi det er sikret, at det lokale faglige arbejde i den nye fusion styrkes.

Se også: Nerverne uden på skjorten: Stort hemmelighedskræmmeri om kæmpe fusion

DET FÅR FORMENTLIG kæmpen til at glide ned. Men helt sikkert er det ikke. Dels kræves der tre fjerdedeles flertal på kongresserne, dels er der både i LO og FTF hardcore modstandere af fusionen især mindre forbund som Prosa, Finansforbundet, stilladsarbejdere, Blik&Rør, malerne og forsikringsfolket. Men tilsammen en del og i øvrigt ved ingen, om alle delegerede stemmer, som deres forbund anbefaler.

Men de store forbund i LO og FTF siger ja - fra Metal til sygeplejerskerne, fra HK til lærerne.

MEN HVAD SKAL den nye fusion egentlig? Medlemmerne har vi ikke hørt meget til, og selv om der op til kongresserne ikke er sparet på flotte ord om, hvor enorm indflydelse den nye organisation får, sker der ikke megen fornyelse.

LO's formand, Lizette Risgaard, bliver ny formand for fusionen, FTF's Bente Sorgenfrey næstformand og i øvrigt er alt ved det gamle. FTF sætter Majbritt Berlau ind som en af næstformændene og i øvrigt er det hele aftalt på forhånd.

I VIRKELIGHEDENS VERDEN er det langt mere interessant, hvordan OK18-forhandlingerne udvikler sig. Eller hvem der bliver FOA's nye formand efter karismatiske Dennis Kristensen.

For magten i fagbevægelsen forbliver uændret. LO æder FTF, men det er fortsat de stærke forbundsformænd, Metals Claus Jensen, 3F's Per Christensen og HK's Kim Simonsen. HK-formanden har dog haft pistolen for brystet. Stemmes fusionen ned, må han regne med, de knap 70.000 medlemmer i HK Stat og HK Kommunal fordufter til FTF.

MEN DET HELT afgørende er, at forhandlingsretten - overenskomsterne - fortsat ligger i forbundene - ikke i den nye fusion.

Formandskabet Lizette og Bente har ikke en brik med overenskomstforhandlingerne at gøre. Det tager de tunge drenge sig af.

Hvad skal de så? Ja, først og fremmest fyre en masse medarbejdere i den nye fusion, skære hårdt ned på omkostningerne for at nedsætte kontingenterne.

Planen er, at fusionen skal levere 25 pct. på løn-og personaleudgifter. Effektivisering af de administrative udgifter nedskæres med 30 pct. Kontingentreduktion for LO-forbundene på 46 mill. Især FOA har presset på. Deres medlemmer gider ikke betale kassen til det dyre LO.

DERNÆST HAR fusionens tilhængere en våd drøm om, at over en million lønmodtagere samlet under samme tag, vil få markant politisk og mediemæssig slagkraft.

Det tyder intet på.

Både det nuværende LO og FTF arbejder mediemæssigt som hemmelige organisationer og siden Ryanair-sagen findes der stort set ikke et eksempel på, at LO har sat noget, der minder om en samfundspolitisk væsentlig dagsorden. FTF heller ikke. På samme tidspunkt har Metals Claus Jensen været ghostwriter på flere af Løkke-regeringens udspil.

DET ER FORBUNDS-BOSSERNE, der har de politiske forbindelser fra Løkke til Mette. Fra Thulesen-Dahl til Pia Olsen Dyhr.

Lizette Risgaard kindkysser også lidt på Lars Løkke, når de indgår trepartsaftaler, men det hele sker under formændenes skarpe blik.

Sjovt nok har der heller ikke været nogen debat eller valgkamp om fusionen.

Hvor har medlemmerne været? Svar: Fraværende. Der er stort set ikke et menigt medlem, der har orket at skrive et læserbrev. Enkelte tillidsfolk, men ellers stilhed. Danmarkshistoriens største faglige fusion foregår i stilhed.

SELV OM SAMMENSKUDSGILDET mellem LO og FTF faktisk betyder slutningen på over 100 år med en arbejderbevægelse samlet under Socialdemokratiet og LO.

På Christiansborg er fusionsplanerne mødt med rungende tavshed og i medierne har sagen stort set intet fyldt.

Men som en LO-medarbejder forleden sagde: ' Det er jo en intern sag'. Tja, med den holdning bliver det svært at sætte mange dagsordener.

HVIS DEN NYE organisation efter en ordentlig rundbarbering får noget analytisk kraft, styrke til at sætte væsentlige dagsordener. At kunne matche Finansministeriet, DI, og en stribe tænketanke - så vil det være spændende. Men det vil også være noget af et stilskifte.

Vedtages projektet i dag, vil dørene blive åbnet og pressen kan få lov at fotografere den klappende forsamling.

En kæmpestor organisation med 1,5 million medlemmer er skabt. Men til hvad?.

66 kommentarer
Vis kommentarer