Annonce:
Annonce:

Har nølet i årevis: Nu vil de drøfte deres løn og pension - igen

Regeringen vil indlede drøftelser, så folketingsmedlemmers lukrative løn- og pensionsvilkår endnu en gang skal kigges efter i sømmene. Sidste gang gik det helt galt

Da Vederlagskommissionen i 2016 kom med sin anbefaling, løb partierne fra deres løfte om at følge kommissionens forslag. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Da Vederlagskommissionen i 2016 kom med sin anbefaling, løb partierne fra deres løfte om at følge kommissionens forslag. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Politik

Folketingets partier skal endnu en gang slå hovederne sammen og forsøge at lave en ny aftale om folketingsmedlemmer og ministres løn og pension.

Sådan lyder det fra regeringspartierne, der nu vil indlede drøftelser med resten af Folketingets partier.

Det siger regeringspartiernes tre gruppeformænd i en fælles udtalelse.

- Vi er enige i, at der er brug for, at vi ser på, om vi kan nå til enighed omkring politikeres pension og vederlag. Derfor vil vi indlede drøftelser med Folketingets partier.

- Sammensætningen i Folketinget er ny, og vi vil gerne høre både nye og gamle partier i det her spørgsmål, lyder det i udtalelsen fra Leif Lahn (S), Lars Christian Lilleholt (V) og Henrik Frandsen (M).

Det er nye toner fra regeringen, der så sent som i januar ikke var klar til at ofre deres privilegier.

Det fede liv på Borgen: Se deres vilde fryns

Annonce:

Heftig debat
Politikernes løn og pension har gennem mange år været til debat i befolkningen og på Christiansborg.

Siden Vederlagskommissionen leverede en række anbefalinger i 2016, har Folketinget forsøgt at lande en ny aftale, men uden held.

For da kommissionen kom med sin anbefaling, løb partierne fra deres løfte til hinanden om at følge kommissionens forslag, der i korte træk gik ud på at hæve politikernes årsløn mod til gengæld at sænke pensionen og gøre den til en 17 procent arbejdsgiverbetalt pension.

Således fortsætter politikerne i dag med at kunne hæve en pension, som Vederlagskommissionen kaldte både forældet, uigennemsigtig og gunstig.

Politikernes fede boligordning

Livslang pension på 32.000
Med de nuværende regler får et folketingsmedlem 718.234 kroner om året samt et omkostningstillæg på 69.931 kroner.

Annonce:

Den højeste pension, man kan få som folketingsmedlem, er efter 20 år på tinge. Her gives en livslang pension på 32.336 kroner om måneden.

Hos ministrene tjener statsministeren mest med et årligt vederlag på 1,67 millioner kroner. Finansministeren og udenrigsministeren tjener 1,47 millioner om året, mens øvrige ministre får 1,33 millioner om året.

Ministres pension stiger, indtil man har siddet som minister i mere end otte år. Da lyder den livslange månedlige pension på 25.730 kroner. Dertil kan en minister lægge sin pension som folketingsmedlem oveni, indtil pensionsloftet på 53.811 kroner om måneden rammes.

Hvorvidt regeringspartierne vil tage udgangspunkt i Vederlagskommissionens anbefalinger om mindre i pension, men højere løn i drøftelserne, fremgår ikke af udtalelsen.

Mette Frederiksen og resten af folketingsmedlemmerne er på fede pensionsordninger, der ligger milevidt fra dem, der gælder helt almindelige danskeres

Støtter ikke forslag fra SF
Meldingen fra regeringen kommer, dagen inden et beslutningsforslag fra SF skal behandles i Folketingssalen.

Annonce:

SF har længe presset på for at få ændret på politikernes løn- og pensionsforhold. Med beslutningsforslaget ønsker partiet, at der nedsættes en kommission, der skal komme med anbefalinger til den 'den fremtidige vederlæggelse af folketingsmedlemmer og ministre'.

Men regeringspartierne støtter ikke beslutningsforslaget.

- Vi mener ikke, vi skal afvente en ny kommission, som SF foreslår, lyder det i udtalelsen.

Hør alt om Lars Boje Mathiesen og Nye Borgerlige i 'Ingen kommentarer' herunder eller i din podcast-app

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Svulster og skandaler trives i tavshed
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: