Havnechef dømt efter skandale-sag: Dømt for 12 tilfælde af mandatsvig

En tidligere havnechef i Vejle er blevet kendt skyldig i mandatsvig

En tidligere havnechef på Vejle Havn er dømt for 12 tilfælde af mandatsvig. I alt var manden tiltalt for 16 tilfælde af groft mandatsvig.

Men han slipper for at komme ind og ruske tremmer, da dommen lød på 40 dages betinget fængsel.

Det skriver DR.

Ifølge DR blev den tidligere havnechef i 2016 meldt til politiet og bortvist fra sin arbejdsplads, da det blev afsløret, at havnen på fem år havde foretaget 83 rejser til 2,2 mio. kroner og brugt 600.000 kroner på privatlignende indkøb og et tilsvarende beløb, som kunne betegnes som overforbrug.

Selvom det var for offentlige penge, havnen blev drevet, havde den 70-årige ingen skrupler med at købe eksklusive ting.

Ifølge DR blev de offentlige støttekroner brugt til at leje et privatfly med i forbindelse med en bestyrelsesrejse til Amsterdam og rejser på businessclass til Istanbul. Til de ansatte blev der indkøbt 60 mobiltelefoner – blandt andet 36 iPhones til de 12-16 ansatte, køb af 16 gps’er og leje af luksusbiler som Mercedes S-klasse, Audi A8 og BMW 5-serie.

Endelig indkøbte havnen 1034 flasker vin – primært i Tyskland - og undlod at betale moms af dem.

Det var dog ikke disse ting, som havnechefen stod tiltalt for. Da sagen i denne uge nåede Retten i Kolding, var den skrumpet gevaldigt ind til 16 anklagepunkter om mandatsvig til i alt 21.500 kroner. Der er undersøgt en lang række yderligere forhold end de 16, men her er der altså ikke fundet grundlag for at rejse tiltale.

46 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere