Havner i økonomisk kaos: Mettes sparekniv har ramt tusindvis af syge

Tusindvis af danskere ramt af kræft, stress, gigt og andre alvorlige sygdomme er havnet på kontanthjælpssats. De er ofre for Mette Frederiksens reform af sygedagpengene

Se, hvordan du hurtigt haver på en kontanthjælpssats, hvis du er uheldig og bliver ramt af alvorlig sygdom. Illustrator: Frans Wej. Manuskript: Helle Fuusager. Speak: Christian Richter

poma-sort-bg.pngEkstra Bladet Special er et kvalitetsstempel. Det er et nyt varemærke for vores allerbedste og mest grundige journalistik. Jeg synes, du skal læse med. I denne Special sætter vi fokus Mette Frederiksens sparekniv over for tusindvis af syge danskere, der er havnet i økonomisk kaos. Den kommende uge præsenterer vi hver dag et nyt offer.

Selvom du har et job, betaler skat og måske endda har en a-kasse, risikerer du at gå fra hus og hjem efter bare 22 ugers sygdom.

Årsagen er Mette Frederiksen (S) og hendes reform som beskæftigelsesminister. Den skar i 2014 retten til sygedagpenge ned fra 52 til 22 uger.

Ekstra Bladet har talt med hjemmehjælpere, gartnere, arkitekter, pædagoger og mange andre, der er blevet ramt af ændringerne, og som har sygdom tæt inde på livet.

- Det kan godt være, at kommunerne er nogle frække nogle, men det er altså Mette Frederiksens regler, de gemmer sig bag, siger tidligere buschauffør Rolf Dalby fra Stenvad ved Aarhus.

Rolf og hans kone har regnet ud, at de har mistet 150.000 om året grundet den lange sygdomsperiode. Især perioderne uden sygedagpenge og i 'jobafklaringsforløb' med en ydelse svarende til kontanthjælp har slået hul i økonomien. Foto: Ernst van Norde
Rolf og hans kone har regnet ud, at de har mistet 150.000 om året grundet den lange sygdomsperiode. Især perioderne uden sygedagpenge og i 'jobafklaringsforløb' med en ydelse svarende til kontanthjælp har slået hul i økonomien. Foto: Ernst van Norde

Han fik et sår, der ikke kunne hele på grund af sukkersyge og mistede derfor tåen, senere foden og til sidst det halve ben. Undervejs i operationerne stoppede hans sygedagpenge, og han måtte overgå til et 'jobafklaringsforløb' på en kontanthjælpssats, selvom han var låst til sengen.

- Hun bliver nok statsminister, men jeg kan ikke se mig selv i øjnene og stemme på en, som er medskyldig i min situation, siger han. 

I Jejsing ved Tønder er Allan Knudsgaard i gang med at kæmpe sig tilbage efter to blodpropper i hjernen. Også han er utilfreds med reformens konsekvenser.

- De taler om velfærd og slår sig op som dem, der vil hjælpe de svage. Er du syg, er der ingen velfærd, siger Allan, der som følge af Mette Frederiksens regler risikerer at miste sit hus efter at have mistet sine sygedagpenge efter 22 uger.

Er du syg, er der ingen velfærd, mener Allan Knudsgaard. Foto: Christer Holte
Er du syg, er der ingen velfærd, mener Allan Knudsgaard. Foto: Christer Holte

Uanset om der er tale om kræft, stress, hjerneskade, depression, blodprop eller piskesmæld, har de syge danskere mistet sygedagpengene. De føler, at de bliver mistænkt for at snyde og forsøgt tvunget tilbage på arbejde, før de er raske.

Hvornår kommer du på sygedagpenge?

Du kommer på sygedagpenge, når du bliver ramt af sygdom og ikke kan gå på arbejde i en længere periode.

Din arbejdsgiver melder det til kommunen for at få dine sygedagpenge som refusion i den periode, du stadig er ansat og får udbetalt løn.

Det er forskelligt, hvor længe der går, før du mister dit arbejde og dermed din løn. Det afhænger blandt andet af,hvilken overenskomst og kontrakt, du er underlagt.

Når du bliver fyret, overgår du til sygedagpenge, men de måneder, din arbejdsgiver gav dig løn og fik dine sygedagpenge som refusion, tæller med i de 22 uger, du har ret til sygedagpenge.

Økonomiske pisk
Mette Frederiksens reform tager sygedagpengene fra cirka hver fjerde sygdomsramte og smider dem på et nyt såkaldt 'jobafklaringsforløb'.

Forløbet skal afdække de syges arbejdsevne på en ydelse svarende til kontanthjælp. Dermed mister hver fjerde sygdomsramte mellem cirka 3700 og 7400 kroner hver måned.

Foruden nedgangen fra almindelig løn til de knap 19.000 om måneden før skat på sygedagpenge falder de altså yderligere, når de kommer i Mette Frederiksens 'jobafklaringsforløb'. Her er beløbet mellem cirka 15.000 og 11.400 om måneden før skat.

Mette Frederiksen var, da reformen blev indført, godt klar over, at den ville ramme cirka hver fjerde syge. Det var netop det cirka-tal, beregninger fra ministeriet dengang kom frem til.

'Jeg er helt med på, at der er en mindre gruppe i sygedagpengesystemet, der overgår til en lavere ydelse efter fem måneder,' udtalte hun dengang til Ritzau.

Beskæftigelsesministeriet regnede også med, at reformen ville skabe 1.700 job samt besparelser for 385 millioner kroner.

Den socialdemokratiske formand, Mette Frederiksen, har ændret systemet, så almindelige lønmodtagere risikerer at stå med en indtægt svarende til kontanthjælp efter 22 ugers sygdom. Foto: René Schütze

Den socialdemokratiske formand, Mette Frederiksen, har ændret systemet, så almindelige lønmodtagere risikerer at stå med en indtægt svarende til kontanthjælp efter 22 ugers sygdom. Foto: René Schütze
Den socialdemokratiske formand, Mette Frederiksen, har ændret systemet, så almindelige lønmodtagere risikerer at stå med en indtægt svarende til kontanthjælp efter 22 ugers sygdom. Foto: René Schütze
 

20.000 syge i jobtest
Ændringen har ramt en konstant gruppe på op mod 20.000 mennesker ifølge tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Over 120.000 personer i alt siden reformen blev indført.

Formålet var dengang, ifølge Mette Frederiksen, at få folk hurtigere tilbage på arbejde. Det er dog ikke motivationen, den er gal med hos de syge danskere.

- Der er tale om danskere, som helt reelt er for syge til at arbejde, fortæller lektor ved Institut for Sociologi & Socialt Arbejde i Aalborg Iben Nørup. Hun har lavet en stor statistisk undersøgelse af 'sygdom og arbejde'.

- Man mener, at de syge skal have et økonomisk incitament til at komme i arbejde, men ingen forskning viser, at det virker. Tværtimod viser det, at de syge bliver stressede og sommetider helt opgiver.

Siden reformen trådte i kraft i sommeren 2014, er antallet af syge danskere i dagpenge-regi steget.

Ifølge STAR fra knap 70.000 danskere på sygedagpenge til knap 85.000 på sygedagpenge eller jobafklaring i maj 2018, hvor de seneste tal er fra.

Reformen af sygedagpenge blev vedtaget af alle partier i Folketinget på nær Enhedslisten.

Socialdemokratiet: Vi anerkender problemet

- Jeg er enig i, at når vi ser på reformen i dag, så er der ting, vi er nødt til at se på igen.

Sådan lyder det fra Leif Lahn, der er Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører. Det er ham, som partiet har sat til at svare på danskernes og eksperternes kritik af Mette Frederiksens reform.

Han har dog ingen konkrete løsningsforslag på nuværende tidspunkt.

- Vi er nødt til at undersøge, om det her karambolerer med ventelister i sundhedsvæsenet, om det sætter mennesker i en svær situation, og om det er de rigtige mennesker, der er det rigtige sted. Det er det, vi skal have tid til at undersøge.

Ekstra Bladet har talt med nogle af de syge danskere, som er blevet ramt af reformen.

- Det viser med al tydelighed, at det helt overordnet ikke foregår, som det skal derude, og der må vi finde problemet. Det anerkender jeg bestemt, at vi skal, siger han.

Tilfreds
Der er dog en ting, Leif Lahn holder fast i. Nemlig at reformen på ét område er lykkedes.

- Jeg er også bare nødt til at sige, at reformen har fået flere syge på offentlig forsørgelse, og den har givet flere penge til syge mennesker. Det var rent faktisk også noget af det, vi ville - nemlig hjælpe flere syge - og det er lykkes.

- Sagt med andre ord har det ikke været en spareøvelse, siger han.

- Beregninger fra Beskæftigelsesministeriet viste dengang, at man ville spare 385 millioner på reformen. Så hvordan kan du sige, det ikke var en spareøvelse?

- Det, jeg siger, er, at vi har brugt flere penge. Erfo har flere fået offentlig forsørgelse - altså ingen er faldet ud uden indtægt. Derfor har det også kostet mere.

- Når jeg ser i mine tal, skyldes stigning i udgifterne først og fremmest jobafklaringsforløbene. Derudover også, at der er flere syge generelt, og at flere sygdomsforløb er blevet længere. Mener du dermed, at man kan takke reformen for, at flere syge er på offentlig forsørgelse?

- Ja, fordi dem, der er rigtig syge, får trods alt offentlig forsørgelse frem for ingenting. Jeg gentager bare mig selv.

- Og så siger jeg så, at med de historier, du kommer med, er der så nogle problemer, som vi må kigge på, slutter Leif Lahn.

 

496 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere