Annonce:
Annonce:

Heftig ordkrig om Aages EU-mareridt

Aage Jørgensen er blevet fanget i et EU-mareridt, og som kan ramme endnu flere, hvis vi stemmer ja i morgen, vurderer ekspert. Men Morten Bødskov (S) kan ikke kan slet ikke se relevansen af Ekstra Bladets historie.

Følg debatten, hvor også Søren Espersen (DF) deltager, live klokken 12.15

Annonce:
Følg Politik

Den 55-årige speditør Aage Jørgensen blev for 12 år siden frikendt for medvirken til indsmugling af 144.000 flasker vodka i Sverige.

Nu kræver det tyske toldvæsen otte millioner kroner i afgifter af Aage for den samme sprut, selvom den danske speditør - ifølge frifindelsen i Helsingborg Tingsrätt - blot passede sit arbejde i en københavnsk transportvirksomhed.

- Jeg tænkte, at det ikke kunne være rigtigt. Det måtte bero på en fejl, fortæller Aage Jørgensen til Ekstra Bladet om en giga-regning fra de tyske myndigheder.

Familien i Tune nær Roskilde lever i tysk told-helvede på grund af et EU-direktiv, og Skat i Danmark nægter at gå ind i sagen.

Aage fanget i EU-mareridt: Fik girokort på 8 mio. kr.

Annonce:

Skat nægter at hjælpe - men agerer kun inkasso-virksomhed for udenlandske myndigheder. Få overblikket og forstå sagen med Aage og Judi Jørgensens egne ord.
Skat nægter at hjælpe - men agerer kun inkasso-virksomhed for udenlandske myndigheder. Få overblikket og forstå sagen med Aage og Judi Jørgensens egne ord. (Video: Kristian Hansen)

De danske myndigheder er bare tyskernes forlængede arm på grund af en EU-regel om at anerkende myndigheder i andre landes afgørelser inden for skatter og afgifter.

Aage Jørgensen ser sin historie som en forsmag på, hvad der venter, hvis danskerne stemmer ja i morgen.

- Jeg har hidtil stemt ja ved afstemninger omkring EU, men det er slut. Det er helt sikkert, fortæller han, der netop har oprettet en Facebook-side, hvor han fortæller om sine oplevelser med EU-retten. Den kan du se her.

Ekstra Bladet har fået indsigt i alle dokumenter i Aage Jørgensens sag, der startede med en kunde, som ville have transporteret 144.000 liter vodka fra Tyskland til Sverige i 1999.

Annonce:

Ti år efter kom Skat så pludselig med en regning fra tyskerne, der krævede afgift af den samme vodka, som blev transporteret i ni containere. De tyske og svenske toldere, var dog ikke helt enige om den præcise mængde vodka.     

Se Aage og hustruen Judi Jørgensen fortælle om sagen i Sverige. Helsingborg Tingsrätt havde sat 15 retsdage af til sagen. På 4. dagen opgav anklageren sagen og måtte indstille, at Aage Jørgensen og hans chef skulle frifindes. De havde blot fulgt helt almindelig kutyme i transport-branchen, erkendte anklageren.

Ekspert: Aage er bagsiden af din stemmeseddel
I dag - mere end 15 år efter vodka-transporten - er sagen endnu ikke slut. Aage Jørgensen venter på at komme i Fogedretten, hvor Skat i Danmark vil forsøge at ribbe ham for alt, hvad han har tilbage.

Aage Jørgensens sag viser bagsiden af det, som danskerne skal stemme om i morgen, forklarer jura-professor Peter Pagh fra Københavns Universitet. Han er ekspert i EU-ret og det indre marked.

Annonce:

- Denne her historie illustrerer, at vi allerede i dag har nogle regler med ret vidtgående virkninger. Det her kan man altså allerede gøre nu, hvor vi står uden for det retlige samarbejde. Det kan ikke undgås, at hvis folkeafstemningen i morgen ender med et ja, så vil man i højere grad se afgørelser som denne her, vurderer han overfor Ekstra Bladet.

Når Skat skal inddrive de tyske toldmyndigheders krav hos Aage Jørgensen, skyldes det et direktiv, som blev indført i dansk lov allerede i 2012. Det betyder, at Skat ikke må forholde sig til, at en svensk domstol allerede i 2003 frifandt Aage Jørgensen i en sag om de samme vodka-afgifter.

Men hvis danskerne siger ja til at ophæve retsforbeholdet, så vil Skat være forpligtet til at inddrive gældskrav fra EU-landene på en række andre civilretslige og handelsretlige områder.

10 år efter kom der et brev fra Tyskland...

Må anlægge sag i Tyskland
- Sagen viser, at selvom du laver gensidig anerkendelse af afgørelser i andre EU-lande, så skal man huske, at den samme sag godt kan se forskellig ud. Fordi landene – i det her tilfælde Sverige og Tyskland - kan anskue den forskelligt. Det har man ikke fået løst, siger Peter Pagh.

Annonce:

Han forklarer, at Aage Jørgensens eneste mulighed for at slippe ud af gælden på otte millioner kroner er at anlægge sag mod den tyske toldmyndighed.

Se Aages hustru Judi Jørgensen fortælle om besøg fra Skat lillejuleaften her

Ekstra Bladet har talt med den medarbejder hos det tyske Hauptzollamt, som behandler Aage Jørgensens sag. Han bad mandag morgen om at få tilsendt Ekstra Bladets spørgsmål på email, men toldmedarbejderen har ikke svaret.

Her kan du se hele debatten mellem Morten Bødskov (S) og Søren Espersen (DF)

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

I naturen foregår sex, vold, incest og voldtægter
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: