Heftig Rwanda-uro fra start

Et internt dokument om asylcenteret i Rwanda får problemerne til at tage fat for den nye minister

Ekstra Bladet forsøgte tirsdag at få svar på, om Radikale Venstre vil vælte regeringen, hvis der kommer et asylcenter i Rwanda.
Følg Politik

Nyudnævnte udlændinge- og integrationsminister har knap nok haft sin første dag i sin nye rolle, før en af stinkerne på hans skrivebord er begyndt at lugte endnu grimmere.

Nemlig den gamle kending. Asyl-centeret i Rwanda, som også har fået regeringens støttepartier til at se rødt.

Jyllands Posten kan nu beskrive, hvordan der ligger et internt dokument i Udlændinge- og Integrationsministeriet, hvor der advares mod, at Rwandas asylsystem kan være så mangelfuldt, at det skal bygges op fra bunden

Ifølge avisen modtog regeringen dokumentet med 24. februar 2021 inden et møde med regeringen i det afrikanske land. Bag dokumentet står FN's Flygtningeorganisation, UNCHR, som har gransket asylsystemet i Rwanda.

Der står blandt andet, at der 'kun er én sagsbehandler ansat til at varetage asylinterview og sagsbehandlingen i første instans'.

Derudover er det beskrevet, at 'en reel klageadgang til domstolene ikke findes i praksis'. Og 'at klager over afslag foregår inden for samme ministerium og ikke overholder internationale standarder for retten til prøvelse ved et uafhængigt organ'.

Kaare Dybvad har ikke ønsket at udtale sig om dokumentet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
 

Utilfredshed
Ekstra Bladet har tidligere kunne fortælle, hvordan regeringen efter påske efter sigende har været tæt på at lande en aftale med Rwanda om et modtagecenter 6200 kilometer sydpå.

Briterne har allerede fået aftalen i stand, og 28. april blev Folketingets udlændingeordførereindkaldt af tidligere udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye til et statusmøde om, hvordan det går med at stable en aftale med det centralafrikanske land på benene.

Men intet konkret kom ud af mødet foruden utilfredse støttepartier.

De Radikale og Enhedslisten, der er to af regeringens tre støttepartier, er dog helt imod den idé, som de kalder usolidarisk.

- Jeg er jo reelt bekymret for, at vi står overfor at blive et land, som eksporterer vores ansvar. Som sender mennesker, vi ikke kan lide, ud af landet, selvom vi egentlig er forpligtet til at beskytte dem. Det ser vi med stor alvor på, siger udlændingeordfører Kathrine Olldag (R).

- I min optik er det fremmedfjendsk politik, lyder det.

Vil gøre alt
I 2018 fremlagde Socialdemokratiet sit ønske om at få et modtagecenter i et tredjeland.

Både dengang og nu er De Radikale og Enhedslisten imod. Hverken Olldag eller Enhedslistens udlændingeordfører, Rosa Lund, kan se en model for sig med asylbehandling i et tredjeland, som partierne kan støtte.

Ifølge Rosa Lund er der 'så mange ting galt med det, at jeg ikke ved, hvor jeg skal starte'. Hun vil derfor gøre, hvad hun kan, for at forpurre regeringens plan.

Men selv om de røde er utilfredse, så vil regeringen formentlig kunne lande en aftale og finde et flertal med de blå partier.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+