Helle Højben slipper for skattesmæk: 'Bare det var mig'

Venstre-mand kalder Skats finurlige system et lotteri, efter statsministeren ved en tilfældighed undgår grundskylds-stigning

Helle Thorning er født under en heldig skattestjerne (Foto: Polfoto)
Helle Thorning er født under en heldig skattestjerne (Foto: Polfoto)

Når det kommer til skattebetaling er Helle Thorning-Schmidt en heldig kartoffel.

I dag kan B.T. afsløre, at Helle Thorning-Schmidt og 393 andre bedsteborgere på Østerbro i København nyder godt af en banal fejl hos Skat, som betyder, at de undgår en stigning i grundskylden frem til 2017, som ellers sætter andre københavneres privatøkonomi under pres i disse år.

- Bare det var mig, konstaterer Jan E. Jørgensen, der er en af de Venstre-folk, som arbejder hårdt på at stoppe stigningerne, der særligt rammer folk med villla i de største byer.

- Det virker som et lotterispil. Du kan være heldig som grundejer, at der er begået en fejl, der gør, at du ikke skal betale det, du burde have betalt. Så er der andre, som ikke har været så heldige, påpeger han, og tilføjer:

- Der er nogle skævheder i systemet, som er svære at forklare. Det her er bare med til at illustrere de tilfældigheder, der kan være, Jan E. Jørgensen.

Vel undt
Venstre-manden understreger, at han ikke er bitter på sin politiske modstander.

- Det er hende vel undt, jeg ville ønske, der var andre , der slap ligeså heldigt, siger Jan E. Jørgensen, der selv forsøger at overtale sin partiledelse til at sløjfe grundskyldsstigningerne. En mission som hidtil har været nyttesløs.

- Hvad med Helle Thorning-Shcmidt, burde hun ud fra et moralsk synspunkt indbetale det, hun betaler for lidt i frivillig skattebetaling?

- Nej, det synes jeg ikke. Jeg synes, man skal betale, det man skal betale. Hverken mere eller mindre.

I forbindelse med sagen om Helle Thorning-Schmidt og husbonden Stephen Kinnocks skattesag kom det frem, at hun pga. forældelsesfristen slap for at betale restskat i årene 2000-05.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Helle Thorning-Schmidt til sagen.

 

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere