Annonce:
Annonce:

Helles nytårstale: Flygtninge skal rydde op på strandene

Helle Thorning-Schmidt vil ændre vilkårene for flygtninge og indvandrere på kontanthjælp. De skal arbejde for pengene

Helle Thorning-Schmidt talte blandt andet om vilkårene for flygtninge og indvandrere på kontanthjælp. Foto: Peter Hove Olesen
Helle Thorning-Schmidt talte blandt andet om vilkårene for flygtninge og indvandrere på kontanthjælp. Foto: Peter Hove Olesen
Annonce:
Følg Politik

Flygtninge og indvandrere på understøttelse må indstille sig på at rydde op på Danmarks strande og reparere gyngestativer i børnehaven.

Det bebudede statsminister Helle Thorning-Schmidt i sin nytårstale, hvor hun gjorde op med billedet af, at indvandrere bare kan blive parkeret på passiv forsørgelse uden krav om at arbejde for føden.

- Her i aften vil jeg sige helt tydeligt: Flygtninge skal ikke gøres til klienter. Hvis du kommer til Danmark, skal du selvfølgelig arbejde. Du skal bruge det, du kan. Du skal lære sproget og ud blandt danske kolleger. Du skal opleve, hvordan vi gør tingene her i landet. Så mange som muligt skal i gang på en arbejdsplads. Og andre kan tage fat på nogle af de opgaver, som vi også skal have klaret. Der er strande, hvor der skal ryddes op. Der er daginstitutioner, hvor sandkassen eller gyngen skal repareres, sagde Helle Thorning-Schmidt.

Annonce:

- De nye flygtninge skal arbejde, uanset hvor lang tid de skal være i Danmark. Og hvorfor stoppe her? Hvad med de flygtninge og indvandrere, der har været her i 5 eller 10 år – måske længere? Men som stadig ikke forsørger sig selv. Måske har de manglet viljen. Måske blev der ikke stillet de rigtige krav. Måske har de ikke fået chancen. Den skal de have nu.

Læs hele Thornings nytårstale

Engell om nytårstalen: Ordentligt los bagi til indvandrere

Helle Thorning-Schmidt lagde i talen op til at skærpe udbetalingskriterierne for de indvandrere, der er på kontanthjælp.

- Jeg vil ændre vilkårene for flygtninge og indvandrere, der er på kontanthjælp. De skal arbejde mere for ydelsen, og det skal helst være på en arbejdsplads. For målet er at få et rigtigt job. I første omgang skal de nye vilkår gælde i to år.

Statsministerens nytårstale var derudover præget af det kommende valg, hvor Socialdemokraterne ønsker et nyt dagpengesystem, der samlet set vil tvinge færre ud af dagpengeretten; hvis der er flertal for det.

Annonce:

- Sidste gang reglerne blev ændret, tænkte man sig ikke godt nok om. Jeg vil gøre det rigtigt. Jeg ønsker et dagpengesystem, hvor færre mister dagpengene. Det giver tryghed til flere. Og derfor håber jeg, at Folketinget efter valget bliver sammensat på en måde, så vi kan få et nyt og bedre dagpengesystem.

Der blev også plads til - overfladisk - at nævne et kommende vækstinitiativ, der skal sætte mere fut i den slunkne økonomi, som Thorning i talen udlagde som en succes, som dog godt måtte gå lidt hurtigere.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
BREAKINGBREAKING
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Annonce:
Hvis Mette går, bør der udskrives valg
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: