Annonce:
Annonce:

Hemmeligt S-møde i aften: Første dag med pengekliken

Finansminister Bjarne Corydon er en af ministrene, der skal skaffe penge til Socialdemokratiet her til aften på et møde med hemmelige erhvervsledere med penge på lommen.

(foto: Jonas Reher / reporter: Sverre Quist)
Annonce:
Følg Politik

Se tv-indslagt foroven.

Den ene mand i habit og slips efter den anden gik her til aften tilknappet forbi gruppen af journalister foran Dansk Erhverv.

Flere af dem, ville ikke engang fortælle, hvem de er - andre talte gerne om dialog og vækst, mens nogle bekræftede, hvad det hele gik ud på. At de skulle til pengemøde.

Rød pengeklub: 15.000 kr. for at møde topministre

Netop nu er Socialdemokraterne i gang med partiets første møde for erhvervsledere, der for en sum af 15.000 kr. kan mødes eksklusivt med finansminister Bjarne Corydon og erhvervsminister Henrik Sass Larsen.

Mødet, hvor Socialdemokraterne skal samle penge ind fra erhvervslivet, er egentlig hemmeligt og kun beregnet for de særligt udvalgte, der har modtaget en invitation. Men Socialdemokraternes pressechef havde dog fortalt interesserede journalister, hvor mødet foregår.

Annonce:

Finansminister Bjarne Corydon ville dog heller ikke denne gang fortælle, hvor mange 'corydonationer', han skal skaffe sit parti. Men selv om han ikke ville tale om penge, ville han dog gerne afsløre, at han mente, at der er dukket mange op. Ekstra Bladet har således tidligere forsøgt at få ham til at fortælle det. Uden held.

Corydon om pengeklubben: Taler udenom 12 gange

Det hemmelige pengemøde er kontroversielt, fordi Socialdemokraterne i årevis har kritiseret særligt Venstre for at samle penge ind på lignende måder. Kort sagt går det ud på, at erhvervslivet betaler større summer til partiet uden at offentligheden får at vide, hvem der betaler og hvad den konkrete modydelse er.

En af deltagerne her til aften er Torben Möger Pedersen. Som administrerende direktør i PensionDanmark, administrerer han milliarder af kroner. Han var dog blandt de særdeles fåmeldte og skyndte sig forbi journalisterne uden at ville sige noget som helst.

Engell om rød pengeklub: Et klokkeklart selvmål

Annonce:

Tidligere var også hans søn Thor Möger Pedersen dukket op. Også han var uden lyst til at tale med Ekstra Bladet, som det stort set kun lykkedes at få ham til at bekræfte, at farmand også ville dukke op senere. Han ville ikke fortælle om, hvor mange penge Socialdemokraterne tjener på mødet.

Som udviklingschef i Socialdemokratiet har han ellers været med til at etablere de hemmelige møder med erhvervslivets pengemænd.

Möger er tilbage: Dybt involveret i ’Corydonationerne’

Og kvinder. For også Stine Bosse, der er tidligere direktør i forsikringskoncernen Tryg, dukkede op i aftenmørket.

Hun ville ikke afvise, at hun skulle til møde med finansministeren og erhvervsministeren. Hun ville heller ikke afvise, at hun havde penge med ind til mødet.

Lidt senere kom hun ud igen. Denne gang mere meddelsom. Se i tv-klippet, om hun betalte for sin deltagelse.

Se tv-indslaget foroven

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Varmechecken går til narko - hvordan synes I selv det går?
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: