Henriette Kjær i nyt topjob

Den tidligere konservative minister skal blandt andet rådgive politikere på Christiansborg for sit nye firma

Henriette Kjær forlod Folketinget ved valget i 2011. Nu skal hun i sit nye job igen have sin gang som lobbyist på Christiansborg. Foto: Tariq Mikkel Khan
Henriette Kjær forlod Folketinget ved valget i 2011. Nu skal hun i sit nye job igen have sin gang som lobbyist på Christiansborg. Foto: Tariq Mikkel Khan

Den tidligere konservative social- og familieminister Henriette Kjær, 50 år, har fået nyt job.

Kjær skal være public affairs director i kommunikationsfirmaet Rud Pedersen, hvor hun startede 1. august.

- Jeg har siden 2012 været hos Ehrenberg Kommunikation og er nu skiftet til Public Affairs bureauet Rud Pedersen, skriver Henriette Kjær i en mail til Ekstra Bladet.

Se også: Henriette: Derfor tog jeg jobbet

- Så arbejdspladsen er ny, men arbejdsopgaverne minder meget om hinanden - her under møder på Christiansborg - som jeg også havde i mit nu tidligere job. Det er en del af branchen.

Eva Kjer Hansen er blevet det seneste medlem af Tumlinge klubben på Christiansborg. Den består af ministre, der er faldet, men som har en chance for at rejse sig op igen. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen) Politik Ministrene der faldt som tumlinger

- Men det bliver spændende - jeg er glad for skiftet og glad for at være kommet ind i et større team af rådgivere med baggrund i mange partier, skriver Henriette Kjær i mailen.

Henriette Kjær var medlem af Folketinget for Det Konservative Folkepartiet fra 1994 til 2011.

Hun var socialminister fra 2001-2004 og familieminsiter fra 2004-2005.

Se også: Henriette Kjær får tysk arbejdsgiver

Hun måtte gå af som minister i 2005, da det kom frem, at hun og hendes samlever, Erik Skov Pedersen, ikke havdebetalt for sofaer og markiser til parrets private hjem.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen