Annonce:
Annonce:

Henriksen: Der var ingen Meld-konference

Endnu en tidligere DF'er påstår, at der aldrig var en Meld-konference i 2015

Martin Henriksen fremsætter som andre før ham anklager om løgn i Meld og Feld-sag. Foto: Anthon Unger
Martin Henriksen fremsætter som andre før ham anklager om løgn i Meld og Feld-sag. Foto: Anthon Unger
Annonce:
Følg Politik

Morten Messerschmidts mangeårige rival, Martin Henriksen, står nu frem med anklager mod DF-formanden.

Han melder sig i et interview i Altinget ind i koret af tidligere DF'ere, der afviser formandens forklaring om, at der på partiets sommergruppemøde i 2015 blev afholdt en EU-konference.

- Det med, at man siger, at det er en konference, og at det var i Meld og Feld-regi - det var der ikke. Hvis der var, havde jeg bare sagt det, siger Martin Henriksen i interviewet, der mener, at formanden 'lyver'.

Da retssagen kørte i Retten i Lyngby for et år siden, lød samme forklaring fra Peter Skaarup, der tidligere var gruppeformand i Dansk Folkeparti, men som i dag slår sine folder i Danmarksdemokraterne.

- Jeg havde ikke nogen Meld-konference på tapetet i de tre dage. Det havde jeg ikke, sagde Peter Skaarup blandt andet.

Annonce:

Dommeren lagde særlig vægt på netop Peter Skaarups forklaring, da Morten Messerschmidt blev idømt seks måneders betinget fængsel, inden landsretten besluttede, at sagen skulle gå om.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
 

Andre tog sig af det
Udtalelserne i Altingets interview kommer efter længere tid med særdeles ondt blod mellem Martin Henriksen og Morten Messerschmidt.

De to var rivaler under formandsopgøret, som sidstnævnte endte med at vinde. Efterfølgende forlod Martin Henriksen partiet og smækkede med døren på vej ud.

Og nu vender han altså endegyldigt ryggen til Morten Messerschmidt, hvis sag igen skal for retten til november.

Men Martin Henriksen afviser altså i Altinget-interviewet, at der er tale om en hævnaktion, når han nu påstår, at Messerschmidt lyver. Han er klar til at sætte sig i vidnestolen og sige det, når sagen igen skal for retten.

Adspurgt, hvorfor han først siger det nu, lyder det, at han tog hensyn til partiet og Messerschmidt, der dengang var hans kollega.

Annonce:

- Der var andre, der tog sig af det udadtil. Jeg arbejdede for, at DF kom helskindet igennem, og har også været med til at beslutte, at vi skulle afsætte penge, hvis EU kom og afkrævede penge i tilbagebetaling. Alle de ting har jeg gjort for at hjælpe partiet og indirekte for at hjælpe Messerschmidt, siger han til Altinget.

Morten Messerschmidt har ikke ønsket at udtale sig til Altinget om Martin Henriksens anklager.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

De konservative har sendt deres pressechef til Den Dominkanske Republik for at undersøge Søren Papes ægtefælle. Hør mere i ugens 'Ingen kommentarer' herunder eller i din podcast-app.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Nej, Mette - Danmark kan ikke mere nu
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: