Her er Ellemann-Jensens nye rådgiver

Han har tidligere været rådgiver for Tommy Ahlers, men skal nu stå bag V-formand Jakob Ellemann-Jensen

Rasmus Bebe overtager for Jesper Kraft. Producer/Redigering: Signe Skov/Maya Westander

Rasmus Bebe er navnet på manden, der skal rådgive Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen i fremtiden.

Det oplyser partiet Venstre på sin hjemmeside.

- Jeg glæder mig helt enormt til opgaven. Venstre står med en stor opgave foran sig, hvis vi skal have et politisk skifte i Danmark. Jeg kommer til at arbejde benhårdt for, at det lykkes. Der er to veje i dansk politik, og Danmark vil være et bedre land med Jakob Ellemann-Jensen som statsminister, siger Rasmus Bebe, der tiltræder i sin nye rolle i august 2020.

Bebe er 36 år og bestemt ikke en ukendt skikkelse på Christiansborg. Tidligere har han arbejdet som rådgiver for daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers samt været pressechef i Danske Rederier og seniorrådgiver i kommunikationsbureauet Radius.

Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Ellemann byder da også den erfarne Venstre-rådgiver velkommen.

- Jeg ved fra vores tætte samarbejde i de år, hvor Rasmus var klyngeleder hos Venstre på Christiansborg, at han er dygtig til at bygge bro mellem det politiske, strategi og kommunikation. Siden da har han høstet erfaring fra både erhvervsorganisationer, som særlig rådgiver i Uddannelses- og Forskningsministeriet og som seniorrådgiver i erhvervslivet. Jeg ser frem til at få ham ombord som en del af det team, der skal vinde Statsministeriet tilbage, siger Jakob Ellemann-Jensen til Venstres egen hjemmeside.

Mandag kom det frem, at Ellemann stoppede samarbejdet med sin nu tidligere rådgiver Jesper Kraft. Læs mere om ham her:

Lidt ene og forladt ude på fløjen. Sådan var Jesper Krafts postion i Venstre indtil Jakob Ellemann-Jensen hev ham ind i varmen. Her ses de på tur, da de var i Miljø og fødevareministeriet. Foto: /Mads DalegaardRitzau Scanpix Dansk politik Ellemanns kontroversielle højre hånd

371 kommentarer
Vis kommentarer