Her er Helles flygtninge-fatamorgana

Sølle 126 asylansøgere er blevet ramt af den røde stramning

(Foto: Carsten Bundgaard)
(Foto: Carsten Bundgaard)

Helle Thorning-Schmidt og Socialdemokraterne har igen og igen sagt, at de har strammet på asylområdet.

– Det er nogle ret voldsomme stramninger, vi har lavet på asylområdet, sagde hun bl.a. under duellen med Lars Løkke søndag aften på DR.

Men helt så firkantet kan man vist kun stille det op, hvis man hedder Helle til fornavn og er i valgkamp for at bevare sit job som statsminister.

I hvert fald står det klart, at den såkaldte stramning kun har påvirket 126 asylansøgere siden den trådte i kraft 20. februar.

Den tvivlsomme stramning, som regeringen hævder er den første i 12 år, går ud på, at asylansøgeren kun får midlertidig opholdstilladelse det første år og må vente 12 måneder på at kunne opnå ret til familiesammenføring.

Se også: Her er Løkkes flygtninge-fatamorgana

Løkkes hån
Helle Thorning forsøgte ellers under duellen søndag aften med Lars Løkke at skyde hans påstand ned om de sølle 126 ramte asylansøgere, men dér var hun altså på afveje, viser fakta fra Udlændingestyrelsen nu.

Selv om Lars Løkke og Venstre har stemt for Thornings vakkelvorne stramning i Folketingssalen, var V-formanden da heller ikke sen til at håne dens pauvre resultat, da han holdt pressemøde i går.

– En kosmetisk stramning, kaldte Løkke den.

Marginal betydning
Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, tror da heller ikke på, at den røde regelændring har den store betydning.

– Jeg nægter ikke, at man ved ordene har en eller anden signaleffekt – det påvirker måske overgangsvis, fordi det skaber noget tvivl og uro.

– Men det er min bedste overbevisning – og jeg synes at have belæg for det i tallene - at den slags initiativer ikke har andet end marginal betydning, påpeger han.

Den store strøm af flygtninge satte sidste år især ind i sommermånederne. Ved årets udgange havde over 14.000 flygtninge søgt asyl i Danmark som en del af den mest massive flygtningestrøm Europa har set siden Anden Verdenskrig.

112 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere