Her er Pape's nye plan: It-nørder skal stoppe bande-krigen

Justitsministeren erkender, at hårde straffe ikke er nok. Det forebyggende arbejde er blevet forsømt, indrømmer Pape. Han vil nu øge overvågningen og hyre it-specialister i kampen mod bandekriminalitet

Søren Pape Poulsen præsenterer 12 nye tiltag mod banderne. PR-foto:
Søren Pape Poulsen præsenterer 12 nye tiltag mod banderne. PR-foto:

Regeringens seneste bandepakke har ikke kunnet forhindre, at bandekrigen og skyderierne på åben gade i Danmark er taget til. Tvært i mod. Så sent som i går aftes var der tre skud-episoder i København for næsen af politiet. 

Derfor præsenterer justitsminister Søren Pape Poulsen (K) fredag eftermiddag på et pressemøde 12 nye initiativer, som skal stresse og bekæmpe banderne.  

Han erkender, at politikerne bag politi-forliget har ansvaret for, at det forebyggende arbejde er blevet syltet de senere år. Derfor skal der igen afsættes nye resurser til forebyggende arbejde.

Se også: Bander ude af kontrol: Papes slatne jernnæve

Regeringen afsætter 60 millioner kroner årligt i bestræbelserne på at bekæmpe bandekriminalitet, fortæller justitsminister Søren Pape Poulsen på pressemødet.

Pengene skal blandt andet gå til ansættelse af 50 nye medarbejdere i politiet. 25 af dem skal arbejde med forebyggelse i særligt udsatte område. De 25 andre skal være specialister i behandling af digitale spor.

På længere sigt er planen ifølge Søren Pape Poulsen klar:

- Vi skal have flere politibetjente i Danmark, siger han på fredagens pressemøde og påpeger, at optaget på Politiskolen er voksende.

Allerede inden pressemødet var det fremme, at Forsvaret i et eller andet omfang muligvis skal aflaste politiet. Ved at lade soldater overtage en del af politiets nuværende opgaver, skal der frigøres politifolk fra andre opgaver til bekæmpelse af banderne.

Hvad der konkret skal ske, er dog endnu uvist. I udspillet fra regeringen lyder det, at forsvarschefen og rigspolitichefen sammen skal komme med en løsning på, hvordan den kage skal skæres.

Her er regeringens 12 nye tiltag mod banderne:
1. Der skal ansættes ca. 25 it-specialister med særlig ekspertise i behandling af digitale spor

2. Der skal ansættes ca. 25 nye medarbejdere til forebyggende arbejde i særligt udsatte områder. Indsatsen skal blandt andet målrettes unge, som vurderes at være i risiko for at blive hvervet af banderne

3. Hæren skal sættes ind. Rigspolitichefen og forsvarschefen skal foreslå en løsning på, hvordan soldater kan overtage noget af politiets nuværende arbejde, så betjentene kan varetage andre vigtige opgaver. De første soldater ventes på gaderne inden udgangen af september.

4. Styrke indsatsen mod bander i de danske fængsler i forbindelse med efterårets forhandlinger om kriminalforsorgens økonomi

5. Mere synligt politi på Nørrebro - bl.a. med en mobil nærpolitistation

6. Skærpe straffen for trusler mod vidner med en tredjedel.

7. Forbedre beskyttelsen af vidner i sager om bande- og rockerrelateret kriminalitet gennem en række initiativer, der lanceres senere i år – bl.a. undersøges muligheden for at udvide anvendelsen af anonyme vidner og muligheden for at afgive vidneforklaring via videolink

8. Politiet skal have nyt overvågningsudstyr som f.eks. droner, kameraer og overvågningskøretøjer. Der vil blive oprettet en pulje til indkøb af overvågningsteknologi

9. Skærpe straffen for bl.a. hærværk mod overvågningskameraer i udsatte boligområder

10. Stille krav om, at folk, der ønsker at bære skudsikre veste i det offentlige rum, skal registrere sig hos politiet

11. Undersøge muligheden for at opløse den hurtigt voksende bande; Loyal to Familia.

12. Speede op for arbejdshastigheden i den arbejdsgruppe, som kigger på mulighederne for at udvise af rocker- og bandemedlemmer. Arbejdet ønskes afsluttet inden for få måneder, så eventuelle forslag til lovændringer kan fremsættes inden udgangen af 2017.

Se også: 22. gang på to måneder: Steg ud af bil og skød

1 af 2 Arkivfoto: Stine Tisdsvilde
2 af 2 Søren Pape Poulsen præsenterer 12 nye tiltag mod banderne. PR-foto:
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Politik
Mest læste
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen