Her er partibogstavet

Stram Kurs med omstridte Rasmus Paludan i spidsen har valgt partibogstav

Hvordan skal de borgerlige partier gribe Rasmus Paludan og Stram Kurs an? Mads Kastrup analyserer. Producere: Lasse Brøndal og Martin Lorentsen

Det bliver efter alt at dømme partibogstavet 'P', som vil figurere ud for det kontroversielle parti Stram Kurs under folketingsvalget 2019.

- Det ser ud til at blive ‘P’. Det er der anmodet om, men det er jo ikke mig, der bestemmer. Men 'P' ligger efter 'O', og vi er jo strammere end Dansk Folkeparti - og Nye Borgerlige for den sags skyld, oplyser partileder Rasmus Paludan til Ekstra Bladet.

- Du gør meget ud af at understrege, at Stram Kurs er mere end Rasmus Paludan. Hvordan kan det så være, at du har valgt dit eget efternavns forbogstav som partibogstav?

- Det må jeg sige. Den tanke ... Nu kan jeg ikke påstå, at jeg aldrig har tænkt det, for du har jo lige fået mig til at tænke det. Men det er jo så også første gang, jeg tænker det, siger Paludan og tilføjer:

- Men du har selvfølgelig ret i, at det jo er forbogstavet i min efternavn, men det var nu ikke derfor, jeg valgte det. Det var mere fordi, at jeg synes, at 'P' er bedre end de andre bogstaver i alfabetet, og det faktum at 'P' ligger til højre for 'O'. Desuden stillede vi op med 'P' under valgkampen i 2017, så vi kan genbruge vores valgplakater fra dengang, lyder det fra partiformanden.

Over spærregrænsen
Stram Kurs har med 21.613 vælgererklæringer formået at indsamle det fornødne antal, det kræves for at blive opstillingsberettiget til det nært kommende folketingsvalg. Især efter urolighederne på Nørrebro 14. april tiltog tilstrømningen af vælgererklæringer.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har til og med 12. maj til at godkende vælgererklæringerne. Ministeriet oplyser desuden til Ekstra Bladet, at Stram Kurs endnu ikke officielt har et partibogstav.

Torsdag opnåede Stram Kurs i en meningsmåling foretaget af Megafon for TV2 2,7 procent af de samlede stemmetal - dog med en statistisk usikkerhed på +/- 1,1 procent.

355 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere