Her er skandale-flyet, som regeringen vil bruge 20 mia. kr. på

Regeringen ønsker, at Danmarks nye kampfly bliver F-35 Joint Strike Fighter. Hør mere om flyet her

Hør flykender og redaktør på nytkampfly.dk Andreas Krog fortælle om de nye kampfly her

27 F-35 Joint Strike Fighters står øverst på regeringens ønskeseddel i forbindelse med indkøbet af nyt kampfly til det danske flyvevåben.

Med en stykpris omkring 700 millioner kroner bliver regningen for de 27 fly omkring 20 milliarder kroner. Dertil kommer drift og vedligeholdelse i flyenes i hvert fald 30-årige levetid. Alt i alt anslår regeringen en totalomkostning på knap 60 milliarder kroner.

Regeringen holder pressemøde i Spejlsalen klokken 10 om Danmarks indkøb af nye kampfly. (Foto: AP) Dansk politik - 12. maj. 2016 - kl. 09:58 LIVE: Løkke vil have nye kampfly for milliarder

Se også: Støjhelvede forude: F-35 larmer dobbelt så meget som F-16 Med valget af F-35 har regeringen dermed også skrottet de to andre fly, der har været med i kapløbet om at blive de danske F-16-flys afløser, nemlig det amerikanske F/A-18 Super Hornet og det europæiske Eurofighter Typhoon.

Danmark har siden 1997 postet små to milliarder kroner i udviklingen af Joint Strike Fighter, der i dag - næsten 20 år senere - langt fra er færdigudviklet.

Se også: Støjhelvede forude: F-35 larmer dobbelt så meget som F-16

Undervejs har projektet, der styres af flyproducenten Lockheed Martin, været ramt af adskillelige skandaler, herunder store skred i tidsplanen samtidig med at udviklingsprisen undervejs er blevet fordoblet.

Indtil er der blevet produceret knap 200 F-35-fly og sidste år var US Marine Corps de første til at erklære den første eskadrille af F-35'ere klar til operativ brug.

Flyet er dog fortsat så behæftet med fejl, at det ifølge det amerikanske forsvarsministeriums chef-tester endnu ikke vil kunne indsættes i kamp.

I den seneste rapport fra Pentagon bliver en lang række problemer ridset op, herunder:

  • RADAREN GÅR NED: Radaren er et helt centralt instrument for piloter. Men ikke desto mindre er F-35' s radar ustabil, hvorfor den risikerer at bryde helt ned. Sker det, skal den genstartes.
     
  • FJENDEBILLEDET MÅ IKKE VÆRE FOR AVANCERET: Test af F-35' s evne til at lokalisere et mål, låse fast på det og affyre det korrekte våben for at tilintetgøre det imponerer ikke videre. I 11 ud af 12 tests måtte operatørerne gøre testen lettere, for at flyet kunne bestå. Kamp-effektiviteten af F-35 ' afhænger delvist af, til hvilken grad fjendens evner overgår begrænsningerne i disse smalle scenarier', står der i test-rapporten.
     
  • TÆSKET AF F-16 I LUFTEN:  I 17 tests satte man et tosædet F-16-fly med eksterne brændstoftanke, hvilket begrænser flyets evne til at bevæge sig optimalt, op i 'dogfights' mod et F-35. I samtlige kampe vandt F-16-flyet, som Danmark har benyttet siden begyndelsen af 80' erne.
     
  • PROBLEMER MED TORDENVEJR: Et tidligere problem har været, at F-35 ikke har kunnet flyve tættere på end 40 kilometer til tordenvejr. Lynene udgjorde en trussel mod flyets brændstofsystem. Det problem er blevet løst, men flyet kan fortsat ikke bevæge sig ud på en landingsbane eller lette, når der er tordenvejr i nærheden.
     
  • LETTE PILOTER BRÆKKER NAKKEN: Test på dukker har vist, at der er stor risiko for, at piloter, der vejer under 62 kilo, brækker nakken - hvilket ofte betyder døden - hvis de skyder sig ud af cockpittet ved relativt lave hastigheder. Det skyldes både udformningen af katapultsædet og den tunge hjelm, som F-35-piloter benytter.
     
  • PROBLEMER MED 'HJERNEN': Der er alvorlige problemer med F-35's softwaresystem. Der er nemlig ikke noget backupsystem, så ved selv en simpel software-fejl kan samtlige fly blive ' grounded'. Software-manglen gør ifølge rapporten, at den amerikanske flåde ikke som ventet kan tage flyet i brug i august 2018.
     
  • IKKE KLAR TIL KAMP: I løbet af sommeren 2015 meldte US Marine Corps ud, at de havde ti F-35-fly klar til kamp. Det er Pentagons chef-tester af våbensystemer, dr. J. Michael Gilmore, dog ikke enig i. Han skriver, at hvis F-35 møder fjendtlige fly, 'bliver det nødt til at undgå fjende-kontakt og kræve støtte fra andre venligtsindede styrker'.
     
  • FEJL I AERODYNAMIKKEN: Fejl i F-35's aerodynamik gør, at flyet i manøvrer under høj belastning laver pludselige og uforudsete bevægelser i luften. For at løse problemet har man ændret i flyets styre-software. Det har dog ikke løst problemet, da flyet eksempelvis fortsat ryster kraftigt under visse kamp-manøvrer, og samtidig er et andet opstået, nemlig at flyet ikke kan dreje lige så skarpt som andre kampfly. I test har rystelserne desuden gjort det svært for piloterne at se den datainformation, der vises i hjelmen.
     
  • ÅBENT FOR HACKERE: F-35's software består af millioner af komplicerede kode-linjer. Men der er ikke gjort meget for at sikre dem imod hacker-angreb. Simple tests udført på softwaren har vist store fejl og mangler i forhold til sikkerhed. Reelle tests, hvor hackere slippes løs på softwaren, er blevet annulleret af frygt for, at computersystemerne ville bryde sammen.
     
  • LANGVARIG VEDLIGEHOLDELSE: Hvert år afholder US Marine Corps en stor øvelse i december. I 2015 skulle otte F-35-fly yde støtte til tropper på jorden i løbet af øvelsens otte dage. Flyene skulle efter planen på vingerne en gang om dagen hver dag i løbet af øvelsen. Det kom de ikke. Kun 28 flyvninger ud af 61 planlagte blev gennemført, fordi flyene ikke var klar til at gå på vingerne på grund af vedligeholdelse. F-35' ere på flere amerikanske baser står i gennemsnit på jorden i fire dage for hver gang, de har været i luften.

Den italienske industri-koncern Finmeccanica stod bag IC4-skandalen. Hvis Danmark vælger at købe F-35 Joint Strike Fighter vil koncernen stå bag vedligeholdelsen - og muligvis produktionen - af flyene. (Foto: Polfoto og Lockheed Martin) Samfund - 7. maj. 2016 - kl. 15:28 F-35: Dansk favoritfly vedligeholdes af IC4-fabrikant

Se også: Ikke en krone lagt til side til nye kampfly

Se også: USA nægter kampflyproducenter deltagelse i dansk høring

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

210 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere