Her forsøger anti-fascister at storme Den Sorte Diamant

Danskernes Parti holdt pressemøde og en moddemonstration udviklede sig til sammenstød med politiet

Politiet måtte flere gange trække deres knipler under demonstrationen. Video: Anthon Unger

Der var både spændinger, skældsord og slagtøj i luften foran den Sorte Diamant i København i dag.

En antifascistisk demonstration endte i sammenstød med politiet, som flere gange måtte bruge kniplerne for at holde maskerede mænd og kvinder på afstand.

Antifascisterne forsøgte flere gange at storme Den Sorte Diamant, som det kongelige biblioteks bygning kaldes, fordi Danskernes Parti på den yderste højrefløj holdt pressemøde om partiets vej til Folketinget.

Med stormangreb på skiftende indgange stod antifascister overfor betjente, der måtte slå fra sig med kniplerne og råbe 'gå væk' for at holde de sortklædte demonstranter fra pressemødet.

- Alt var roligt indtil demonstranter lavede et stormløb på bygningen, og der måtte vi anvende stavene, siger den centrale vagtleder Henrik Brix ved Københavns Politi til Ekstra Bladet.

Midt i tumulten gik asiatiske turister og unge drenge på Pokemon-jagt.

Se også: Island raser over dansk facebook-opslag: Nu svarer dansk parti

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Her ses det første stormløb mod Den Sorte Diamant, hvor politiet uddelte knippelsuppe. Foto: Anthon Unger
Her ses det første stormløb mod Den Sorte Diamant, hvor politiet uddelte knippelsuppe. Foto: Anthon Unger
 

 

Taxa omringet
Særlig højspændt blev det, da formanden for Danskernes Parti Daniel Carlsen skulle forlade bygningen. Op mod 100 demonstranter stod klar med skældsord til den tidligere nazist, da han under enorm politieskorte satte sig ind i en taxa.

Endnu en gang kom kniplerne frem, og politiet måtte slå fra sig for at holde demonstranterne væk fra taxaen, som var pakket ind mellem politibiler. Taxaen måtte stoppe op flere gange, fordi demonstranter stod foran, og hver gang blev den omringet.

- Der kom endnu et stormløb, da folk fra Danskernes Parti skulle forlade bygningen. Der var mange mennesker omkring en taxa, og der måtte vi igen bruge stave for at holde folk væk. Men ellers var det roligt, og vi har ingen anholdte, siger den centrale vagtleder.

 

Til sidste lykkedes det dog taxaen at køre fra stedet, og demonstrationen blev efterfølgende oplyst.


Politiet var talstærkt til stede under demonstrationen. Video: Anthon Unger

Se også: Højrenational fik smadret bil

En måling
Ud over det talstærke politi, så havde Danskernes Parti også hyret et privat vagtfirma til at stå for sikkerheden.

Det lykkedes dog en kvinde at komme helt hen til pressemødet, hvor hun kunne råbte 'Bekæmp fascismen her og nu' og 'føj for satan'. Kvinden blev hurtigt eskorteret ud af bygningen, og pressemødet fortsatte.

Her fortalte en tydeligt glad Daniel Carlsen, at en Gallup-måling viste, at 16 procent af danskerne angiveligt overvejer at stemme på Danskernes Parti, som blev stiftet i 2011.

Daniel Carlsen på pressemødet, hvor han ikke ville oplyse, hvor mange vælgererklæringer, som Danskernes Parti har. Foto: Anthon Unger.
Daniel Carlsen på pressemødet, hvor han ikke ville oplyse, hvor mange vælgererklæringer, som Danskernes Parti har. Foto: Anthon Unger.
 

Spørgsmålet om man kunne overveje at stemme på højrefløjspartiet kom efter, at respondenterne havde fået information om Danskernes Parti og deres tre mærkesager: Stop al ikke-vestlig indvandring, ud af EU og prioriter danske familier.

- Vi forventer inden længe at være klar til at stille op til Folketinget, og vi forventer også at komme ind, sagde Daniel Carlsen.

Se også: To partier står på spring: Vil overhale DF højre om

Ekstra Bladets udsendte spurgte, hvem der havde betalt for målingen, hvortil Daniel Carlsen svarede, at det havde Danskernes Parti.

Partiet brystede sig af, at de har 18.000 støtteerklæringer, som dog reelt kun er folk, der opgiver deres mailadresse og siger, at de støtter partiet.

For at kunne stille op til Folketinget er der brug for godt 20.000 såkaldte vælgererklæringer, hvor danskerne i flere omgange og med Nemid skal tilkendegive, at de mener, partiet skal kunne stille op ved et valg.

- Hvor mange vælgererklæringer har i på nuværende tidspunkt?

- Det har vi ikke et konkret tal på, svarede Daniel Carlsen.

- Er det 1000 eller hvad?

- Vi har 18.000 støttetilkendegivelser.

Det er dermed ikke muligt at sige, hvor tæt på, Danskernes Parti reelt er på, at kunne stå på stemmesedlen til et Folketingsvalg.

Se også: Thorning-afløser boykotter Folkemødet: Woodstock for nynazister

Se også: Danskernes Parti-reklame på Movia-busser malet over

1120 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere