Her langer Løkke ud efter Kristian Jensen i tv-interview

Lars Løkke havde ikke mange pæne ting at sige om sin tidligere næstformand, da han søndag brød to ugers tavshed

Hvad skal vi lægge i Løkkes interviews? Henrik Qvortrup analyserer.

Der blev ikke lagt fingre imellem, da Lars Løkke søndag aften udtalte sig til pressen, for første gang siden han trådte tilbage som formand for Venstre 31. august.

Det skete i to store interviews i bedste sendetid på både TV2 og DR.

Især blev der langet ud efter den afgående næstformand Kristian Jensen.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Kristian Jensen, der ikke ønsker at kommentere Løkkes udmeldinger.

Lars Løkke holder en dør på klem for et nyt parti, mener Qvotrup. Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix Dansk politik - 15. sep. 2019 - kl. 20:25 Qvortrup: En sviner til Jensen

Kristian Jensen har aldrig lagt skjul på, at han gerne ville have været den næste formand i Venstre. Allerede i gymnasiet sagde han til lokal-tv, at det var hans drøm, og sidenhen har han gjort, hvad han kunne, for at få det til at ske.

Men blot fordi han i flere år har været næstformand, var det ikke givet, at han også skulle være formand. Sådan lød det fra Lars Løkke, der selv har haft en anden dagsorden.

I de to interviews fortalte han, at hans plan har været, at kollegaen Jakob Ellemann-Jensen skulle overtage posten:

- Jeg har hele tiden haft et øje til, at den dag jeg skulle stoppe, ville Jakob Ellemann-Jensen være en rigtig god formand til at tage over.

- Jeg havde ikke forestillet mig, at det skulle være lige nu. Det tror jeg sådan set heller ikke, Jakob havde. Så det kunstneriske indtryk er elendigt, men det ender jo der, hvor jeg hele tiden har tænkt, det skulle ende, sagde Lars Løkke i begge interviews.

Har bidt sig i tungen

Lars Løkke talte blandt andet om formandsopgøret i 2014, hvor Kristian Jensen på et hovedbestyrelsesmøde udfordrede Løkke.

Til sidst opgav han og gik i stedet med til at være en del af Venstres 'formandsskab'. Et begreb Lars Løkke sidenhen har 'bidt sig selv i tungen over', fortalte han.

Søndag kaldte Løkke det 'en myte', at der har været et delt formandskab i Venstre mellem ham selv og Kristian Jensen.

- Det er ikke en myte, jeg har bagt op. Jeg har kunnet se, at den er blevet bagt op, og jeg har interesseret mig for lidt for, at den er blevet slået ned, sagde Lars Løkke til DR.

Se også: Løkke om Ellemann: Jeg har hele tiden haft et godt øje til ham

Senere uddybede han overfor TV2:

- Vi har aldrig haft en delt ledelse i Venstre, og vi skal heller ikke have det.

Der var dog især én bemærkning, mange bed mærke i, nemlig denne:

- Når jeg har sammensat mine regeringer, så har jeg gået efter kompetencer. Jeg har taget et særligt hensyn til næstformanden på grund af det, der skete i 2014, men bortset fra det er jeg gået efter kompetencer.

På Twitter kalder journalist på TV2 Kaare Sørensen citatet for det 'måske vildeste Løkke-citat i aften'.

Til det svarer politisk analytiker på Børsen Helle Ib, at begge interviews var 'gennemsyret af ønsket om at tvære Kristian Jensen'.

Dansk politik - 15. sep. 2019 - kl. 13:37 Lars Løkke bryder tavsheden

82 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere