Heunicke om mutationer: - Derfor er vi bekymrede

'Efter kort tid bliver de fuldkommen dominerende, hvorefter smittekurverne stiger voldsomt, hvis ikke der bliver sat hurtigt og konsekvent ind,' skriver Heunicke på Facebook

Selv om de danske smittetal ikke har været tårnhøje i denne uge, så er der alligevel bekymring at spore hos Danmarks sundhedsminister Magnus Heunicke.

I et opslag på Facebook forklarer han, at det særligt er de muterede virusvarianter, som vækker bekymring.

'Efter kort tid bliver de fuldkommen dominerende, hvorefter smittekurverne stiger voldsomt, hvis ikke der bliver sat hurtigt og konsekvent ind,' skriver Heunicke.

B117
Særligt i Storbritannien og Irland er de i skrivende stund hårdt ramt af varianten B117 - en variant, der først blev opdaget i engelske Kent i september.

'I nabolandet Irland (den mørkeblå kurve) er den ugentlige incidens pr. 100.000 steget til mere end 900. Dette ville i Danmark svare til mere end 52.000 smittede om ugen eller 7.500 om dagen,' forklarer Heunicke.

Se hele opslaget her. Artiklen fortsætter under opslaget ...

Samtidig skriver Heunicke, at Danmarks teststrategi fungerer bedre end de andre landes:

'Vi ved, at der er andre smitsomme varianter derude, som kan have bredt sig til Europa uden, at det er opdaget endnu. Det skyldes, at det desværre er meget få lande, der sekventerer deres positive prøver i laboratorierne i særlig høj grad. Det gør vi i Danmark i stor udstrækning, og vi udbygger denne indsats, så vi kan følge udviklingen i varianterne mere tæt og have en stærkere epidemikontrol,' skriver han.

Artiklen fortsætter under videoen ...

På pressemødet 5. januar forklarede Mette Frederiksen, at man vil sekventere positive prøver for at afklare, hvordand den nye mutation spreder sig.

Kommer med opfordring
Slutteligt skriver sundhedsministeren, at den danske smitte skal endnu længere ned og kommer med to opfordringer til landets borger:

'1. Lad dig teste, hvis der er risiko for, at du er blevet smittet. Husk, du også kan have fået smitten og smitte andre, selv om du ikke mærker symptomer. Vi har ledige tider, og hver eneste skjulte smittekæde, vi finder og stopper, forbedrer vores chancer.

2. Fortsæt med at overholde retningslinjerne om at aflyse sociale arrangementer, overhold maks 5 personer og hold 2 meters afstand.'

Henrik Ullum fra Statens Serum Institut fortæller, hvorfor det er alvorligt med den nye mutation af coronavirus, som kommer fra Storbritannien.

Læs meget mere om coronavirus i Danmark her:

Samfund Danmark underskriver protestbrev: Situationen er 'uacceptabel'

Politik Heunicke: Nedlukning forlænges i tre uger

Samfund 659 nye registrerede coronatilfælde de seneste 19 timer

Samfund For tiende dag i træk finder lyntest under 300 smittede

503 kommentarer
Vis kommentarer