Hidsig infight: Pape og Mette i Arne-slagsmål

Temperamenterne kom i den grad i kog, da Arne-pensionen var til debat mellem Søren Pape Poulsen og Mette Frederiksen.

Se diskussionen mellem Mette Frederiksen og Søren Pape Poulsen her.

Et usædvanligt verbalt sværdslag har netop fundet sted i Folketingssalen mellem Søren Pape Poulsen (K) og Mette Frederiksen (S).

Slagsmålet kan meget vel være en forsmag på armlægningen i en kommende valgkamp.

Er Arne-pension for op imod 30.000 danskere okay, mens virksomhederne skriger på arbejdskraft?

Søren Pape Poulsen viser sig fra en ilter side, da han ganske hidsigt afslutter ordvekslingen, og hvæser mod statsministeren:

- Rendyrket socialisme, rendyrket socialisme!, siger han

Mette Frederiksens temperament kom også i fulde svingninger.

SE KLIPPET OVER ARTIKLEN

Herunder et uddrag af ordvekslingen

Søren Pape Poulsen:

- Jeg synes det må være meget ærgerligt for virksomhederne at lytte til den her debat. At statsministeren siger, at de bare skal være glad for sådan, som det er. Og så kan vi tabe en masse velfærd, fordi man ikke vil sikre, at der kommer mere arbejdskraft. Det synes jeg er dybt ulykkeligt

Mette Frederiksen:

- Hvis man skal citere statsministeren, så må man som minimum gør det korrekt. Det citat som lige blev givet her, var hverken korrekt eller retvisende

- Det er egentlig ret vildt at sige til mennesker, der har arbejdet ufaglært i de hårdeste job. I de aller-, allerhårdeste job i mere end 40 år - at de ikke er nedslidte. At man kan sidde her på afstand - med al respekt. Mere end 40 års arbejdsliv for det danske samfund. At sidde her sådan her (knipser med fingrene, red.) 'I er ikke nedslidt'. Det ved man åbenbart i Det Konservative Folkeparti. Heldigvis er der her et andet politisk flertal.

- Vi ved nu, at med et andet politisk flertal, så bortfalder den rettighed, så hurtigt som vi fik den indført.

Søren Pape Poulsen:

- Men det er jo forkert, det statsministeren siger.

- Fordi man her et ønske om at please en bestemt gruppe mennesker på arbejdsmarkedet, så vil man ikke længere tage hensynet til Danmark. Og dansk økonomi. Jeg synes, Arne-pensionen er forkert.

- At indføre en generel ret, der ikke handler om nedslidning - der bare handler om 'har du været nok år på arbejdsmarkedet' - endda på deltid - så skal man kunne trække sig for andre folks penge.

- Jeg må så forstå, at statsministeren siger, at der ikke er brug for mere arbejdskraft i Danmark nu.

Mette Frederiksen:

- Det sagde statsministeren ikke. Statsministeren sagde meget klart, at der er lagt forslag frem. Vi glæder os til de forhandlinger.

- Andre folk penge, var det det, der blev sagt? Blev der sagt til de ufaglærte i Danmark, de faglærte i Danmark med mere end 40 års anciennitet på arbejdsmarkedet, at det er 'for andre folks penge', at de skal have en værdig tilbagetrækning? Nej, det er for deres egne penge.

- Den værdighed der gælder for de mest privilegerede - og altid har været gældende for dem. Det skal også gælde for den ufaglærte. Det er forskellen i dansk politik. Det er den egentlige forskel i dansk politik. Værdighed for dem, der har de hårdeste liv.

Efter ordvekslingen for de åbne mikrofoner fortsætter debatten hen over salen.

- Rendyrket socialisme, ren dyrket socialisme, lyder det fra Søren Pape Poulsen.

- Tak Søren, for at melde rent ud, siger Mette Frederiksen.

- Selv tak, skulle det være en anden gang, afslutter K-lederen.

- Nu går vi videre, afbryder Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen.

- Måske I skulle få et rum et eller andet sted, driller Pernille Vermund.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?