Hidsigt angreb på Ryanair-Løkke: Du pisser på lønmodtagerne

Der bliver mildt sagt ikke modtager vel hos Socialdemokraterne, at Løkke rejste til Malaga med Ryanair forleden

Her ses Lars Løkke i lufthavnen i Malaga, hvor han lige har hentet sine kufferter efter flyveturen med Ryanair. (Privatfoto)
Her ses Lars Løkke i lufthavnen i Malaga, hvor han lige har hentet sine kufferter efter flyveturen med Ryanair. (Privatfoto)

Det er ikke gledet let ned hos Socialdemokraterne, at Lars Løkke i søndags valgte at flyve med Ryanair til den spanske sol.

'What the fuck, Lars Løkke Rasmussen pisser på lønmodtagerne. Så meget for at hylde den danske model. #LLRs Sande Ansigt'

Sådan skriver folketingsmedlem Jeppe Bruus på Twitter i aftes.

Nogenlunde samme budskab kommer fra et andet folketingsmedlem, Peter Hummelgaard Thomsen.

'Svineri. Provokationen mod fagbevægelsen er tydelig, hvis Lars Løkke har sat sig i et Ryanairfly tre dage efter, at han har åbnet trepartsforhandlingerne. Men provokationen mod almindelige danske lønmodtagere er endnu større,' skriver han på sin Facebook.

De reagerer efter Ekstra Bladet i går kunne fortælle om Løkke og Solruns opsigtvækkende valg af flyselskab.

Se også: Provokerer fagbevægelsen: Løkke fløj sydpå med Ryanair

Se også: SF om Løkkes tur med Ryanair: Baglommen bestemmer igen

Ryanair underbetaler
- Jeppe Bruus, hvorfor pisser Løkke ligefrem på lønmodtagerne?

- Den ene dag åbner han trepartsforhandlinger, der handler om, hvordan man skal styrke den danske model. Næste dag sætter han sig op i et Ryanair-fly, som om noget er symbolet på en virksomhed, der udnytter arbejdskraften. De underbetaler medarbejderne, betaler ikke løn under barsel og ferie osv. Det sender et skævt signal.

- LO har ikke længere en boykot kørende mod Ryanair. Må han ikke selv om, hvem han flyver med?

- LO må ikke boykotte en virksomhed. Hvad han gør i privaten, må han selvfølgelig selv om, men det med at adskille privatperson og politikeren, det forstår jeg ikke. Den ene dag er han statsministerenen, der anerkender den danske model. Den næste dag er han privatpersonen, der er fuldstændig ligeglad. Rent juridisk er der ingen problemer, men det må han stå på mål for som politiker.

- Men der er jo ingen faglig konflikt med Ryanair i øjeblikket...

- Løsningen har været, at Ryanair har trukket sig fra at have baser i Danmark. Men udfordringen står jo stadigvæk. Ryanair underbetaler stadig deres medarbejdere.

Taler for sig selv
- Du skriver, han viser sit sande ansigt. Hvad mener du?

- Han taler med to tunger. På den ene side står han i statsminister-habitten og anerkender den danske model. Og har brug for at lønmodtagerne løser nogle af de udfordringer vi står over for. Men når han skal på ferie, så er han fuldstændig ligeglad.

- Vi har her på Ekstra Bladet afsløret, at han har rejst på 1. klasse for danske bistandsmidler. Nu flyver han så med Ryanair, når han selv skal betale. Hvad siger det om vores statsminister?

- Det skal han selv stå på mål for. Det taler næsten for sig selv, slutter Jeppe Bruus.

517 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere