Annonce:
Annonce:

Hidsigt opgør i rød blok: Du er som Helle og Blå Bjarne

Forskruet opfattelse. Blå Bjarne. Kompasset svigter. SF's formand er dybt skuffet over Mette Frederiksen

Luften mellem Pia Olsen Dyhr og Mette Frederiksen er ikke ligefrem varm efter dagens dagpengeaftale (Foto: POLFOTO)
Luften mellem Pia Olsen Dyhr og Mette Frederiksen er ikke ligefrem varm efter dagens dagpengeaftale (Foto: POLFOTO)
Annonce:
Følg Politik

SF er godt gale i skralden over den nyindgåede dagpengeaftale.

Især har Mette Frederiksen svigtet, mener SF-formand Pia Olsen Dyhr.

- Jeg havde større forventninger til Mette Frederiksen som ny formand for Socialdemokraterne. Ikke mindst efter hendes taler til Folketingets åbning og til S-kongressen.

Forskruet
- Men dagpengeaftalen viser, at hun ikke er trådt ud af Helle Thornings skygge, og hun viderefører Blå Bjarnes økonomiske politik, som er en mildest talt forskruet opfattelse af nødvendighedens politik

- Føler du dig kørt ud på et sidespor? Da jeg spurgte Mette Frederiksen, om hun havde arbejdet aktivt på at få dig med i aftalen, svarede hun meget klart nej.

Annonce:

- Jeg tror kun, der er én, som varetager SF's interesser. Det er SF. Men kompasset svigter hos Socialdemokraterne. Det er endnu engang en regnearkstænkning i Finansministeriet, der vinder over at kæmpe for forbedringer for almindelige lønmodtagere.

Blå venner: Løkke laver løftebrud

- Det lyder som om, du er temmelig irriteret på Mette Frederiksen - også på et personligt plan - over den her aftale.

- Hun har sin politik. Jeg har min. Hun har svigtet til kompas i forhold til helt almindelige lønmodtagere. Det synes jeg, er tydeligt efter den her aftale. Det er ikke personligt. Det er politik.

Kynisk
SF blev med gårsdagens aftale efterladt på perronen uden indflydelse på fremtidens dagpengesystem. Partiet var kun en times tid ved forhandlingsbordet og fik dermed reeelt aldrig noget at skulle have sagt.

Men Pia Olsen Dyhr forsvarer alligevel sin alliance i valgkampen med DF's Kristian Thulesen Dahl, hvor de to lovede hinanden at stå sammen i fremtidige forhandlinger og kræve en halvering af genoptjenings-perioden fra 12 til 6 måneder eller noget endnu bedre for dagpengemodtagerne.

Annonce:

- Agerede du nyttig idiot i valgkampen ved at give Kristian Thulesen Dahl legitimitet på dagpengeområdet med den aftale?

- Det mener jeg ikke, der var tale om. Jeg mener, det var et meget kynisk håndtryk. Jeg gik med åben pande ind i det. Af to grunde:

- Hvis jeg kunne forbedre forholdene for de arbejdsløse, som fortjener en ordentlig behandling, når de mister deres job. Hvis ikke det kunne ske, så ville det blive afsløret, at Kristian Thulesen Dahl ikke er optaget af de arbejdsløse, vi har i Danmark. Og det er sket i dag (i går red.).

Tomt
- Jeg spørger, fordi især socialdemokrater rev sig i håret over den aftale. Du fjernede, sagde de, årsagen til at stemme på jeres blok. Fortryder du ikke i dag?

- Nej. Det afslører min pointe; Kristian Thulesen Dahl kom med et løfte. Det håbede jeg, han ville holde over for de arbejdsløse. Når han ikke gør det, så er han i den grad afsløret nu, at det var et tomt løfte.

Enhedslisten: Dagpengeaftale er gigantisk løftebrud

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Præster, pædofili og børneporno
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: