Historisk retsopgør i toppen af Danmark: Vi er blevet snydt, så vandet driver

Mindst ni kommuner vil lægge sag an mod staten

Arne Boelt vil ikke finde sig i at blive snydt af staten. Foto: René Schütze
Arne Boelt vil ikke finde sig i at blive snydt af staten. Foto: René Schütze

En danmarkshistorisk retssag er under opsejling.

Ni kommuner er indstillet på at lægge sag an mod staten, fordi de føler sig snydt for millioner og måske sågar milliarder.

12 andre kommuner har tilkendegivet interesse for at deltage i søgsmålet. Dermed risikerer staten at få 21 kommuner på nakken i en af landets retssal. Det skriver Fyens Stiftstidende.

- Retshistorisk vil det være en interessant og helt ekstraordinær sag. Vi ser jævnligt sager mellem kommunerne. De sagsøger rask væk hinanden i sager om økonomiske mellemværende. Men hvis en række kommuner går sammen om at sagsøge staten, er der tale om en ny, vidtgående og mere konfrontatorisk stil, end vi har været vant til, udtaler forvaltningsretsekspert, dr. jur. Frederik Waage fra Syddansk Universitet til avisen.

Godt knotne
Kort sagt er kommunerne gået glip af millioner, fordi det såkaldte udligningssystem fejlagtigt har undladt at tilgodese kommuner med mange dårligt uddannede udlændinge. Systemet er indrettet efter Robin Hood-princip, hvor de rige kommuner betaler til de fattige.

- Da Lemvig gjorde opmærksom på problemet, blev det blev skubbet til side. Skiftende ministre lod som om, problemet ikke fandtes. Det var vi en del, der blev knotne over.

Det forklarer Hjørrings borgmester Arne Boelt (S), der står i spidsen for flokken af utilfredse borgmestre. Han føler sig simpelthen 'snydt, så vandet driver,'

Et møde 13 . september bliver afgørende for, hvor mange kommuner som deltager i søgsmålet.

Disse ni kommuner vil med sikkerhed deltage i retssagen mod staten:

Hjørring, Guldborgsund, Kerteminde, Næstved, Odsherred, Lolland, Svendborg, Jammerbugt og Slagelse kommuner.

Disse 12 kommuner vil beslutte sig efter mødet i september.

Brønderslev, Rebild, Assens, Mariagerfjord, Helsingør, Randers, Lejre, Holstebro, Stevns, Vordingborg, Frederikshavn og Syddjurs kommuner.

Kunne have sænket skatten
Det er fire år siden fejlfordelingen blev opdaget. Et beløb i størrelsesordenen 3,5 milliard kroner er siden fordelt.

Fejlen er rettet fra det kommende år, men kommunerne søger bagudrettet erstatning.

'For Hjørring Kommune drejer det sig om cirka 21 millioner kroner, man kunne have fået ekstra alene i 2017 og 2018. Med de penge kunne man enten have sænket skatten med 0,2 procent eller undgået en række besparelser over for borgerne,' skriver Fyens Stifstidende.

50 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere