Historisk: Støjberg skal for Rigsretten

Folketinget har netop endeligt besluttet, at Inger Støjberg stilles for en rigsret i sagen om adskillelsen af mindreårige asylsøgerpar

2. februar blev det en kendsgerning: Støjberg skal for Rigsretten

Efter en tre timer lang debat har Folketinget netop vedtaget anklageskriftet mod den tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

139 stemte for, mens 30 stemte imod.

Det betyder, at en historisk rigsretssag formelt set kan gå i gang.  Det er kun sjette gang i danmarkshistorien, at Rigsretten skal behandle en sag mod en nuværende eller tidligere minister.

Forud for afstemningen, der er foregået i tre coronahold og uden interne parti-clearinger for de 175 danske folketingsmedlemmer, fandt en intens debat sted i salen.

Pernille Vermund tog alternative metoder i brug i forsvaret for Inger Støjberg. Foto: Mads Claus Rasmussen/RitzauScanpix Dansk politik Beskidt debat: Min straffeattest er ren

Meningsudvekslingerne kulminerede, da Inger Støjberg som den sidste gik på talerstolen.

- I dag indledte Socialdemokratiet og dele af Venstre med at sige, at jeg gjorde det politisk rigtige. Det klinger ærlig talt hult. Man rejser ikke sag mod nogen, der gør det rigtige. Det vidner om en ting: ingen rygrad!, lød det blandt andet fra Inger Støjberg om anklagen mod hende fra et folketingsflertal, der langt hen ad vejen bakker op om adskillelsen af asylparrene.

Også tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen var på talerstolen, hvor han begrundede, hvorfor han vil stemme imod en rigsretssag.

- Nu står vi så her. Jeg har gennemlæst de relevante afsnit nu. Det handler ikke om udlændingepolitik, det handler ikke om barnebrude. Det handler om jura, sagde statsministeren.

- Det kan man jo oversætte til en anden sag: Det handler ikke om folkesundhed, det handler ikke om mink, det handler om jura. Men lur mig: Der kommer ikke en rigsretssag mod statsministeren i minkskandalen.

Opdateres ...

Folketingssalen. Foto: Philip Davali Dansk politik Udeblev fra historisk afstemning

1053 kommentarer
Vis kommentarer