Historisk svag blå blok: Han kan vende det

Kaos hersker i blå blok, men en løsning i personlig skikkelse ligger og lurer, vurderer Henrik Qvortrup

Der kan meget vel være en ny sherif på vej i blå blok. Video: Emma Svendsen, Signe Skov.

- Blå blok står i en historisk krise.



Det er den barske dom fra Ekstra Bladets politiske kommentator, Henrik Qvortrup, når han gør sommerstatus på situationen hos de borgerlige partier.

- Overordnet set mindes jeg ikke en opposition til en siddende regering, der har været så svag som den opposition, vi ser nu i skikkelse af blå blok.

En svag statsministerkandidat
Indbyrdes kampe og historisk dårlige meningsmålinger er noget af det, der ifølge Henrik Qvortrup ligger til grund for krisen, og spørger man den politiske kommentator, er han ikke i tvivl om, hvad der skal til for at få vinden til at blæse i de blå sejl igen.

- De mangler en naturlig leder. Det har de ikke for øjeblikket.

- Der er ikke nogen naturlig autoritet i midten af blå blok længere. Politikken stikker i alle retninger.

Foto: Venstre Dansk politik - 30. jun. 2020 - kl. 12:12 Her er Ellemann-Jensens nye rådgiver

Den næste Schlüter
For øjeblikket er Jakob Ellemann-Jensen den eneste, som officielt har erklæret sig som statsministerkandidat. Det tror Henrik Qvortrup dog kan ændre sig snart.

- Han skal lige være helt sikker på, at de positive vinde, der blæser om ham for øjeblikket, bliver ved med at blæse. Hvis de gør det, så tror jeg, at vi inden for et års tid vil opleve Søren Pape erklære sig selv som statsministerkandidat, fastslår Qvortrup.

Ifølge Henrik Qvortrup er det ikke kun Pape selv, der lurer på muligheden for, at han kan blive den næste leder af blå blok.

- Der er stadig flere, der i ham ser konturerne af det, vi kan kalde en ny Poul Schlüter. Altså en konservativ leder, der kunne stå i spidsen for det borgerlige Danmark - måske ligefrem stå i spidsen for en regering.

Når Helle Thorning-Schmidt til april begynder som direktør for Save the Children International i London, vil det i dén grad kunne mærkes på hendes lønkonto. Foto: Jacob Ehrbahn/Polfoto Politik Farvel og tak: Tidligere toppolitikere smutter til topjobs

Står historisk stærkt
Mens blå blok har det svært, så kører det for regeringen - og især Mette Frederiksen.

Hun kan gå på sommerferie med ophøjet sindsro, lyder dommen fra Henrik Qvortrup, der ikke mindes nogen anden regering i nyere tid, der har stået så stærkt.

- Regeringen står historisk stærkt. 



- Det hænger selvfølgelig sammen med den coronakrise, som vi ikke helt er igennem, men dog er mere igennem, end vi var for nogle måneder siden, hvor Mette Frederiksen jo har fået meget, meget bred opbakning for sin måde at håndtere tingene på, fortæller Qvortrup.

Og danskernes tiltro til regeringen efter en for mange svær tid, ja den har sætter sit præg på meningsmålingerne.

- Målingerne taler deres eget klare sprog. Intet, synes jeg, ser ud til at kunne true regeringen.

Dansk politik - 7. jul. 2020 - kl. 21:45 'Usynlig ældreminister' under hård kritik

Samfund - 7. jul. 2020 - kl. 18:05 Qvortrup: Nu må Mette F. på banen

Qvortrup fælder dom over regeringen og de øvrige partier i rød blok. Video: Emma Svendsen, Kristian Hansen.

418 kommentarer
Vis kommentarer