Hjemløse-hjælp endt i administration

Det har kostet det offentlige 14 millioner kroner at administrere en ordning, der støttede socialt udsatte med 3,8 millioner, viser evaluering. 

Meningen med det sociale frikort var, at det skulle være ubureaukratisk.

En enkel hjælp til socialt udsatte, så de uden så meget administrativt bøvl kunne tjene 20.000 kroner skattefrit om året på at tage småjob.

Men det er endt stik modsat.

Det viser en evaluering af ordningen, som Social- og Indenrigsministeriet har lavet.

I alt tjente udsatte borgere sidste år 3,8 millioner skattefri kroner via deres sociale frikort.

Men det kostede det offentlige 14 millioner kroner at administrere ordningen.

Nyt it-system
Dermed bruges der næsten fire kroner på administration, hver gang de udsatte får en skattefri krone i lommen gennem frikortet.

Ifølge evalueringen går der 7,5 millioner til ren administration. Men dertil kommer eksempelvis udviklingen af et it-system til at håndtere den ubureaukratiske ordning til tre millioner kroner.

372 har brugt kortet
Da politikerne vedtog det sociale frikort i 2018, regnede man med, at omkring 4.000 personer ville være omfattet af ordningen, og man afsatte 45 millioner kroner til at gennemføre projektet.

Men i den virkelige verden var der kun 372 personer, der sidste år anvendte kortet.

Det får ministeriet til at konstatere, at de administrative omkostninger per person løber op i 37.634 kroner, selvom de selv i gennemsnit kun har fået 10.000 kroner ud af øvelsen.

Liberal idé
Det var mere end nogen andre Liberal Alliance, der bar initiativet til det sociale frikort igennem i Folketinget.

Partiets daværende indenrigsminister, Simon Emil Ammitzbøll-Bille, understregede dengang, at 'tanken bag det sociale frikort er at borgere med særlige problemer, der har lyst til at arbejde, ikke skal bøvle med skat og modregning af ydelser. Det skal være nemt og ubureaukratisk'.

For bøvlet
Men i evalueringen peger virksomheder på, at det netop er svært at navigere i bureaukratiet omkring eksempelvis aflønning og ferieregler. Desuden er der bøvl med, hvem der skal holde øje med, hvor meget den enkelte udsatte har tjent på kortet, fremgår det.

Der er som bekendt løbet meget vand gennem åen, siden Simon Emil Ammitzbøll-Bille som minister fejrede indførelsen af det sociale frikort.

Han er for eksempel ikke selv med i Liberal Alliance længere, ligesom næsten alle partiets daværende folketingsmedlemmer er ude af Christiansborg.

LA: Pengene godt givet ud
Men partiet bakker stadig varmt op om det sociale frikort, understreger et af de få politisk overlevende på Christiansborg, socialordfører Ole Birk Olesen:

- Vi mener fortsat, at det er en ordning, der gør rigtig meget gavn for pengene.

 

- Den giver folk en oplevelse af at være til nytte, den bringer dem tættere på arbejdsmarkedet, og det er til syvende og sidst dét – nytten for den enkelte - som ordningen skal måles på, siger han.

Han peger på, at ordningen i dette års første to måneder ser ud til at have fået mere drev over sig.

Her var der udbetalt godt 1,1 millioner kroner via frikortet, altså næsten udbetalt en tredjedel af hele sidste års samlede beløb. Men det var altså før corona-krisen.

- Jeg tror på, at der med tiden vil komme endnu flere med. Og så falder administrations-omkostningerne pr. person også automatisk, siger Ole Birk Olesen. 

- Så er det pengene godt givet ud?

- Det er det. Man kan jo altid arbejde på at få bragt administrationen ned, men det er stadig et lille beløb i forhold til, hvad man bruger på andre sociale indsatser, siger han.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

 

Kim Hansen: 'Vi får intet at vide'

- Kommunen fortæller ikke om frikortet, siger Kim Hansen, der sælger hjemløse-avisen 'Hus Forbi'. (Foto: Anthon Unger)
- Kommunen fortæller ikke om frikortet, siger Kim Hansen, der sælger hjemløse-avisen 'Hus Forbi'. (Foto: Anthon Unger)
 

- Frikortet er en rigtig god ordning, men der er jo ikke nogen på kommunen, der fortæller dig om det.

Sådan siger Kim Hansen, som Ekstra Bladet møder i Københavns Sydhavn, hvor han sælger hjemløse-avisen 'Hus Forbi'.

- De siger ikke noget om, hvad man har af muligheder. Jeg har kun hørt om det gennem min søster. Jeg har fået tildelt frikortet, men jeg har ikke fundet et job, fortæller han.

 

Emil Steenholdt: 'Jeg har aldrig hørt om det'

Emil Steenholdt vil gerne arbejde, men han har ikke hørt om det sociale frikort (foto: Anthon Unger).
Emil Steenholdt vil gerne arbejde, men han har ikke hørt om det sociale frikort (foto: Anthon Unger).
 

- Jeg har aldrig hørt om frikortet, siger Emil Steenholdt, der har været hjemløs siden 1999.

- Det lyder som en god idé, og jeg ville da gerne være med i det. Jeg kan godt arbejde, siger han, der fortæller, at han er uddannet gartner.

- Jeg arbejder nogle timer om dagen på Sundholm (herbergscenter på Amager, red.) med at slå græs og ordne have. Jeg får 12,50 kroner i timen, men så er der noget at stå op til. Dagene kan godt blive lange, når man bare skal sidde ned, siger han.

 

Minister: Frikortets fremtid uafklaret

Socialdemokratiet var oprindeligt lunkne overfor at indføre et socialt frikort til udsatte sådan, som Liberal Alliance foreslog.

 

Ekstra Bladet har derfor bedt socialminister Astrid Krag (S) om, hvordan hun ser på evalueringen af ordningen i dag. Hun har giver dette svar på mail:

'Det er endnu ikke afgjort, om ordningen med sociale frikort fortsætter. Det sociale frikort har vist gode resultater og er blevet godt modtaget, men samtidig har der også været udfordringer med bl.a. en tung administration, skriver hun og fortsætter:

'Det vigtigste er, at vi hjælper udsatte mennesker, og her skal vi nøje vurdere, hvordan vi bruger kræfterne bedst'.

248 kommentarer
Vis kommentarer