Hjorten får ny spindoktor: Nu har han to

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) får ny spindoktor. Nu har han to

Claus Hjort har nu to spindoktorer til at få budskaber ud. Foto: Rumle Skafte
Claus Hjort har nu to spindoktorer til at få budskaber ud. Foto: Rumle Skafte

Claus Hjort Frederiksen har nu en spindoktor til hver hånd, som kan føre ham igennem eller udenom mediernes spørgsmål.

Den tidligere regering indførte, at særlige ministre kunne ansætte to særlige rådgivere - kaldet spindoktorer - til at få styr på pressen. Tidligere havde alle ministre kun en spindoktor.

Venstre-regeringen har videreført den nye regel, og nu har finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) ansat sin anden spindoktor, oplyser Finansministeriet i en pressemeddelelse.

Se også: Tidligere DR-vært skal styre Løkkes spin-hær

Det drejer sig om Lisbeth Mikkelsen, der er uddannet cand.merc i marketing og kommunikation fra CBS og kommer fra en stilling som senior consultant i kommunikationsbureauet Radius Kommunikation.

- Hun har i en årrække arbejdet som rådgiver i kommunikationsbureauet KristiansenUlveman og siden Kristiansen+Partners, ligesom hun tidligere har været ansat i Venstres pressetjeneste, skriver Finansministeriet i en pressemeddelelse.

Michael Kristiansen eller Michael Ulveman har begge været spindoktor for den tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V).

Carl Holst (foto René Schütze) Dansk politik - 29. sep. 2015 - kl. 15:44 Holst og spindoktoren forgyldes

Lisbeth Mikkelsen starter i Finansministeriet mandag den 19. oktober, hvor hun sammen med den anden spindoktor - Søren Møller Andersen - skal rådgive ministeren.

94 kommentarer
Vis kommentarer