Højt skum: Lagune-forklaring klædt af

Rødovres kulturudvalg forklarer højt skum i Den Blå Lagune på skatteydernes regning med, at de skulle samle inspiration til bl.a. nye omklædningsrum i Vestbadet, byens badeanlæg. Men omklædningsrummene har stået færdige længe, siger entreprenør

Jo, der serveres fadøl i Den Blå Lagune.
Jo, der serveres fadøl i Den Blå Lagune.

Det er en hård tjans, men nogen må gøre det.

Det var dybt fagligt relevant, da Rødovres kulturudvalg bobbede rundt i Den Blå Lagune i Island med fadølslignende genstande i hånden - til en pris for skatteyderne i den hårdt trængte kommune på 10.500 kroner. For bare dét arrangement.

Sådan så det ud, da Rødovre Kommunes kulturudvalg hyggede sig i Den Blå Lagune. Med højthævet drink ses udvalgsformand Lene Due. Privatfoto Dansk politik - 29. okt. 2019 - kl. 07:37 Pengegriseri i fattigkommune: Højt skum i Den Blå Lagune

Sådan lød beskeden, da Lene Due (S), udvalgsformand i kulturudvalget og bestyrelsesformand for Vestbad i Rødovre, forsvarede besøget over for Ekstra Bladet tirsdag.

- Vi valgte, fordi vi er ved at bygge Vestbadet om og alt muligt, at se en anden form. Jeg ved godt, vi ikke kan lave en Blå Lagune i Rødovre. Hvordan indretter vi omklædningsrum, og hvordan man får det flow til at køre og sådan nogle ting. Så jeg synes ikke, det er uden for vores område at tage i Den Blå Lagune, lød det bl.a. fra Lene Due.

Der er bare et problem med udvalgsformandens forklaring:

Ombygningen af omklædningsrummene i Vestbad er for længst afsluttet.

I brug i et år
Det fortæller entreprenøren bag en større og over et år forsinket renovering af Vestbads friluftsbassiner, direktør Jon Buch fra entreprenørselskabet Christiansen & Essenbæk.

- Badegæster skal benytte adgang i gennem det indendørs anlæg og benytte omklædningsrum der. Den nye svømmehal med de omtalte omklædningsrum har været i brug i mere end et år, siger Jon Buch til Ekstra Bladet.

Dansk politik - 29. okt. 2019 - kl. 12:04 Udvalgsformand: Jeg har IKKE fadøl i hånden

Entreprenøren fortæller, at der udelukkende er toilet- og brusefaciliteter - og altså ikke omklædningsrum - ude ved selve friluftsbadet. Men at også disse faciliteter er færdige og har været i gang med den afsluttende finish i løbet af de sidste par uger.

- Bruse og toiletfaciliteter på det udendørs anlæg - vores entreprise - blev afleveret i går og kan principielt benyttes nu, siger Jon Buch til Ekstra Bladet.

Politikerne var afsted på Islands-turen så sent som i september. Altså længe efter planlægningen og færdiggørelsen af omklædningsfaciliteterne og blot få uger før afleveringen af toiletterne og de udendørs brusere.

Ekstra Bladet har spurgt entreprenøren, hvornår det almindeligvis vil være mest optimalt at indhente inspiration til en ombygning af et badecenter:

- Det må vel være i den første periode af udarbejdelse af projektet - beskrivelse og tegninger. I dette tilfælde formodentlig tilbage i 2017 eller 2018, siger Jon Buch.

Jo, der serveres fadøl i Den Blå Lagune

Som en del af sin bortforklaring påstod Lene Due også, at øl slet ikke serveres i den islandske turistattraktion.

- Man drikker faktisk slet ikke fadøl i Den Blå Lagune, sagde udvalgsformanden blandt andet.

Ekstra Bladet er i løbet af tirsdagen blev nærmest bombarderet med henvendelser fra læsere, som ikke forstår et klap af socialdemokratens påstand.

De har alle nydt den dejlige læskende drik i lagunens blå vand.

I Den Blå Lagunes salgsafdeling bekræfter en venlig telefonpasser læsernes beretninger. En fadøl fra det lokale bryggeri af mærket Gull koster 1300 islandske kroner eller 70 danske kroner.

Og man må endda nyde den i det lune vand.

Vin kan købes for 1500 islandske spir. Den fås både med bobler og uden. I lagunens kiosk kan alkoholfornægtere købe sodavand, oplyses det beredvilligt.

Dokumentation: Her nyder seks danske fodboldfans under en fodboldrejse til Island en fadbamse i Den Blå Lagune. Privatfoto
Dokumentation: Her nyder seks danske fodboldfans under en fodboldrejse til Island en fadbamse i Den Blå Lagune. Privatfoto

Tavs Due

Ekstra Bladet har forsøgt at få en uddybende kommentar fra udvalgs- og bestyrelsesformand Lene Due til, at hendes forklaringer bliver skudt i sænk. Men hun er ikke vendt tilbage.

Se bilagene her

1 af 3  Til sammen løb besøget i den Blå Lagune op i en regning til skatteborgerne i Rødovre op i godt 10.500 kroner. Eller godt 200.000 islandske kroner.
2 af 3  Til sammen løb besøget i den Blå Lagune op i en regning til skatteborgerne i Rødovre op i godt 10.500 kroner. Eller godt 200.000 islandske kroner.
3 af 3  Mest bekosteligt var besøget på den trendy restaurant Grillmarkadurinn. Samlet lød regningen på 131.050 islandske kroner for de seks gæster. Det er med dagens kurs godt 7000 danske kroner.


237 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere