Holst er nu på DF's observationsliste

Dansk Folkepartis topledelse er langtfra imponeret over Carl Holst. Derfor er forsvarsministeren kommet på støttepartiets observationsliste

Carl Holst (foto: Finn Frandsen)
Carl Holst (foto: Finn Frandsen)

Sagen om Carl Holsts spindoktor har udviklet sig til en politisk bombe under forsvarsministeren.

Møgsagerne tårner sig op for den tidligere 'konge af Sønderjylland', forsvarsminister Carl Holst. (Foto: Finn Frandsen) Politik Carl Holst løj for åben skærm: Se de afslørende mails

Carl Holst (foto: René Schütze) Dansk politik - 15. sep. 2015 - kl. 11:07 Skeletterne vælter ud af skabet: Flere belastende oplysninger om Holst-spindoktor

Presset på Holst bliver forstærket af, at regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, er ved at være godt trætte af hans møgsager.

Venstre-manden er således kommet på Dansk Folkepartis observationsliste over ministre, som partiet vil holde et ekstra godt øje med, erfarer Ekstra Bladet fra centralt placerede kilder. 

På Christiansborg meddeler DF’s formand Kristian Thulesen Dahl, at det i første omgang er partiets medlemmer af regionsrådet, der behandler spindoktor-sagen.

Se også: Venstre-mand: Holsts spindoktor truer mig

Barfoed-sagen
Det betyder dog ikke, at DF’s topledelse med Kristian Thulesen Dahl i spidsen har vendt det blinde øje til Carl Holst.

Partiets topledelse ved fra tiden som støtteparti for VK-regeringen fra 2001-2011, at et støtteparti kun skal true en regering ganske få gange, og foreløbig er sagen om Carl Holst spindoktor i regionsrådet for lille.

Men DF er samtidig kendt som partiet, der ikke er bange for at samle materiale omkring en minister.

Det oplevede den daværende konservative forbrugerminister Lars Barfoed i december 2006, da han måtte trække sig som minister, efter DF’s daværende formand Pia Kjærsgaard havde mistet tilliden til ham i en sag om gammelt kød i kølediskene.

Pia Kjærsgaard mente dengang, at Lars Barfoed i flere sager havde optrådt arrogant i forhold til DF, og det skal man ikke gøre.

Hvem lyver? Carl Holst eller visitkortet? Arkivfoto: René Schütze Dansk politik - 15. sep. 2015 - kl. 22:17 Visitkort afslører: Spindoktor var assistent for Holst

Langtfra imponeret
DF’s nuværende topledelse er langtfra imponeret over Carl Holst.

Det irriterede DF’erne, at Carl Holst tog på ferie, mens danske flymekanikere i Irak klagede over elendige arbejdsforhold. Og DF’erne rystede på hovedet, da Carl Holst ikke kunne finde ud af, om han ville have hele sit aftrædelsesbeløb fra Region Syddanmark eller ej.

Og det hjælper heller ikke på DF-ledelsens humør, at forsvarsministeren på tv i går vævede frem og tilbage på spørgsmålet om, hvorvidt hans spindoktor Christian Ingemann – som ansat i Region Syddanmark – havde hjulpet Holst under valgkampen.

Se hvad Regionsrådet har at sige til sagen. 

19 kommentarer
Vis kommentarer