Holsts spindoktor: Tag jer sammen, kællinger!

Carl Holsts spindoktor Christian Ingemann Nielsen udtrykker frustration over kvinders tankegang

Christian Ingemann Nielsen (foto: JydskeVestkysten)
Christian Ingemann Nielsen (foto: JydskeVestkysten)

Forsvarsministerens omstridte spindoktor, Christian Ingemann Nielsen, har været centralt placeret i medierne, efter han er blevet beskyldt for at føre valgkamp for forsvarsminister Carl Holst, imens Ingemann var ansat af Region Syddanmark.

Carl Holsts partifælle Peter Hansen fortalte tidligere på ugen desuden, at han har modtaget trusler fra en 'oprevet' Christian Ingemann på grund af nogle udtalelser i Ekstra Bladet.

En gennemgang af den stærkt omstridte spindoktor viser, at nævnte eksempel ikke er første gang, Ingemann bliver oprevet. Efter alt at dømme kan det kvindelige køn også sætte gang i opråbene fra spindoktoren.

Se også: Venstre-mand: Holsts spindoktor truer mig

'Mænd går mere op i penge'
- 'TAG JER SAMMEN, KÆLLINGER!', starter Christian Ingemann Nielsen en Facebook-opdatering, hvor han giver udtryk for sin store frustration over kvinders tilgang til arbejde.

- Ja, undskyld, men så har jeg måske opmærksomheden. Nu er der endnu et fruentimmer, som hyler op om det urimelige i, at kvinder tjener 10 procent mindre end mænd. Måske er (en stor del af) forklaringen den, at mænd går mere op i penge og i løn - og derfor rent faktisk gør en indsats for at få en ordentlig gage, skrev han på Facebook 8. marts.

Og en ordentlig gage må man i hvert fald konstatere, at Christian Ingemann selv har modtaget, imens han har været ansat som spindoktor for Holst.

Oveni spindoktor-lønnen på 60.000 kroner har Christian Ingemann i juli, august og september modtaget knap 43.000 kroner om måneden fra Region Syddanmark i eftervederlag. Det viser et svar, som regionsrådsmedlem Jørn Lehmann Petersen (S) har modtaget fra Region Syddanmark.

Christian Ingemann Nielsen (foto: JydskeVestkysten) Dansk politik - 16. sep. 2015 - kl. 15:28 Holsts spindoktor får dobbeltløn: Så meget scorer han

- Vil man have højere løn, så gør en indsats for det - i stedet for at læne jer tilbage i sofaen og tale om verdens uretfærdigheder!, lyder opfordringen fra Christian Ingemann til landets kvinder.

I en anden opdatering, som nu er slettet fra Ingemanns Facebookprofil , giver han udtryk for, at alt var bedre, inden kvinder fik stemmeret. Begge opdateringer er flittigt blevet delt på sociale medier

Ekstra Bladet har i går og i dag forgæves forsøgt at få en kommentar fra Christian Ingemann Nielsen.

Få en gennemgang af hele Carl Holst sagen her.

131 kommentarer
Vis kommentarer