Hotline til formanden: Mette F. rådgav Danmarks yngste borgmester på valgnatten

Danmarks yngste borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen (S), har igennem kampen om borgmesterkæden i Holbæk fået gode råd og vejledning af Mette Frederiksen

Christina Krzyrosiak Hansen (S) har i kampen om borgmesterkæden flere gange søgt råd hos formanden, Mette Frederiksen. Foto. 

er danmark yngste borgmester og har flere gange i kampen om borgmesterkæden talt med
Christina Krzyrosiak Hansen (S) har i kampen om borgmesterkæden flere gange søgt råd hos formanden, Mette Frederiksen. Foto. er danmark yngste borgmester og har flere gange i kampen om borgmesterkæden talt med

Hun er blevet spået en lysende fremtid helt i toppen af Socialdemokratiet, og hun er blevet udpeget som en mulig kommende statsminister.

Som bare 25 år gammel fik Christina Krzyrosiak Hansen (S) borgmesterkæden hængt om halsen i Holbæk kommune og kan dermed nu kalde sig Danmarks yngste borgmester.

Og det lader til, at den unge borgmester har haft toppen af Socialdemokratiet i ryggen på hele rejsen.

Ved kommunalvalget i november snuppede hun borgmesterkæden fra venstremanden, Søren Kjærsgaard. Sejren var dog ikke helt uden slinger i valsen, og den unge borgmester sad i hårde forhandlinger med Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten, før hun endelig kunne kalde sig borgmester.

I en sådan situation er det bestemt ikke alle, der har en hotline til Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen.

- Jeg ringede til hende på valgnatten, fordi jeg lige havde brug for at vende noget med hende kort, siger Christina Krzyrosiak Hansen til Ekstra Bladet.

Den unge politiker var i tvivl om noget forhandlingsteknisk og greb derfor knoglen og ringede til Mette F.

- Hun har været støttende og opbakkende, og har hjulpet meget til, når jeg har haft brug for det, siger hun.

Store forventninger
Det er langt fra første gang, at Christina Krzyrosiak Hansen er blevet rådgivet af Mette Frederiksen. Og det lader til, at der har været skyhøje forventninger til den unge politiker.

- Hun har været meget støttende fra start, men hun har også været meget tydelig omkring, at når man bliver valgt som borgmesterkandidat, så har man også bare at gå efter det med alt, hvad man er, siger Christina Krzyrosiak Hansen.

- Hvad har hun givet dig af gode råd undervejs?

- Vi har snakket om, hvordan man fører en god valgkamp, hvordan man er troværdig både overfor sig selv og sine vælgere. Der har jeg brugt hende som sparringspartner.

- Det har været meget tydeligt for mig, at hendes forventninger til mig har været tårnhøje.

Kunne det være dig, der sad som statsminister om for eksempel 20 år?

- Det er jo svært at sige, hvor man er henne om 20 år. Ligesom det kan være svært at sige, hvor man er om fire år, men jeg kan være lidt kritisk overfor, at så snart man har ambitioner på vegne af nogen eller noget, så bliver det læst ind i den kontekst, at man er på vej i Folketinget.

- Jeg har rigtig mange ambitioner både på vegne af mit parti og mig selv og på vegne af den kommune, jeg kommer fra, men det er ikke sådan, at jeg har lagt en eller anden karriereplan, og at det her nu var første step. Tværtimod føler jeg jo, at det jeg laver lige nu, er det mest rigtige for mig overhovedet. Jeg kunne ikke forestille mig at lave noget  andet, end det jeg gør lige nu. Det kan godt være, at min virkelighed så bliver ændret. Det kan også være, at vælgerne ikke vil have mig i så mange år.

77 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere