Hovsa-missilet erkender: Skød med løst krudt

Fuser: Jens Rohde vil alligevel pege på Mette Frederiksen som statsminister

Jens Rohde kan alligevel ikke se for sig, at de radikale skal pege på en blå statsminister. (Polfoto)
Jens Rohde kan alligevel ikke se for sig, at de radikale skal pege på en blå statsminister. (Polfoto)

’Vi skulle måske overveje at pege på en statsminister af borgerlig eller liberal observans næste gang … Det er vel ikke en naturlov, at radikale skal pege på en socialdemokrat?

Sådan skrev det radikale medlem af EU-parlamentet Jens Rohde på Facebook sent mandag aften. Tæt på midnat. I øvrigt efter den radikale folketingsgruppe havde været samlet til seminar i Bruxelles siden lørdag.

Se også: Jens Rohde: Måske skal radikale pege på borgerlig statsminister

Altså dagen hvor partiets værdiordfører Zenia Stampe erklærede åben krig mod socialdemokraterne. Krigserklæringen udløste en granatregn af skældsord fra socialdemokraternes Dan Jørgensen, der betegnede de radikale som rabiate, virkelighedsfjerne og helt på månen.

Se også: Zenia: S fører hamrende usolidarisk flygtningepolitik

Tom trussel?
Jens Rohde - kendt som et løsgående missil - skyder dog med løst krudt i sin trussel til Mette Frederiksen og socialdemokraterne. For hvilken borgelig/liberal statsminister skulle de radikale pege på ’næste gang’? Altså før det næste valg?

’Jeg kunne ikke drømme om, rv (Radikale Venstre) skal pege på Lars Løkke. Det tror jeg, turde stå klart for enhver, skriver Rohde selv på Facebook. 

Dermed er Venstreformanden ude. 

DF-formand Kristian Thulesen Dahl er også udelukket. Socialdemokraterne fører ifølge de radikale en ’hamrende usolidarisk rigmandsprotektionistisk’ flygtningepolitik. Så det ville formentlig være injurierende at skrive, hvad de radikale mener om DF’s ditto. 

Fuser?
Den liberale Anders Samuelsen vil ’helt seriøst’ give DF en grænsebom for hvert eneste procentpoint, som topskatten kommer ned. LA vil i øvrigt drive flygtningelejre langt væk fra Danmark. Så han er også udelukket.

Til gengæld har Søren Pape (K), formanden for Folketingets mindste parti, en mere grøn profil end de andre partiledere i blå blok. Til gengæld er der meget andet knas i forhold til de radikale - eksempelvis med boligskatterne, Forsvaret, rets- og udlændingepolitikken.

Strækker våben
Jens Rohde vil ikke interviewes, men erkender i en sms, at han - den sene aftenstund - skød med løst krudt på Facebook:

’Vi peger da på Mette Frederiksen. Jeg skriver netop ’måske skulle vi overveje’ som en tænkt situation for at sende det signal, at hvis S tror, at de kan leve lykkeligt og stabilt som etparti- regering og lave værdipolitik med DF uden om de partier, som peger på Mette, så får regeringen et kort liv. Men så længe der kun er to statsministerkandidater, og jeg aldrig aldrig aldrig ville anbefale at pege på Lars, så peger vi på Mette.’

Se også: R-leder om Zenias krigserklæring: 'Nerverne sidder uden på tøjet'

Partifællerne Auken og Stampe er uenige om, hvorvidt socialdemokraterne med Mette Frederiksen i spidsen er hamrende usolidariske rigmandsprotektionister. Foto: Jens Dresling Dansk politik - 24. apr. 2016 - kl. 14:30 Auken: Zenia tager fejl

156 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere