Hun er valgets dronning

Holbæks S-borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen, er en af kommunalvalgets største vindere

Socialdemokratiets Christina Krzyrosiak Hansen er valgets store dronning. Foto: Jacob Ehrbahn
Socialdemokratiets Christina Krzyrosiak Hansen er valgets store dronning. Foto: Jacob Ehrbahn

I Holbæk Kommune står et overvældende flertal af vælgerne bag den nu genvalgte S-borgmester Christina Krzyrosiak Hansen, som de må være enige om har gjort et godt stykke arbejde de sidste fire år.

I hvert fald er Socialdemokratiet stormet frem med 30,2 procentpoint i kommunen, og således har de sikret sig 58,9 procent af stemmerne mod 28,7 procent i 2017.

Dermed har Christina Krzyrosiak Hansen skaffet sig absolut flertal med 19 ud af 31 mandater og den største fremgang for et siddende parti på landsplan.

- Jeg er så utrolig glad, stolt og rørt. Det er helt vildt, siger Christina Krzyrosiak Hansen til TV 2 Øst.

Ung leder ryddede op i elendig økonomi
Både ved valget i 2017 og i år er hun landets yngste borgmester med sine blot 28 år, og da hun trådte til, var det til en kommune med elendig økonomi. Faktisk fik kommunen i 2017 den triste titel som Danmarks fattigste.

Et af Christina Krzyrosiak Hansens store løfter til borgerne dengang var, at hun ville få ryddet op i økonomien, og det ord holdt hun. Således kunne hun fremlægge et positivt regnskab for kommunen både for 2018, 2019 og 2020.

- Det er med en vis portion stolthed, at vi sender regnskabet til revision. Det er lykkedes at styre økonomien sikkert i havn igen i år, lød det fra den tilfredse borgmester tilbage i april måned i år.

Mens S går kraftigt frem i Holbæk og enkelte andre steder, møder de også voldsom tilbagegang - bl.a. i Københavns Kommune.

Socialdemokratiets voldsomme fremgang i kommunen betyder tilbagegang for alle andre partier i kommunen pånær de konservative og Nye Borgerlige, og værst ser det ud for Dansk Folkeparti, der bløder hele 9,1 procentpoint.

Hvor mange personlige stemmer, der er landet på Christina Krzyrosiak Hansen, er endnu ikke optalt. Ved valget i 2017 høstede hun 5.499 personlige stemmer ud af Socialdemokratiets i alt 11.561 stemmer.

I år har partiet fået 23.577 stemmer.

Christina Krzyrosiak Hansen har siddet i Holbæks kommunalbestyrelse, siden hun blev valgt første gang i 2013 som 20-årig. Hun har en bachelor i sociologi og er forlovet med Jacob Mark, der er SF's gruppeformand på Christiansborg.

Socialdemokratiets Christina Krzyrosiak Hansen er valgets store dronning. Foto: Jacob Ehrbahn
Socialdemokratiets Christina Krzyrosiak Hansen er valgets store dronning. Foto: Jacob Ehrbahn
 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

14,8 millioner kroner blev samlet ind på en time