Hun løj om sin alder: Se DF'erens vilde fortid

Det har ikke skortet på drama og brølere i den korte tid Dorthe Ullemose har været i politik

Dorthe Ullemose havde svært ved at huske, hvilken alder, hun havde opgivet om sig selv, da vi mødte hende på Christiansborgs gange torsdag. (Foto: Jonas Reher)

Den 50-årige sydfynske DF'er Dorthe Ullemose har nok ikke lige haft den første arbejdsdag på Christiansborg, hun havde drømt om.

Over for Fyns Amts Avis har hun nemlig måtte erkende, at hun har løjet sig tre år yngre i den forgangne valgkamp.

Mange har nok ikke tidligere hørt om den nyvalgte DF'er, men for læsere af de lokale dagblade på Fyn er hun bestemt ikke et nyt bekendtskab.

Dorthe Ullemose er ud over sin plads i Svendborg byråd en ivrig læserbrevskribent, som igen og igen har stukket næsen frem.

Da Dansk Folkepartis fem mand store gruppe i byrådet i foråret 2014 blev sprængt til atomer pga. en kamp om fordelingen af poster i bl.a. havnen, skulle der hjælp til fra partitoppen i København, før freden igen indtraf.

Dorthe Ullemose er ikke bange for at sige sin mening - kun sin rigtige alder (Foto: PR) Dansk politik - 2. jul. 2015 - kl. 10:17 Folketingsmedlem løj sig yngre: 'Det er da ligemeget'!

Se også: Folketingspolitiker løj om alder: Hun er ikke 47

Tilbage stod, at Dorthe Ullemose var ny gruppeformand for en sydfynsk DF-flok, som var reduceret til fire.

Lad dem skyde hinanden
Ekstra Bladet har tidligere beskrevet, hvor Dorthe Ullemose har betegnet flygningestrømmen mod Europa i stærke vendinger, men allerede inden socialpædagogen gik ind i politik som 'ærke-DF'er' for to år siden, var hun frisk ved tasterne.

Se også: Nyvalgt DF'er: Flygtninge lader sig drive som kvæg

I 2012 skrev hun på sin Facebook, at politiet burde blande sig udenom rockerkrigen.

'hvorfor blander politiet sig i rockerkrige, lad dem dog skyde hinanden.............,' lød det.

Lidt tykt
I foråret måtte Dorthe Ullemose så erkende, at hun nok havde givet den lidt rigeligt gas, da hun forslog en firedobling af politiet og PET's budgetter.

- Jeg har nok smurt lidt tykt på, sagde hun til Fyns Amts Avis.

På journalistens spørgsmål, om det ikke er lidt en gratis omgang at foreslå så stor en ekstrabevilling uden at kunne anvise, hvor pengene skal komme fra, sagde hun til avisen:

- Jo, lidt. Jeg burde nok have undersøgt det på forhånd.

Marts var i det hele tage ikke alt for heldig for Dorthe Ullemose.

Næse
Et samlet økonomiudvalg i Svendborg Kommune tildelte hende en såkaldt næse, fordi hun havde kritiseret de af kommunens embedsfolk, som behandler sager om børn og unge, der bliver fjernet fra hjemmet.

- Jeg er bekymret for afdelingens faglighed. Jeg kan ikke acceptere, at vi anbringer børn på et tilfældigt grundlag, og det virker det som om, vi gør, sagde hun til Fyns Amts Avis 9. marts i år.

Sagen var faktisk så alvorlig, at Svendborgs borgmester, Lars Erik Hornemann (V), opfordrede Dorthe Ullemose til at forlade sin post som formand for børn- og unge udvalget i kommunen.

Ekstra Bladet ville i dag gerne have spurgt Dorthe Ullemose, om hun står ved sine mange kontroversielle udtalelser, herunder den om firedoblingen af budgettet til politi og PET.

Smuttet
Men Dorthe Ullemose havde, som du kan se i tv-klippet over artiklen, ikke tid til at tale med pressen.

- Jeg er nødsaget til at gå ned i salen. Ha' en god dag, sagde hun.

På Dansk Folkepartis hjemmeside står Dorthe Ullemose i øvrigt stadig klokken 14 torsdag opført som 47 år gammel.

Se også: Banko og fede ben: Mød alle de nye DF'ere

Valgets store vinder, Dansk Folkeparti, tog fusen på de fleste meningsmålingsinstitutter. (Foto: Niels Hougaard) Politik - 19. jun. 2015 - kl. 20:59 DF-boom på Borgen: Sådan er det gået 'Tulles tosser'

252 kommentarer
Vis kommentarer