Hun skulle være så folkelig: Nu får Thyra bundkarakter

Mission Thyra går ikke som planlagt. I nok en popularitetsmålingen vender danskerne tommelfingeren nedad

Partileder (LA) Anders Samuelsen har tidligere bedt de danske medier om at 'rende og hoppe' med meningsmålinger som den nye. Heri vender danskerne nok engang tommelen nedad til Thyra Frank. (Video: Ritzau)

Thyra Frank blev hevet ind på ministerholdet som en figur, der skulle indynde sig hos danskerne med sin folkelige charme.

Men det ikke ligefrem fremragende med det projekt.

I en popularitetsmåling blandt ministrene, som Avisen.dk har fået foretaget af Analyse Danmark, skraber hun bunden.

1.087 repræsentativt udvalgte danskere er blevet bedt om at svare på, hvilken karakter på syv-trinsskalaen de vil tildele hver enkelt minister på trekløverregeringens ministerhold.

Thyra Frank opnår det laveste snit på beskedne 2,9. Blot fire procent af de adspurgte tildeler Thyra Frank enten karakteren 12 eller 10.

Mislykket trumf
Den nedslående måling for Thyra Frank kommer samme dag, som Ekstra Bladet kan afsløre, at hun endnu ikke har fremsat et lovforslag. FOA udtaler i den forbindelse, at 'de savner en minister'.

I den forbindelse betegner Kasper Møller Hansen, professor ved statskundskab på Københavns Universitet, ældreministeriet som en slags debatministerium uden reelt lovgivningskraft.

Thyra Frank i Folketingssalen, hvor hun stadig ikke har prøvet at fremsætte et lovforslag. Foto: Jens Dresling Politik Thyras skånejob: Så lidt får hun fra hånden

– Ældreministeriet er en speciel konstruktion, som er sjældent set i dansk sammenhæng. Det har haft det formål at få regeringskabalen til at gå op mellem tre partier.

– De havde en trumf i Thyra Frank, som de forsøgte at spille på banen. Man havde håbet at starte en debat og profileret sig på ældreområdet. Men det er en taktik, der ikke helt er slået til, konstaterer Kasper Møller Hansen.

Fra virkeligheden
Det er ikke første gang, at danskerne vender tommelfingeren nedad til Thyra Frank.

I april farede partileder Anders Samuelsen i flint og svinede medierne for at lave de popularitetsmålinger, som har været fast del af den politiske dækning i årevis.

- Vi har for første gang fået en ældreminister i Danmark direkte fra virkeligheden, sagde Anders Samuelsen ifølge TV2 og fortsatte:

- Og ved I hvad kære medier: I kan rende og hoppe med jeres popularitetsmålinger. Der er ikke et menneske i det her land, der ikke har den drøm, at hvis de skulle ende deres dage på et plejehjem, så var det et plejehjem ledet af Thyras værdier. Dem er der så mange sosu-assistenter og sygeplejersker derude, som vil føre ud i livet. Så rend mig et vist sted med jeres popularitetsmålinger! Dét er popularitet, dét er kvalitet, det er den vej vi skal med Danmark.

Thyra Frank blev hevet ind på ministerhold med Anders Samuelsens velsignelse. Men allerede inden Thyra Frank havde været hos Dronningen jokkede hun i spinaten.

På vej ned af statsministeriets trappe med netop Anders Samuelsen under armen bedyrede hun, at hun 'håbede' på flere penge til ældreplejen. Den drøm trak hun i land allerede dagen efter. Det var i det hele taget en meget turbulent start på ministerlivet, Thyra Frank fik sig omkring årsskiftet.

Den aktuelle måling er i det hele taget hård ved Anders Samuelsens ministerhold. Imens klarer det andet lille regeringsparti, Konservative, sig noget bedre. Søren Pape scorer højest af alle.

Engells hårde dom
En af Ekstra Bladet læsere bad for et par uger siden vores politiske kommentator Hans Engell om en vurdering af Thyra Frank.

Hans svar var ætsende:

'Ældreministerposten er – som du skriver – helt til grin. Men Thyra Frank bor samme sted som sundhedsministeren, og når regeringen ryger, bliver hendes post nedlagt, og det hele kan flyttes tilbage igen.

Thyra Frank har hidtil brugt flest kræfter på at nedsætte arbejdsgrupper og henvise til kommende forhandlinger og pludre lidt rundt omkring. Efteråret vil vise, om Frank overhovedet får noget politisk substans at arbejde med i det mærkelige ministerium, eller det hele ender i sniksnak, kaffe og blødt brød.'

Foto: /ritzau/Stine Tidsvilde Meninger Engells brevkasse: Den ministerpost er helt til grin

Thyra Frank blev landskendt under sin tid som plejehjemsleder på Lotte på Frederiksberg. Foto: Rumle Skafte
Thyra Frank blev landskendt under sin tid som plejehjemsleder på Lotte på Frederiksberg. Foto: Rumle Skafte
 

184 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere