I Danmark giver vi hånd - sådan er det

Regeringen, S og DF fik trykket deres vilje igennem overfor ni nye statsborgere, der torsdag - som de første - var underlagt den omdiskuterede 'håndtrykslov'

Hvordan vil Inger Støjberg sikre sig, at borgmestrene i de enkelte kommuner overholder loven? Ekstra Bladet forsøger her at få svar. Foto/redigering: Lasse Mehrfeld Brøndal/Kristian Hansen

Almindelig pli. Respekt. Og en selvfølge for alle danskere.

Så kort og præcist kogte Udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg, torsdag hele debatten om 'håndtryksloven' ned.

- Håndtrykket er den normale hilsen i Danmark. Selvfølgelig giver man hånd. Sådan er det, svarede Inger Støjberg på spørgsmålet om, hvordan mødet mellem to håndflader kan være så vigtigt, at det skal stå i en dansk lov.

Torsdag klokken 14.00 kunne de første ni nye danskere modtage deres statsborgerskab i København ved den første grundlovsceremoni nogensinde. Hvis de vel at mærke ville give Inger Støjberg et håndtryk.

- Det er i lige præcis det øjeblik, hvor I bliver danske statsborgere, henvendte Inger Støjberg sig til de nye danskere i sin tale.

Håndtryksloven:

Loven om håndtryk blev vedtaget 29. juni 2018 og har siden været meget omdiskuteret både inden- og uden for landets grænser.

Der står klart i lovgivningen, hvad det vil sige at give et rigtigt håndtryk: håndflade skal røre håndflade, og man ikke må have handsker på.

Håndtrykkene vil fremover blive udvekslet ude i landets kommuner. Repræsentanterne fra kommunerne - borgmestre, videborgmestre eller andre - skal i følge en bemærkning til loven 'ikke tiltvinge sig et håndtryk, såfremt ansøgeren ikke ønsker at give et håndtryk', da dette må tolkes som modvilje mod at blive dansk statsborger.

Omdiskuteret lov
Loven om håndtryk blev vedtaget i juni 2018 af regeringen med opbakning fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Og lige siden har den været genstand for diskussion - både i ind- og udland.

Det bliver fremover borgmestrene i landets kommuner, der skal stå for grundlovsceremonierne - og også her har flere borgmestre allerede ytret kritik af loven.

Eigtved Pakhus på Christianshavn i København var proppet til randen med journalister fra 21 forskellige danske og udenlandske medier, der overværede de ni håndtryk, som med Inger Støjbergs ord 'bliver en del af danmarkshistorien'.

- Jeg har set, at nogen diskuterer, hvorvidt man kunne give en high five, knockles (kno mod kno, red.) eller en krammer. Men helt ærligt... når vi giver hinanden hånden, udviser vi respekt.
- Jeg har set, at nogen diskuterer, hvorvidt man kunne give en high five, knockles (kno mod kno, red.) eller en krammer. Men helt ærligt... når vi giver hinanden hånden, udviser vi respekt.
 

Stolt og glad
Hele ceremonien tog - fra Støjberg gik på talerstolen og bød velkommen, til det hele var overstået - syv minutter og 45 sekunder.

Kun fotografernes knipsen brød stilheden i lokalet, når der blev udvekslet håndtryk. Indtil Sakander Khans hånd mødte Støjbergs.

- Tusind, tusind tak, rungede 30-årige Sakander Khan højt og stolt, da han trykkede ministeren i hånden og fik udleveret sit bevis på dansk statsborgerskab, inden også han listede stille ned på sin plads igen.

Sakander Khan var meget klar i spyttet omkring sin holdning til håndtrykket. Foto/redigering: Lasse Mehrfeld Brøndal/Kristian Hansen
 

Ikke noget problem med håndtryk
Første gang fik Sakander Khan, der stammer fra Afghanistan, afslag på statsborgerskab. Men anden gang var lykkens gang, og han er en af de ni, der nu kan kalde sig 'dansker'.

- Det er en meget stor dag. Jeg er meget glad. Jeg tror, jeg vil fejre det med min lillebror, nogle søde sager og så vil jeg med det samme bestille et dansk pas.

- Hvad tænker du om at skulle give et håndtryk for at blive dansker?

- Jeg synes, det er fint at give hånd. Sådan er det også i mange andre lande, hvis man bliver statsborger. Det er ikke noget problem for mig.

30-årige Sakander Khan var glad og stolt, da han modtog sit statsborgerskab. - Jeg tror, at jeg vil tage hjem og bestille et dansk pas, sagde han. Foto: Linda Johansen.
30-årige Sakander Khan var glad og stolt, da han modtog sit statsborgerskab. - Jeg tror, at jeg vil tage hjem og bestille et dansk pas, sagde han. Foto: Linda Johansen.

- Kan du forstå kritikken af loven?

- Nej, ikke rigtig. Jeg ved godt, at nogle muslimer fra særlige kulturer vil ikke give hånd - slet ikke til kvinder. Men det er meget få. Jeg er muslim, og jeg har ikke noget problem med det.

- Fra nu af kan I kalde jer danskere hver og en, sluttede Inger Støjberg af, inden hun bød på en forfriskning, en kanapé og hygge ved en lukket reception, for, som hun sagde: 'det med hygge er også en del af det at være dansk'.

Det var en tydelig rørt Sheryll Dufke, som Ekstra Bladet interviewede omkring håndtrykket. Foto/redigering: Lasse Mehrfeld Brøndal/Kristian Hansen
 

Havde givet hånd uanset hvad
En anden, der torsdag fik beviset på statsborgskab i hånden, er 32-årige Sheryll Ann Dufke. Hun er er højgravid med sit tredje barn, har boet i Danmark i 28 år, og indtil for et år siden var hun rent faktisk dansk statsborger.

Hun er født i Filippinerne, men en gennemgang af hendes fødselsattest og andre papirer afslørede forfalskninger, og derfor var hun ikke længere officielt dansker.

- Hvad tænker du om at skulle give hånd, før du kan blive dansker igen?

- Det er fint og rører ikke mig. Jeg havde gjort det alligevel. Det er en meget dansk ting. Det ville være unaturligt for mig at tage imod noget uden at give hånd.

Sheryll Dufke, 32, var selv overrasket over, hvor berørt hun blev, efter at have fået beviset på sit danske statsborgerskab i hånden. Foto: Ritzau Scanpix.
Sheryll Dufke, 32, var selv overrasket over, hvor berørt hun blev, efter at have fået beviset på sit danske statsborgerskab i hånden. Foto: Ritzau Scanpix.

- Men skal man lovgive om det?

- Jeg kan godt følge det synspunkt og hele debatten, men det rører bare ikke mig personligt. Jeg lærer også mine børn at give hånd, når de hilser.

'Nu er I rigtige danskere'
Hele ceremonien tog - fra Støjberg gik på talerstolen og bød velkommen, til det hele var overstået - syv minutter og 45 sekunder.

- Fra nu af kan I kalde jer danskere hver og en, sluttede Inger Støjberg af, inden hun bød på en forfriskning, en kanapé og hygge ved en lukket reception, for, som hun sagde: 'det med hygge er også en del af det at være dansk'.

Så mange får dansk statsborgerskab om året:

Tallene er udelukkende et udtryk for alle dem, der har opnået dansk statsborgerskab i de enkelte år. Det vil sige, at tallene også inkluderer dem, der er blevet danske statsborgere ved for eksempel adoption og ved erklæring.

2017: 7.272

2016: 15.028

Fra 2015 til 2016 skete der en markant stigning i antallet af nye danske statsborgere. Det er på trods af, at et bredt politisk flertal i efteråret 2015 indgik en aftale om at stramme op på kravene til at blive dansk statsborger.

En måned forinden trådte en anden ny lov i kraft, som ifølge OECD kan være årsag til den store stigning. Ændringen af lov om dansk indfødsret tillader nu ret til dobbelt statsborgerskab, og det betyder, at udlændinge ikke længere er tvunget til at opgive deres oprindelige statsborgerskab for at blive danske statsborgere.

2015: 4.498

2014: 4.786

2013: 1.863

2012: 3.671

2011: 4.467

2010: 3.833

2009: 6.869

2008: 6.111

2007: 4.150

Kilde: Danmarks Statistik

1 af 6 Sheryll Dufke, 32, var selv overrasket over, hvor berørt hun blev, efter at have fået beviset på sit danske statsborgerskab i hånden. Foto: Ritzau Scanpix.
2 af 6 Sheryll Dufke kom til Danmark for 28 år siden. - Jeg er helt dansk, og jeg ser håndtrykket som noget meget dansk. Jeg har ingen problemer med det. Foto: Ritzau Scanpix.
3 af 6 30-årige Sakander Khan var glad og stolt, da han modtog sit statsborgerskab. - Jeg tror, at jeg vil tage hjem og bestille et dansk pas, sagde han. Foto: Linda Johansen.
4 af 6 Rene hænder: Ekstra Bladets udsendte tilbød Inger Støjberg at få hænderne sprittet af, efter de mange håndtryk hun kort forinden havde givet. - Nej, det bliver ikke i dag, sagde ministeren smilende, men bestemt. Foto: Linda Johansen.
5 af 6 - Jeg har set, at nogen diskuterer, hvorvidt man kunne give en high five, knockles (kno mod kno, red.) eller en krammer. Men helt ærligt... når vi giver hinanden hånden, udviser vi respekt.
6 af 6 Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg bød i går ni danske statsborgere velkommen med håndtryk. - Håndtrykket er den måde, vi i Danmark hilser på hinanden, og hvorpå vi udviser respekt. Foto: Ritzau Scanpix.
226 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere