Annonce:
Annonce:

Ida Auken: Sofie Carsten talte usandt

Den radikale profil Ida Auken langer hårdt ud efter partileder Sofie Carsten Nielsen i sagen om Morten Østergaards krænkelser

Sofie Carsten Nielsen har fået endnu et problem på halsen. Joachim B. Olsen opridser her, hvor galt det stod til allerede før Ida Aukens udmelding. Foto/video: Philip Davali, Emil Helms, Miriam Dalsgaard, Folketinget TV. Redigering: Emma Svendsen
Annonce:
Følg Politik

Den tidligere radikale minister Ida Auken går nu i åben krig med partileder Sofie Carsten Nielsen.

Auken beskylder direkte Sofie Carsten Nielsen for at tale usandt og dække over Morten Østergaards krænkelser i partiet.

På Facebook giver Auken sin version af de begivenheder, der begyndte for en uge siden i Den Sorte Diamant. Her trak Morten Østergaard sig som politisk leder af de radikale efter - hårdt presset - at have indrømmet, at han i 2011 tog partifællen Lotte Rod på låret.

Efterfølgende er det kommet frem, at Østergaard har været involveret i tre andre krænkelsessager, hvor den ene involverede folketingsmedlemmet Katrine Robsøe.

Ida Auken skriver:

Annonce:

'Det var en lang dag i den sorte diamant, hvor jeg kunne sidde og se mit parti nedsmelte for åben skærm. Men værre endnu har det været at se på efterspillet, hvor den nuværende politiske leder er forsat med at skjule vigtig viden over for offentligheden og for folketingsgruppen. Og jeg kan forstå på referater af gårsdagens hovedbestyrelsesmøde, at heller ikke de har fået det fulde billede af, hvor meget Sofie Carsten Nielsen vidste om Morten Østergaards grænseoverskridende adfærd, og dermed heller ikke af, hvor længe den nuværende politiske leder har undladt at handle på denne viden.'

Artiklen fortsætter under billedet ...

Sofie Carsten Nielsen. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Sofie Carsten Nielsen. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Ny leder fortiede krænkelse og kørte sexisme-kampagne

Advaret i 2017
Auken fortsætter sit angreb:

'Naturligvis skal personfølsomme oplysninger behandles fortroligt, men det betyder ikke, at en ledelse ikke kan gøre det nødvendige på baggrund af sådanne oplysninger. Situationens alvor begyndte at gå op for mig i fredags. Først kunne man se Morten Østergaard lægge en opdatering på sin Facebook om, at han har forulempet tre kvinder, han har været chef for, hvilket viser, at der selvfølgelig var tale om mere alvorlige handlinger end en hånd på et lår.'

Annonce:

'Dernæst indkaldte Sofie Carsten Nielsen til pressemøde, hvor hun meddelte, at hun ikke kendte til flere sager om Morten Østergaard end hånden på Lotte Rods lår. Det ved offentligheden nu ikke var korrekt, da hun tre dage senere skrev på sin Facebook, at hun havde kendt den ene af personalesagerne siden 17. september i år.'

'Men allerede fredag under pressemødet vidste jeg, at Sofie Carsten Nielsen ikke fortalte hele sandheden. For jeg har fortalt hende om en anden særdeles alvorlig sag for tre år og fire måneder siden i juni 2017. Jeg har siden erfaret, at denne sag er den ene af de tre personalesager.'

Auken: Sådan krænkede Østergaard på Folkemødet

'Jeg kan se, at man nu forsøger at lukke et kapitel i partiets historie uden at tage et tilstrækkeligt opgør med ledelsessvigtet,' skriver Ida Auken.

Ekstra Bladet forsøger at få en kommentar fra Sofie Carsten Nielsen til den hårde kritik fra partifællen.

Til TV2 News vil hun ikke svare på, om Ida Aukens opslag får nogen konsekvenser for hendes fremtid i Radikale:

- Jeg går ud fra, Ida Auken selv har gjort sig overvejelser om sin fremtid, siger Sofie Carsten Nielsen, der også har skrevet et opslag på Facebook.

Annonce:

Artiklen fortsætter under billedet ...

Ida Auken. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Ida Auken. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Ny leder: Morten var pinlig og fuld

Lovede at stoppe krænkelser - så var den gal igen

Sådan skjulte hun sandheden

Juni 2017

Folketingsmedlem Ida Auken (R) fortæller Sofie Carsten Nielsen om 'en særdeles alvorlig sag' - som blev en personalesag - hvor Morten Østergaard 'befamlede en ung kvinde mod hendes vilje' og med 'stærkt grænseoverskridende adfærd' havde forsøgt at få hende med i seng, skriver Ida Auken på Facebook. 'Dengang bad jeg udtrykkeligt Sofie Carsten Nielsen om at gribe ind over for Morten Østergaard. Svaret til mig fra ledelsen dengang var, at man var begyndt at mandsopdække Morten og lægge ham i seng, når han blev for beruset.'

Efterår 2018

Sofie Carsten Nielsen og Ida Auken har ifølge sidstnævnte en samtale på tomandshånd på Sofie Carstens Nielsens kontor. 'Der måtte jeg gøre klart, at jeg havde mistet tilliden til ham som leder for det Radikale Venstre blandet andet på grund af hans opførsel over for kvinder,' skriver Ida Auken på Facebook. 'Så jeg er ikke i tvivl om, at Sofie Carsten Nielsen vidste, hvordan Morten Østergaard opførte sig, og valgte at dække over ham, i stedet for at tage det nødvendige opgør.'

16. september 2020

Folketingsmedlem Lotte Rod (R) skriver i et Facebook-opslag, at hun er blevet taget på i Radikal Ungdom og i Radikale Venstre. Hun har fjernet hænder fra sit lår i 2011. Omkring samme tidspunkt får Sofie Carsten Nielsen en fortrolig orientering, hvor Lotte Rod siger, at Morten Østergaard er krænkeren.

17. september 2020

Folketingsmedlem Katrine Robsøe (R) henvender sig til Sofie Carsten Nielsen og fortæller om en krænkelse tilbage i 2015, hvor Robsøe var studentermedhjælper i partiet. Der var tale om 'uønsket seksuel opmærksomhed' ved berøringer. Krænkeren var Morten Østergaard.

19. september 2020

Morten Østergaard varsler på et landsmøde en undersøgelse, der skal afdække omfanget af sexisme i partiet. Sofie Carsten Nielsen står for undersøgelsen.

26. september 2020

Sofie Carsten Nielsen skriver på Facebook om sexisme: 'Jeg vil ikke igen høre at jeg skal skamme mig over at kalde kulturen i dansk politik for rådden når det gælder sexisme. For det er den,' skriver hun. 'Og så skal vi handle. Vi holder ikke kæft.'

2. oktober 2020

Morten Østergaard og Sofie Carsten Nielsen deltager i de radikales 24-timers kampagne mod sexisme. Sofie Carsten skriver i en optakt: 'Virkeligheden kalder - og den skal ikke gøres tavs.'

7. oktober 2020

Den radikale folketingsgruppe holder møde i Den Sorte Diamant, hvor oplægget fra ledelsen - Morten Østergaard og Sofie Carsten Nielsen - ville tale om ny adfærdspolitik, men intet om den radikale leder, skriver Jens Rohde på Facebook. 'Der HAR været fortielser og forsøgt udlagt røgslør, som da vi mødte op til gruppemødet i Den Sorte Diamant og der lå et oplæg til en ny adfærdspolitik i RV, som det tydeligvis var, hvad ledelsen ønskede, vi skulle tage stilling til, og ikke det, som udspandt sig senere og i dag er historie', skriver han.

7. oktober 2020

I Den Sorte Diamant fortæller Sofie Carsten Nielsen ikke, at Morten Østergaard har krænket Lotte Rod. Folketingsmedlemmer vil ellers gerne vide, om Morten Østergaard er inhabil i håndtering af sagen. Sofie Carsten Nielsen taler til gengæld med flere om en sag mod hendes udfordrer, Martin Lidegaard, hvor han angiveligt har 'danset for tæt på' en kvinde.

8. oktober 2020

Dagen efter Morten Østergaard går af, vil pressen vide, om der er andre sager på vej i den radikale folketingsgruppe. - Jeg kender ikke til nogen, svarer Sofie Carsten Nielsen. - Er det her den fulde fortælling om Morten Østergaard, spørger en journalist. - Det er den, jeg har. Jeg kender ikke flere, fortæller Sofie Carsten Nielsen, som kender til Robsøe-sagen.

9. oktober 2020

Sofie Carsten Nielsen holder pressemøde, efter Morten Østergaard samme dag har tilstået tre sager om krænkelser ud over Lotte Rod. Sofie Carsten Nielsen siger, at hun har spurgt Østergaard, om der var andre sager. - Det er jeg nødt til at sige, at det har jeg, og jeg har ikke hørt om de her sager før, siger hun. - Du har end ikke antydningsvis hørt, at der var andre sager om Morten Østergaard end den med Lotte Rod, spørger en journalist. - Som jeg siger: Jeg er lige blevet bekendt med det her opslag, og jeg blev så i eftermiddag bekendt med, at der er en personalesag, som også er Morten Østergaard, der er krænkeren, siger Sofie Carsten Nielsen.

10. oktober 2020

Sofie Carsten Nielsen får ifølge Katrine Robsøe at vide, at den ene af Morten Østergaards tre nye sager er den samme, som Robsøe fortalte Sofie Carsten Nielsen om 17. september. Ifølge forklaringen har Sofie Carsten Nielsen altså ikke vidst, at krænkelsen i 2015 - som hun fik fortalt 17. september - var blevet til en personalesag.

11. oktober 2020

Sofie Carsten Nielsen sender en privat sms til Ida Auken søndag kl. 16.19 om Morten Østergaards krænkelse på Folkemødet, skriver BT. R-lederen afviser at kende til krænkelsen af en ung kvinde, som senere blev en af tre personalesager, men hun kendte til en anden episode, hvor Østergaard angiveligt tog Auken på røven. 'Jeg kan af et ærligt hjerte sige, at det har du aldrig fortalt mig om. Vi har talt om mange gange, at Morten var klam, at han har taget dig på røven fx', skrev Sofie Carsten Nielsen til Ida Auken.

12. oktober 2020

Sofie Carsten Nielsen skriver på Facebook, at hun talte med Katrine Robsøe om krænkelsen 17. september. 'Jeg har ikke talt om sagen offentligt af hensyn til Katrine, som var meget berørt af det hele, og ikke ønskede at skulle være en del af nogen som helst debat om dette,' skriver hun på Facebook.

13. oktober 2020

Sofie Carsten Nielsen afviser at have løjet om kendskab til Morten Østergaard krænkelse af blandt andre Katrine Robsøe. - Nej, det har jeg ikke. Jeg har ikke dækket over noget, men jeg har varetaget en fortrolighed, som Katrine meget eftertrykkeligt bad mig holde, siger Sofie Carsten Nielsen til DR.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Digital arrogance har skabt et samfund med A- og B-borgere
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: