Annonce:
Annonce:

Indespærret i rød zone: Tro på pisset

- Vi nordjyder tager gerne en for holdet, så hele Danmark ikke skal lukke ned. Men så skylder I til en anden gang, lyder det fra Frederikshavn

Vi går ikke i panik - og vi lader os ikke blæse omkuld, lyder det fra det improviserede coronakrisemøde i Frederikshavn. Fra venstre: Morten Kruse Jensen, Henrik 'Røde' Jensen og Anders Vestergaard. Foto: René Schütze
Vi går ikke i panik - og vi lader os ikke blæse omkuld, lyder det fra det improviserede coronakrisemøde i Frederikshavn. Fra venstre: Morten Kruse Jensen, Henrik 'Røde' Jensen og Anders Vestergaard. Foto: René Schütze
Annonce:
Følg Politik

- Tænk positivt - og tro på pisset.

Sådan lyder budskabet fra nordjyden Henrik 'Røde' Jensen.

Den 53-årige eventmager fra Frederikshavn tager regeringens nedlukning af syv nordjyske kommuner med sindsro.

- Vi bliver alle sammen berørt af nedlukningen. Ikke en eneste heroppe undgår at mærke konsekvenserne, siger han, der har indkaldt to af sine barndoms- og skolekammerater til udviklingsmøde i dagligstuen over kaffe og Pepsi Max.

Borgmester frygter mytteri

Morten Kruse Jensen (53) er landmåler hos Nord Energi, og Anders Vestergaard (54) er projektleder hos entreprenørvirksomheden Persolit.

Alle tre har job som rækker ud over Frederikshavns kommunegrænser – og de har allerede mærket nedlukningen, men accepterer den alle. 

Mette Frederiksen præsenterede torsdag nye restriktioner i Nordjylland efter udbrud blandt mink. Video: Ritzau Scanpix

Annonce:

Normalt gælder reglerne ikke her
- Jeg har egentlig aldrig tænkt, at regler gælder for mig. Men lige her må vi gå forrest. Selvfølgelig lytter vi til statsminister Mette Frederiksen. Vi nordjyder tager gerne en for holdet, så hele Danmark ikke skal lukke ned. Men så skylder I til en anden gang, griner Henrik 'Røde' Jensen.

Han pønser angiveligt på at få Donald Trump til Jylland. 'Røde' har tidligere lokket prominente navne som Barack Obama, Bill Clinton, Al Gore og Kofi Annan til det danske fastland.

- Vi må tænke positivt, være kreative og tro på det bedste. Vi må finde andre veje, så der kommer noget godt ud af det. Forleden havde jeg en online-konference, hvor jeg sad i underbukser - og havde pænt tøj på overkroppen, siger han.

Nordjyllands klogeste trio
Anders Vestergaard glæder sig på den ene side over at slippe for fysiske møder i København. Men ærgrer sig over julefrokoster via Skype.

Nedlukningen får stor betydning for hans arbejdsplads. Der vil være medarbejdere fra de syv nedlukkede kommuner, som ikke kan arbejde på projekter i Aalborg og Nørresundby. Og omvendt vil andre medarbejdere ikke kunne arbejde på projekter i den nedlukkede zone.

Annonce:

- Men der skal mere til at vælte os nordjyder. Vi er nødt til at acceptere myndighedernes beslutning. Der er nok ikke mange, som er klogere end os tre på ret meget.

- Men lige når det kommer til corona, er der nok nogle klogere personer - og dem lytter vi til. Vi går ikke i panik, fastslår Anders Vestergaard.

Svømmede i 35 timer
Han ærgrer sig personligt over, at det nu igen bliver umuligt for ham at træne til de havsvømme-rekorder, som han havde tænkt sig at slå den kommende tid. Forrige sommer slog han en 81 år gammel rekord, da han med en makker svømmede 116 km fra Skagen til Sverige på 35 timer.

Morten Kruse Jensens arbejdsplads, Nord Energi, har også en række entreprenør-projekter, som bliver hårdt ramt af nedlukningen. I de nordjyske kommuner arbejder de fleste på kryds og tværs af kommunegrænserne.

Annonce:

- Vi har projekter med fiber- og elnet, hvor entreprenørerne skulle i gang i næste uge. Det påvirker opgaver i Frederikshavn, Hjørring og Vendsyssel. Må vi afslutte det, som er sat i gang? Og hvad gør vi, når vores underleverandører ikke må sende folk til Hjørring og Frederikshavn, spørger han, der ikke selv kan udfylde sin fuldtidsstilling med hjemmearbejde.

- Det positive er, at vi slipper for en masse transport. Teams-møder virker. Men man bliver socialt afsondret. Jeg sidder selv i vores kælder sammen med min kone, som også arbejder hjemmefra, siger han.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Katastrofe

 

Mogens Lassen, selvstændig pølsemand i Frederikshavn gennem 45 år: 

- Folk bliver bange. Det er en katastrofe for minkavlerne. Man kan se hen ad gågaden, at det allerede har haft effekt. Jeg kan godt frygte for julehandlen.

- Jeg undrer mig over, at netop de syv kommuner er blevet lukket. Aalborg ligger lige i baghaven – og de har også minkavlere. Nogle tænker, at det er, fordi Mette Frederiksen er valgt i Aalborg, siger han.

Alt er aflyst

 

Nancy Oling og Emilia Rysgaard. Begge 16 år, fra Frederikshavn: 

- Der er ikke så meget at lave. Det vi interesserer os mest for, går vi glip af. Alle elevfester, sport og fritidsinteresser er aflyst, siger Emilia Rysgaard.

Annonce:

- Ja, alt det sjove. Det er svært at være sammen med vennerne. Man kan ikke besøge hinanden og spise sammen, supplerer Nancy Oling.

Nervøs for julehandlen

 

Jakob Kristensen, butikschef Tøjeksperten Frederikshavn, som åbnede 1. oktober:

- Min medarbejder, som bor i Aalborg, må ikke komme på job. Jeg er usikker på, hvad der sker. 

- Hele vores julehandel skulle i gang med Black Friday. Og der kommer nok ikke så mange mænd ind, som pludselig har opdaget, at de skal have en ny skjorte til julefrokosten. Til gengæld har jeg solgt en del kalendergaver og julegaver fredag og lørdag, så måske er folk tidligt ude, fordi de frygter endnu mere nedlukning.

 

Kasper Kristensen, indehaver Intersport Frederikshavn:

- Vi skal tænke positivt og omstille os. Det nytter ikke at fokusere på alt det, som vi ikke kan nu. Når idrætsaktiviteterne er lukket ned, så skal jeg ikke prøve på at sælge badedragter og badmintonketsjere. Men så kan vi sælge løbesko eller vandrestøvler. 

Annonce:

- Vi facetimer med vores kunder og tilbyder gratis levering af varer i hele kommunen. Hvis nogle foretrækker, at komme uden for normal åbningstid, hvor der ikke er andre kunder, så aftaler vi gerne det. Når krisen rammer, så tvinger det os til at tænke anderledes.

- Vi står faktisk stærkere end i marts, fordi så mange danskere holdt ferie i Nordjylland. Vi havde en fantastisk god sommer. Jeg er mest bekymret for de unge mennesker, som rammes på deres sociale muligheder.

Skamløs Mette svigter nordjyder

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hun vil død og pine med i en regering
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: