Indfører mundbind på barer

Politikerne strammer reglerne kraftigt i nattelivet

Arkivfoto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Politikerne griber nu ind over for nattelivet i Storkøbenhavn. Det sker, efter at coronasmitten er steget markant i hovedstadsområdet.

Barer og caféer skal lukke kl. 22, og der skal bæres mundbind, når man står og går i lokalet.

Det er Folketingets sundhedsordførere netop blevet orienteret om, erfarer Ekstra Bladet.

Desuden skal det tydeligt markeres, hvor mange personer der må være i lokalet, så politiet nemmere kan kontrollere, om der er for mange mennesker.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og justitsminister Nick Hækkerup (S) understreger lige nu på et pressemøde, at situationen er alvorlig, og at vi står på tærsklen til en anden bølge. Derfor skal smittespredningen dæmpes nu, før det går helt galt og belaster sundhedsvæsenet, fastslår de to ministre.

Restriktionerne gælder fra torsdag 17. september og 14 dage frem til 1. oktober.

Ekstra Bladet følger udviklingen i coronavirus i ind- og udland dagen igennem. Få seneste nyt her.

LIVE
75 kommentarer
Vis kommentarer