Indkalder til pressemøde om Vollsmose-smittetal

Odenses borgmester indkalder til pressemøde klokken 16.30

Borgere i Vollsmose fortæller, at der bliver slækket på restriktionerne.

Coronasituationen i bydelen Vollsmose i Odense får nu Odenses borgmester, Peter Rahbek Juel, til at indkalde til pressemøde.

Det foregår tirsdag klokken 16.30.

Hvad der præcist vil blive præsenteret på pressemødet, er uvist. I indkaldelsen står der blot, at emnet er 'den seneste udvikling i Vollsmose, Odense Kommunes indsatser samt videre forløb.'

Ellemann vil sænke forsamlingsforbud
Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, præsenterede tidligere tirsdag sine tanker om, hvordan man kommer de høje smittetal i Vollsmose til livs.

Helt konkret vil han sænke forsamlingsloftet til to personer og give bøder til dem, der bryder det.

Derudover skal testningen øges i området. Det siger han til Ritzau.

Tårnhøjt smittetal
Smitteincidensen i Vollsmose var ifølge Odense Kommune på 732,8 per 100.000 indbyggere i søndags. Til sammenligning er incidensen i hele Odense Kommune på 115,1, ifølge de seneste tal fra Statens Serum Institut.

Det tårnhøje smittetal fik i weekenden kommunen til at opfordre alle 10.000 indbyggere i bydelen til at lade sig teste hurtigst muligt.

Samtidig blev skoler og daginstitutioner i bydelen lukket ned.

Ekstra Bladet laver en opfølgende artikel, når pressemødet er slut.

Smittestigning i Vollsmose: - Der er så mange, som er ligeglade  

Det er fuldstændig hat og brille

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.